Ingen fortrydelsesret ved leasing og leje af biler

Som forbruger har man som den altovervejende hovedregel en ret til at fortryde en aftale, der er indgået via nettet. Det er et grundlæggende princip i forbrugerretten, nemlig at man kan fortryde de såkaldte fjernsalgsaftaler, dvs. aftaler hvor køber og sælger ikke har mødtes fysisk og hvor forbrugeren ikke har haft mulighed for at se varen inden den blev købt.

Men ingen hovedregel uden undtagelser.

En vigtig undtagelse til fortrydelsesretten finder du i Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12, som siger at der ikke er nogen fortrydelsesret på biludlejningsvirksomhed. Dette omfatter både kortidsleje, f.eks. hvis man er på ferie og har brug for at leje en bil i en uge, samt langtidsleje, dvs. leasing af bil for en længere periode.

Baggrunden for, at man undtager biludlejning fra fortrydelsesretten er, at når man har booket en billeje er bilen så at sige afsat og kan derfor ikke lejes ud til anden side. Ligesom hvis man køber en flybillet og flyselskabet herefter ikke kan sælge det samme sæde igen. Derfor vil det ramme den erhvervsdrivende unødigt hårdt, hvis denne skulle risikere at forbrugeren fortrød i op til 14 dage.

Transport af privat indbo til eller fra Danmark

Skal et speditions- eller flyttefirma sørge for at transportere dit private indbo til eller fra udlandet, er spørgsmålet, hvad der gælder, hvis noget af dit indbo går i stykker eller forsvinder under transporten. Kan du kræve erstatning, og med hvor meget? Eller kan flyttefirmaet afvise dit krav?

Vil flyttefirmaet prøve at løbe fra ansvaret, vil man ofte se, at flyttefirmaet eller speditionsfirmaet henviser til den såkaldte CMR-lov. Efter denne lov er der nemlig en række begrænsninger i det ansvar som et flytte- eller speditionsfirma kan ifalde.

Derfor ses det ofte, at et flytte- eller speditionsfirma påberåbe sig CMR-loven, når de vil prøve at slippe for et ansvar for beskadiget eller bortkommet indbo under en flytning til eller fra udlandet.

Dette går dog ikke. Det følger nemlig af § 1, stk. 2 i CMR-loven, at loven ikke gælder for “befordring af flyttegods”.

Endvidere vil man ikke uden videre med en forbruger kunne aftale, at loven skal gælde, selvom der er tale om transport af privat indbo. Dette er illustreret i en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Sagen gik ud på en forbruger, som skulle flytte til Spanien, og derfor indgik en aftale med et speditionsfirma, som skulle stå for transporten af det private indbo til Spanien. Under transporten forsvandt nogle af forbrugerens flyttekasser. Speditionsfirmaet afviste kravet fordi man mente, at de efter CMR-loven ikke var ansvarlige for, at kasserne forsvandt.

På fragtbrevet var med små bogstaver skrevet, at transporten var omfattet af CMR-loven og der var også et CMR symbol på fragtbrevet. Forbrugerklagenævnet fandt, at dette ikke var tilstrækkeligt for at anse CMR-loven for aftalt, især fordi det modsatte fremgår af loven; nemlig at loven ikke omfatter transport af flyttegods.

Forbrugeren fik derfor sin erstatning.

Så husk at være skeptisk, hvis et flyttefirma afviser dit erstatningskrav med henvisning til CMR-loven. Det går ikke uden videre.