Ford politianmeldt for skjult reklame på Instagram

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen er det ikke tilladt for virksomheder at bruge skjult reklame. Hverken i de traditionelle medier (avis, TV, radio mv.) eller i de nye medier, som eksempelvis Facebook, Instagram, YouTube mv.

Og det er særligt de nye medier, der volder problemer for virksomhederne.

Skjult reklame på de sociale medier består typisk i en kendt persons positive omtale af et produkt – gerne krydret med nogle lækre billeder. Dette er som sådan ikke i strid med nogen lovgivning, men bliver den kendte person belønnet for omtalen uden at det klart fremgår, at der nu er tale om en reklame, ja så har vi med ulovlig skjult reklame at gøre. Seneste fik den kendte danske sangerinde, Szhirley, et rap over fingrene af Forbrugerombudsmanden, fordi hun annoncerede for tandpasta på sin Instagram-profil.

Nu er også Ford blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for skjult reklame på Instagram. Ford havde nemlig fået 11 kendte personer til at poste rigtig mange billeder af sig selv og lækre biler fra Ford på Instagram uden at det tydeligt fremgik, at der var tale om reklame for Ford. De kendte personer havde mellem 1.52 og 70.600 følgere på deres respektive Instagram-profiler, og derfor er det jo guf for enhver reklamemand at kunne få sådanne kendisser til at være ambassadører for et givent produkt.

Opslagene fra de kendte personer var hashtagget med #forddanmark, #ford, @forddanmark og lignende. Men dette er altså ikke efter Forbrugerombudsmandens opfattelse nok til, at man som forbruger skulle kunne gennemskue, at der i så fald er tale om decideret reklame. Der skal det klart fremgå med eksempelvis ordene “reklame”, ’’annonce” eller ’’sponsoreret indlæg” at det er en reklame, vi har med at gøre.

Ford afviser, at de har gjort noget forkert, da de i Ford mener, at det for en gennemsnitsbruger af Instagram skulle være helt indlysende, at et opslag fra en kendt person, som er Ford ambassadør, er reklame, fordi opslaget er hashtaget med Ford varemærket. Hvordan man så  skulle kunne vide at en given kendis er Ford-ambassdør melder historien ikke noget om, ligesom det er noget fluffy, hvad der ligger i at være Ford-ambassadør; for mig at se er det bare et pænere ord for at få betaling for at reklamer for et produkt.

De 11 kendte personer slipper for politianmeldelse, men er blevet indskærpet, at det kan være strafbart at overtræde eller medvirke til overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame.

Bestemmelsen som Forbrugerombudsmanden mener Ford har overtrådt er Markedsføringslovens § 4, som siger:

En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”

Positiv omtale må ikke belønnes

Vi kender efterhånden alle de forskellige sider, hvor man kan se positiv og negativ omtale af et givent produkt eller tjenesteydelse. Eksempelvis Trustpilot eller Trip-advisor. Også eksempelvis Google har funktioner, hvor alt fra hårshampoo til advokater kan bedømmes og gives karakterer.

Positive brugeranmeldelser er således blevet et vigtigt redskab i kampen om kunderne.

Derfor kan firmaerne også blive fristet til at belønne de personer, der giver positiv omtale af et givent produkt eller firma på en bedømmelsesside.

Det går bare ikke.

Man må godt opfordre ens kunder til at give ens firma eller produkt en god karakter og en positiv bedømmelse. Men man må ikke belønne kunderne for en god karakter eller bedømmelse.

Dette er illustreret med en sag, som Forbrugerombudsmanden lige har afgjort. Der var tale om et rejsebureau, Northlander Ski Tours, der opfordrede sine kunder til at lave positive brugeranmeldelser af rejsebureauet på Trustpilot (dette er helt OK og ikke i strid med nogen lovgivning).

Men problemet var, at Nortlander skrev i sine mails til dets kunder, at de kunne vinde en skirejse med alt betalt, hvis de skrev ”den bedste brugeranmeldelse”. Og her gik Nordlander over stregen. Det er nemlig Forbrugerombudsmanden opfattelse, at en præmie til den bedste anmeldelse vil gøre, at kunderne skriver overdrevent positivt om firmaet, hvilket i sidste instans vil kunne vildlede andre forbrugere. Derfor var adfærden i strid med god markedsføringsskik, og det kan der ikke sige noget imod.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis alle, der skriver en anmeldelse (god som dårlig) har lige adgang til en belønning (eksempelvis deltagelse i en konkurrence om en skiferie). Men også her maner Forbrugerombudsmanden til tilbageholdenhed, da man som forbruger nok – alt andet lige – vil skrive mere positivt om en virksomhed, hvis der er mulighed for at vinde et eller andet end hvis der ikke er denne mulighed. Det er nemlig nok vanskeligt at forestille sig, at en virksomhed vil udtrække en vinder, som har skrevet den ringeste anmeldelse af virksomheden i mands minde.

Forbrugerombudmanden har udgivet en vejledning, hvor du kan læse meget mere om brugeranmeldelser og hvad der er lovligt og ulovligt.

 

Anders And og Den Blå Planet politianmeldt for skjult reklame

Den blaa planetEfter Markedsføringslovens § 4 skal en reklame altid fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame, uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Med andre ord skal man som forbruger ikke være i tvivl om, at der er tale om en reklame. Skjulte reklamer er således forbudt efter Markedsføringsloven. Der vil altid være et grå område, hvor det kan diskuteres, om der er tale om skjult reklame eller ej. Er der tale om medier rettet mod børn og unge vil tolerancegrænsen for dette grå område dog være mindre, end hvis der er tale om medier rettet mod voksne.

Dette er illustreret i denne sag, hvor der i et Anders And blad var en reklame for den Den Blå Planet.

Forsiden viste Rip, Rap og Rup på en hammerhaj oppe i luften, mens Anders And holdt fast i hajens hale. Nederst på forsiden var der en tegning af bygningen til Den Blå Planet. På forsiden var der også et smalt blåt fel med et billede af en haj og teksten ”Vind med Den Blå Planet” og Den Blå Planets logo.

Der var ikke skrevet “Annonce” eller “Reklame”, som ellers ville kunne vise, at der netop var tale om en reklame for Den Blå Planet.

Derfor var det Forbrugerombudsmandens opfattele, at Den Blå Planet overtrådte markedsføringslovens forbud mod skjult reklame, og man politianmeldte Den Blå Planet. Det samme gælder for Egmont (der udgiver Anders And) samt chefredaktøren, da de kan gøres ansvarlige efter Medieansvarsloven for krænkelser af Markedsføringsloven.

Szhirley får løftet pegefinger for skjult reklame

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, har forbrugerombudsmanden fokus på den skjulte reklame på de sociale medier, eksempelvis Facebook, Instagram og Youtube. Forbrugerombudsmanden er også kommet med nogle gode råd, så man ikke risikerer at overtræde loven. Læs om disse gode råd her.

Det er dog ikke alle, der har læst disse råd, viser denne sag fra Forbrugerombudsmanden, hvor man har indgivet politianmeldelse for overtrædelse af Markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Den skjulte reklame fandt sted på sangerinden Szhirleys Instagram-profil.

Efter Markedsføringsloven § 4 skal reklamer nemlig fremstå på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, at det er en reklame. Dette gælder uanset reklamens form og uanset på hvilket medium reklamen bringes. Det var ikke tilfældet for den reklame for tandpasta, som var at finde på Szhirleys profil.

Her var der tale om, at tandpastafirmaet Unilever og dets mediebureau havde lavet en mundtlig aftale med Szhirley om, at de kunne lægge en række billeder ud på hendes Instragram-profil og hashtagge billeder med tandpastaen navn. Billeder der vel at mærke reklamerede for tandpastaen, uden at det fremgik, at der var tale om en reklame. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de to firmaer.

Og Szhirley? Ja, hun slap denne gang. Forbrugerombudsmanden indgav ikke nogen politianmeldelse mod hende men indskærpede, at man også som blogger kan ifalde et strafferetligt ansvar for at overtræde forbuddet mod skjult reklame. Det kan vist kaldes et gult kort.

Gode råd til bloggere

For de mest kendte bloggere kan det være en rigtig god forretning mere eller mindre skjult at reklamere for diverse produkter og tjenesteydelser. Får man betaling for dette i form af kontanter eller naturalier skal man naturligvis huske at der også skal betales skat af indtægten.

Derudover skal man som blogger være obs på, at man også efter Markedsføringsloven er forpligtet til at markedsføre produkterne mv. på en sober og ordentlig måde. Forbrugerombudsmanden er nu kommet med en række gode råd til bloggere om,  hvad de skal være opmærksomme på, når de blogger og reklamerer for produkter mv.

Markedsføringslovens § 4 siger nemlig, at en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmanden fremhæver blandt andet:

  • at det skal være tydeligt på bloggen, at der er tale om reklame; der gælder nemlig efter Markedsføringsloven et forbud mod skjult reklame,
  • der er tale om reklame i Marekdsføringslovens forstand, når virksomheden og bloggeren har indgået en aftale om omtale af et produkt. Der skal ikke meget til for, at der foreligger en aftale
  • blogindlæg målrettet voksne skal klart og tydeligt markeres med ”reklame”, ”annonce”, ”betalt indlæg” eller ”sponsoreret indlæg”, hvis bloggeren vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame
  • er der er tale om reklame i blogindlæg rettet mod børn og unge skal det endnu tydeligere fremgå, at der netop er tale om en reklame.

De gode råd findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.