Kategoriarkiv: Vildledning

Positiv omtale må ikke belønnes

Udgivet den af

Vi kender efterhånden alle de forskellige sider, hvor man kan se positiv og negativ omtale af et givent produkt eller tjenesteydelse. Eksempelvis Trustpilot eller Trip-advisor. Også eksempelvis Google har funktioner, hvor alt fra hårshampoo til advokater kan bedømmes og gives karakterer.

Positive brugeranmeldelser er således blevet et vigtigt redskab i kampen om kunderne.

Derfor kan firmaerne også blive fristet til at belønne de personer, der giver positiv omtale af et givent produkt eller firma på en bedømmelsesside.

Det går bare ikke.

Man må godt opfordre ens kunder til at give ens firma eller produkt en god karakter og en positiv bedømmelse. Men man må ikke belønne kunderne for en god karakter eller bedømmelse.

Dette er illustreret med en sag, som Forbrugerombudsmanden lige har afgjort. Der var tale om et rejsebureau, Northlander Ski Tours, der opfordrede sine kunder til at lave positive brugeranmeldelser af rejsebureauet på Trustpilot (dette er helt OK og ikke i strid med nogen lovgivning).

Men problemet var, at Nortlander skrev i sine mails til dets kunder, at de kunne vinde en skirejse med alt betalt, hvis de skrev ”den bedste brugeranmeldelse”. Og her gik Nordlander over stregen. Det er nemlig Forbrugerombudsmanden opfattelse, at en præmie til den bedste anmeldelse vil gøre, at kunderne skriver overdrevent positivt om firmaet, hvilket i sidste instans vil kunne vildlede andre forbrugere. Derfor var adfærden i strid med god markedsføringsskik, og det kan der ikke sige noget imod.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis alle, der skriver en anmeldelse (god som dårlig) har lige adgang til en belønning (eksempelvis deltagelse i en konkurrence om en skiferie). Men også her maner Forbrugerombudsmanden til tilbageholdenhed, da man som forbruger nok – alt andet lige – vil skrive mere positivt om en virksomhed, hvis der er mulighed for at vinde et eller andet end hvis der ikke er denne mulighed. Det er nemlig nok vanskeligt at forestille sig, at en virksomhed vil udtrække en vinder, som har skrevet den ringeste anmeldelse af virksomheden i mands minde.

Forbrugerombudmanden har udgivet en vejledning, hvor du kan læse meget mere om brugeranmeldelser og hvad der er lovligt og ulovligt.

 

Husk mindstepris

Udgivet den af

Markedsfører du som virksomhed et produkt eller en tjenesteydelse, skal du efter Markedsføringslovens § 12 a blandt andet give oplysning om prisen. Er der tale om en pris, der kan variere afhængig af, hvor meget ydelsen bruges eller hvor lang tid, man har bundet sig som forbruger, skal man som virksomhed give oplysning om den såkaldte mindstepris. Det vil sige forbrugeren skal vide, hvad det minimum vil koste at købe produktet eller ydelsen. Mindsteprisen skal blandt andet gives ved tegning af mobilabonnementer og lignende, hvor prisen jo for det meste afhænger af, hvor meget man bruger abonnementet og hvor lang tid abonnementet er uopsigeligt.

Mindsteprisen skal oplyses for hele bindingsperioden (typisk 6 måneder).

Giver man ikke oplysning om mindsteprisen, vil der kunne være tale om vildledende markedsføring i strid med Markedsføringslovens § 4.

At disse regler skal tages seriøst, er illustreret med denne case, hvor Forbrugerombudsmanden har indgivet en politianmeldelse mod Telenor for manglende oplysning om mindsteprisen.

Telenor reklamerede for en mobiltelefon med tilhørende abonnement, og man gav følgende oplysninger:

  • prisen på mobiltelefonen
  • gebyret for oprettelse af abonnementet
  • udbetalingen
  • det månedlige abonnement

Telenor havde imidlertid glemt at give oplysning om den samlede pris (mindsteprisen) for hele bindingsperioden, og det kostede altså en politianmeldelse for vildledende markedsføring.

Vildledning om nethastigheder

Udgivet den af

Når man som internetudbyder oplyser om ens nethastigheder, ja så skal det også passe. Det burde egentlig være simpelt og ligetil. En række teleselskaber har dog fået ørene i maskinen hos Forbrugerombudsmanden, fordi de netop ikke har oplyst korrekt om deres nethastigheder.

Det drejer sig om de tre T’er –  TDC, Telia og Telenor.

Det er Forbrugerombudsmandes opfattelse, at de tre selskaber ikke har givet oplysninger om nethastighederne i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af bredbåndforbindelser, og således har overtrådt Markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring.

Her er nogle af det væsentligste punkter fra retningslinjerne:

  • En netudbyder må godt reklamere med bredbånd med ”op til”-hastigheder. Men det skal kunne garanteres, at 80 % af kunderne nu også rent faktisk kan få den lovede hastighed eller i hvert fald en hastighed, som ligger tæt på.
  • En netudbyder skal også på klar og tydelig måde oplyse om minimumshastigheden.
  • Leveres der flere produkter, eksempelvis TV, bredbånd og telefon, via den samme linje skal man også med eksempler vise, hvor meget hastigheden på bredbåndet nedsættes, når nogle af de andre tjenester er i brug (eksempelvis at man ser TV mens en anden bruger bredbåndet til at surfe).
  • Er der nogle begrænsninger i, hvor man kan anvende produktet eller hvor den lovede hastighed kan opnås, ja så skal man – fair nok – også have oplysning om disse begrænsninger, og vel at mærke inden aftalen indgås.

Hvem bærer risikoen for forsendelsen til forbrugeren?

Udgivet den af

Du har som forbruger bestilt en vare over nettet, som skal sendes til din adresse. Det sker jo tusindvis af gange hver dag. Og det hænder også at varen aldrig kommer frem. Hvem har så risikoen for dette? Er det forbrugeren, som må betale for varen selvom den ikke er modtaget? Eller er det den erhvervsdrivende, som skal sende en ny vare til forbrugeren.

Svaret findes i Købeloven.

Der fremgår nemlig af Købelovens § 73, stk. 1, at såfremt sælgeren skal sende varen til forbrugeren, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.

Med andre ord går risikoen først over, når varen er modtaget af forbrugeren.

Bestemmelsen i Købeloven om at sælger bærer risikoen for forsendelsen kan IKKE fraviges ved aftale. En erhvervsdrivende må altså ikke i sine almindelige vilkår skrive, at det er forbrugeren, der har forsendelsesrisikoen. Dette vil være i strid med Købeloven. En klausul om at forbrugeren har forsendelsesrisikoen vil altså være ugyldig og uden virkning, og kan også være i strid med Markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Dealhunter.dk politianmeldt

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har forbrugerombudsmanden et vågent øje til de såkaldte deal-sites, altså hjemmeside, hvor man får et godt tilbud, og hvor man skal slå til hurtigt. Tit er tilbudene jo ikke så gode som de giver indtryk af at være, og så kan der være problemer med Markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt dealhunter.dk for brud på Markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Dealsiden havde annonceret med, at man  kunne købe en sushimenu til en rigtig god pris, hvis man vel at mærke skyndte sig at bestille dealen inden for en bestemt frist.

Det viste sig imidlertid, at dealhunter blot forlængede tilbudsperioden med flere dage, så tilbuddene på sushi startede forfra. Dette var vildledning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det var skærpende, at vildledningen skete på en hjemmeside., hvor der lægges op til, at der skal  træffes en hurtig beslutning for at får fingrene i de “gode” tilbud. Ved siden af de enkelte deals er der nemlig et ur, som tikker ned til dealens udløb.

Dealsite politianmeldt

Udgivet den af

Efter Markedsføringsloven er det forbudt at vildlede i ens markedsføring. Dealsiden Dagens Bedste (som nu er under konkursbehandling) og en café er nu blevet politianmeldt for netop vildledning.

Man havde på dealsiden annonceret med en menu på cafeen til en pris på kr. 249 og hvor det var angivet af normalprisen var kr. 498 – altså halv pris. Dette tilbud var imidlertid for godt til at være sandt. Ifølge cafeens eget menukort udgjorde normalprisen nemlig kr. 396, og derfor var der tale om vildledende markedsføring.

Politianmeldelsen kan efter min opfattelse tages som udtryk for, at forbrugerombudsmanden vil have øget fokus på den store mængde dealsider, der efterhånden er, og hvor de annoncerede førpriser ofte forekommer at være opfundet til lejligheden.

Pris uden moms kan koste politianmeldelse og bøde

Udgivet den af

Markedsføringslovens § 12a siger, at erhvervsdrivende skal oplyses deres priser inklusive moms, såfremt markedsføringen er rettet mod forbrugere.

Der skal ikke meget til for at en markedsføring kan anses for rettet mod forbrugere. Hvis en virksomhed både sælger til offentlige institutioner, andre virksomheder og forbrugere, ja så er der tale om en markedsføring, der også er rettet mod forbrugere, også selvom salget til forbrugerne er minimalt. Og så skal der ske prisangivelse inklusiv moms.

En markedsføring, der ikke er rettet mod forbrugere, kan eksempelvis være en hjemmeside eller en butik, hvor det er et krav at man har et CVR nr. for at kunne købe på siden eller i butikken. Det kunne eksempelvis være INCO.

Når vi altså har at gøre med markedsføringen rettet mod forbrugere, så skal prisen altså altid angives med moms. Det er tilladt også at oplyse priserne eksklusive moms, bare man også husker, at prisen inklusiv moms skal fremgå klart og tydeligt, eksempelvis ”100 kr. inkl. moms (80 kr. ekskl. moms)”

Overtrædelse af Markedsføringslovens § 12a kan straffe med bøde.

Silvan får bøde på 100.000 kr.

Udgivet den af

I en tilbudsavis annoncerede Silvan med to dåser træbeskyttelse til 1.299 kroner. Silvan skrev også i annoncen at “normalprisen” var 999,95 kroner pr. dåse.

Silvan havde imidlertid i seks uger op til markedsføringen af tilbuddet på de to dåser træbeskyttelse solgt den helt samme træbeskyttelse til en lavere pris end kr. 999,95. Ugen forinden havde Silvan eksempelvis solgt træbeskyttelsen til kr. 649,95 kroner pr. dåse, uden at der var tale om et tilbud.

Forbrugerombudsmanden konkluderede på denne baggrund, at den annoncerede normalpris på kr. 999,95 ikke var korrekt, og at markedsføringen derfor var vildledende. Den vildledende markedsføring førte til, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte Silvan.

Silvan erkendte, at der var en fejl i tilbudsavisen, og betaler derfor bøden på kr. 100.000.

Det fandtes skærpende, at Silvan i 2011 tidligere havde fået en bøde på 200.000 kroner i en tilsvarende sag om vildledende prismarkedsføring.

Deal-site vildleder om prisen

Udgivet den af

Forbrugerombudsmanden har fokus på de såkaldte deal-sites. En deal-site er en hjemmeside, hvor man som forbruger dagligt kan finde en række varer og ydelser til tilbudspriser – også kaldet deals. Disse deals bliver ikke leveret af dealsitet selv, men af de virksomheder, som dealsitet samarbejder med. Og typisk ham man kun kort tid, hvor man kan slå til på tilbuddet.

På deal-siten tilbudibyen.dk købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner. Ifølge deal-sitet var normalprisen 2.550 kroner for dette hotelophold – så der var altså tale om en pæn besparelse.

Forbrugeren fandt dog ud af, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside. Det vil sige at der kun var tale om en besparelse på et par hundrede kroner.

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, og fik af tilbudibyen.dk oplyst, at man havde en samarbejdsaftale med en rejseudbyder, og at det var denne rejseudbyders – og ikke hotellets – normalpris, der var blev brugt i markedsføringen af dealen.

Den købte Forbrugerombudsmanden ikke: En forbruger må som det mest logiske opfatte en prissammenligning på et deal-site som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.

Det fremgik ikke af tilbudibyen.dk’s markedsføring, hvilken normalpris der blev sammenlignet med, og derfor fandtes markedsføringen vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Dealsite “Dagens bedste” vildleder

Udgivet den af

Dealsitet “Dagens Bedste” havde i sommeren 2014 et godt tilbud, der var lidt for godt til at være sandt. Dagens Bedste reklamerede med, at man kunne spare 52 procent på et håndværkertilbud, hvis man vel at mærke slog til og accepterede tilbuddet inden for en bestemt frist. Man kunne på siden se et ur, som tikkede ned til fristens udløb. Læs resten →