Dealhunter.dk politianmeldt

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har forbrugerombudsmanden et vågent øje til de såkaldte deal-sites, altså hjemmeside, hvor man får et godt tilbud, og hvor man skal slå til hurtigt. Tit er tilbudene jo ikke så gode som de giver indtryk af at være, og så kan der være problemer med Markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt dealhunter.dk for brud på Markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Dealsiden havde annonceret med, at man  kunne købe en sushimenu til en rigtig god pris, hvis man vel at mærke skyndte sig at bestille dealen inden for en bestemt frist.

Det viste sig imidlertid, at dealhunter blot forlængede tilbudsperioden med flere dage, så tilbuddene på sushi startede forfra. Dette var vildledning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det var skærpende, at vildledningen skete på en hjemmeside., hvor der lægges op til, at der skal  træffes en hurtig beslutning for at får fingrene i de “gode” tilbud. Ved siden af de enkelte deals er der nemlig et ur, som tikker ned til dealens udløb.

Dealsite konkurs – hvad er mine rettigheder?

Vi møder dem jævnligt. De såkaldte deal-sites. Firmaer, hvor man kan købe en særlig god “deal”. Det kan være noget elektronik, tøj, en rejse, gavekort, restaurantbesøg osv. Det særlige for deal-sitene er, at de ikke selv sælger produkterne på traditionel vis, men at de formidler salget for andre firmaer. Vi kender dem også som julegaver og fødselsdagsgaver, hvor det er blevet populært at give et gavekort til eksempelvis et wellness-ophold, restaurantbesøg mv.

Køber man eksempelvis en tur til Mallorca gennem en deal-site, er det ikke den pågældende deal-site, der er arrangør og leverandør af rejsen, som hvis man havde købt turen direkte hos eksempelvis Star Tour. Forbrugeren indgår altså aftalen med dealsiten og betaler til dealsiten, men rent faktisk er en anden virksomhed som leverer ydelsen. Og det er dette der for forbrugeren er problemet, hvis deal-siten krakker.

Hvad gælder så, hvis en dealsite går konkurs. Dette er illustreret med konkursen over dealsiten dagensbedste.dk. Her var der tale om en dealsite, som solgte de klassiske deals i form kroophold, elektronik osv. Man købte altså et deal-tilbud på eksempelvis et kroophold og betalte til Dagens Bedste, der så havde ansvar at afregne overfor leverandøren af varen.

Desværre er der ikke så meget at komme efter for kunden. Aftalen er indgået med dealsiten, og man kan derfor som udgangspunktet ikke rejse krav overfor leverandøren. Dette gælder i hverfald, hvis leverandøren ikke har fået betaling for ydelsen. Har leverandøren rent faktisk fået betaling for dit værdibevis, men har andre tilgodehavender overfor dealsiten vil leverandøren formentlig også være berettiget til at nægte at levere ydelsen til dig.

Måske kan man have en sag, hvis det ikke klart af dealsiten er fremgået, at det rent faktisk var en dealsite og ikke en anden, eksempelvis rejseleverandøren, man handlede med. I så fald kan man med rimelighed klandre leverandøren for at havd deltaget i et “set-up”, hvor det for forbrugeren var uklart, hvem man handlede med.

Et godt råd ved køb af værdibeviser gennem deal-sites: Brug værdibeviset så hurtigt som muligt.

Dealsite politianmeldt

Efter Markedsføringsloven er det forbudt at vildlede i ens markedsføring. Dealsiden Dagens Bedste (som nu er under konkursbehandling) og en café er nu blevet politianmeldt for netop vildledning.

Man havde på dealsiden annonceret med en menu på cafeen til en pris på kr. 249 og hvor det var angivet af normalprisen var kr. 498 – altså halv pris. Dette tilbud var imidlertid for godt til at være sandt. Ifølge cafeens eget menukort udgjorde normalprisen nemlig kr. 396, og derfor var der tale om vildledende markedsføring.

Politianmeldelsen kan efter min opfattelse tages som udtryk for, at forbrugerombudsmanden vil have øget fokus på den store mængde dealsider, der efterhånden er, og hvor de annoncerede førpriser ofte forekommer at være opfundet til lejligheden.

Rejsebureau hæfter for billetter ved flyselskabs konkurs

Østre Landsret har i december 2015 afsagt dom i den meget omtalte “GoLeif.dk-sag”. Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt en forbruger kan rejse krav overfor det rejsebureau, hvor en flybillet er købt, når flyselskabet krakker.

En forbruger havde købt en returbillet til Nice i Sydfrankrig. Billetten var købt gennem web-rejsebureauet GoLeif.dk. Flyrejsen skulle ske med flyselskabet Cimber Sterling, som imidlertid gik konkurs inden rejsen var gennemført. Kunden sagsøgte herefter GoLeif.dk for sit tab, dvs. værdien af flybilletterne.

Rejsebureauet, GoLeif.dk, nægtede at betale med henvisning til, at de alene havde været formidler af aftalen mellem forbrugeren og Cimber Sterling, og at de derfor ikke kunne hænges op på konkursen. Når man er formidler er man nemlig ikke aftalepart og derfor som altovervejende hovedregel ikke forpligtet af den aftale, som indgåes mellem kunden og virksomheden.

I den konkrete tvist anerkender Landsretten, at GoLeif.dk alene er formidler og ikke selvstændig aftalepart. Men det reddede dog ikke GoLeif.dk.

Landsretten dømte GoLeif.dk til at erstatte kunden sit tab for flybilletten. Landsretten fremhæver som begrundelser især:

  • at hjemmesiden GoLeif.dk især var målrettet forbrugere af fritidsrejser,
  • forbrugeren alene havde kontakt til GoLeif.dk, som også modtog betaling og udstedte billetten,
  • at det ikke er almindelig kendt for forbrugere, at rejsebureauer ved salg af flytbilletter næsten altid optræder som formidler og meget sjældent handler i eget navn,
  • at selv om det fremgik at rejsebetingelserne (det med småt), at GoLeif.dk optrådte formidler var der ikke grundlag for at antage, at en almindelig forbruger kunne udlede betydningen heraf,
  • at det af rejsebetingelser også fremgik, at GoLeif.dk var teknisk arrangør uden at dette begreb blev nærmere beskrevet,
  • at det af hjemmesiden tillige fremgik, at der var mulighed for at tilkøbe en “konkursdækning rejsebureau”, hvilket jo indikerer at det er rejsebureauet, og ikke flyselskabet man handler med,

Landsretten konkluderer derfor, at det ikke fremgik tydeligt og udtrykkeligt af hjemmesiden, at kunder ikke handlede med GoLeif.dk men med flyselskabet.  Det generelle indtryk af hjemmesiden GoLeif.dk var nemlig, at kunden med rette kunne gå ud fra, at han handlede med GoLeif.dk og ikke Cimber Sterling. Derfor blev GoLeif.dk dømt til at erstatte kundens tab.

Hvad kan vi så bruge denne dom til?

Jo, for forbrugere er den vigtigt, fordi den fastslår, at der kan være mulighed for at gå efter en formidler (konkret GoLeif.dk) når ens aftalepart (konkret Cimber Sterling) går konkurs. Follow the money, som man siger. Dette kan være ved køb af rejser, men eksempelvis også ved køb af varer gennem en dealsite. Du vil som forbruger have en god sag, hvis det ikke synderligt klart af formidlerens hjemmeside fremgår, at virksomheden netop kun er formidler og det også er beskrevet, hvad dette betyder for dig som kunde.

Og for virksomheder, der agerer som formidlere, vil det omvendt efter dommen nu være vigtigt at få tjekket ens hjemmeside og vilkår for at se, at det nu også er skåret ud i pap, at man kun er formidler. Er dette ikke bøjet i neon, risikerer virksomheden at blive mødt med krav fra forbrugere, når den virksomhed, hvis varer eller tjenesteydelser, man formidler salget af, går konkurs eller hvis varerne har fejl og mangler.

Dommen kan efter min bedste overbevisning på ingen måde læses derhen, at der i forbrugersalg gælder et generelt formidleransvar. Det er der ikke holderpunkter for i dommen.

Læs domsresumeet her.

Og læs meget mere om salg af rejser, ferie, billetter mv. her.

Deal-site vildleder om prisen

Forbrugerombudsmanden har fokus på de såkaldte deal-sites. En deal-site er en hjemmeside, hvor man som forbruger dagligt kan finde en række varer og ydelser til tilbudspriser – også kaldet deals. Disse deals bliver ikke leveret af dealsitet selv, men af de virksomheder, som dealsitet samarbejder med. Og typisk ham man kun kort tid, hvor man kan slå til på tilbuddet.

På deal-siten tilbudibyen.dk købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner. Ifølge deal-sitet var normalprisen 2.550 kroner for dette hotelophold – så der var altså tale om en pæn besparelse.

Forbrugeren fandt dog ud af, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside. Det vil sige at der kun var tale om en besparelse på et par hundrede kroner.

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, og fik af tilbudibyen.dk oplyst, at man havde en samarbejdsaftale med en rejseudbyder, og at det var denne rejseudbyders – og ikke hotellets – normalpris, der var blev brugt i markedsføringen af dealen.

Den købte Forbrugerombudsmanden ikke: En forbruger må som det mest logiske opfatte en prissammenligning på et deal-site som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.

Det fremgik ikke af tilbudibyen.dk’s markedsføring, hvilken normalpris der blev sammenlignet med, og derfor fandtes markedsføringen vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Dealsite “Dagens bedste” vildleder

Dealsitet “Dagens Bedste” havde i sommeren 2014 et godt tilbud, der var lidt for godt til at være sandt. Dagens Bedste reklamerede med, at man kunne spare 52 procent på et håndværkertilbud, hvis man vel at mærke slog til og accepterede tilbuddet inden for en bestemt frist. Man kunne på siden se et ur, som tikkede ned til fristens udløb. Læs resten