Pligt til at oplyse mail-adresse

Driver du e-handel er du forpligtet til på din hjemmeside at oplyse en e-mailadresse, som gør det muligt for kunderne at kontakte dig.

Det følger nemlig af e-handelsloven, at enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en informationstjeneste skal give en række oplysninger, herunder blandt andet e-mailadressen. En e-handelsvirksomhed vil utvivlsomt levere en informationstjeneste og kan derfor ikke på nogen måde undslå sig forpligtelsen til at oplyse en mail-adresse.

Det er altså ikke godt nok, hvis virksomheden blot har en kontaktformular, en chatfunktion, en telefonsupport eller en facebook-adresse til brug for kommunikation mellem virksomheden og dets kunder. Dette vil ikke opfylde e-handelslovens krav.

I en konkret sag blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at en erhvervsdrivende på sin hjemmeside ikke oplyste nogen e-mailadresse, men alene stillede en kontaktformular til rådighed. Dette blev påtalt af Forbrugeombudsmanden overfor virksomheden.

Kravet om oplysning af e-mailadresse følger helt klart af  e-handelslovens § 7, stk. 1, nr. 3.

Grunden til at der skal oplyses en mail-adresse er, at en klageformular ikke som en mail giver forbrugeren mulighed for at gemme en kopi af den besked, som forbrugeren har sendt til den virksomheden. Så kravet er også helt fair og rimeligt. Nemlig hensynet til bevissikring.

Det er stadigvæk ikke alle virksomheder, der respekterer dette. Eksempelvis er e-mail kontaktikonet på Elgigantens hjemmeside inaktivt, så det på Elgigantens hjemmeside er umuligt (13.6.2017) at finde en mailadresse til Elgiganten. Man skal helt ind i de almindelige salgsbetingelsers sidste afsnit for at finde mail-adressen, og dette er i strid med loven.

Det følger nemlig af e-handelslovens § 7, stk. 3, at blandt andet mail-adressen skal være lettilgængelig. Og hvis det kræver en større gennemgang af en hjemmeside for at finde oplysningen, vil dette krav om lettilgængelighed ikke være opfyldt. Oplyser man således alene sin mail-adresse i ens almindelige standardvilkår vil dette være i strid med e-handelsloven. Uden tvivl.

Ford politianmeldt for skjult reklame på Instagram

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen er det ikke tilladt for virksomheder at bruge skjult reklame. Hverken i de traditionelle medier (avis, TV, radio mv.) eller i de nye medier, som eksempelvis Facebook, Instagram, YouTube mv.

Og det er særligt de nye medier, der volder problemer for virksomhederne.

Skjult reklame på de sociale medier består typisk i en kendt persons positive omtale af et produkt – gerne krydret med nogle lækre billeder. Dette er som sådan ikke i strid med nogen lovgivning, men bliver den kendte person belønnet for omtalen uden at det klart fremgår, at der nu er tale om en reklame, ja så har vi med ulovlig skjult reklame at gøre. Seneste fik den kendte danske sangerinde, Szhirley, et rap over fingrene af Forbrugerombudsmanden, fordi hun annoncerede for tandpasta på sin Instagram-profil.

Nu er også Ford blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for skjult reklame på Instagram. Ford havde nemlig fået 11 kendte personer til at poste rigtig mange billeder af sig selv og lækre biler fra Ford på Instagram uden at det tydeligt fremgik, at der var tale om reklame for Ford. De kendte personer havde mellem 1.52 og 70.600 følgere på deres respektive Instagram-profiler, og derfor er det jo guf for enhver reklamemand at kunne få sådanne kendisser til at være ambassadører for et givent produkt.

Opslagene fra de kendte personer var hashtagget med #forddanmark, #ford, @forddanmark og lignende. Men dette er altså ikke efter Forbrugerombudsmandens opfattelse nok til, at man som forbruger skulle kunne gennemskue, at der i så fald er tale om decideret reklame. Der skal det klart fremgå med eksempelvis ordene “reklame”, ’’annonce” eller ’’sponsoreret indlæg” at det er en reklame, vi har med at gøre.

Ford afviser, at de har gjort noget forkert, da de i Ford mener, at det for en gennemsnitsbruger af Instagram skulle være helt indlysende, at et opslag fra en kendt person, som er Ford ambassadør, er reklame, fordi opslaget er hashtaget med Ford varemærket. Hvordan man så  skulle kunne vide at en given kendis er Ford-ambassdør melder historien ikke noget om, ligesom det er noget fluffy, hvad der ligger i at være Ford-ambassadør; for mig at se er det bare et pænere ord for at få betaling for at reklamer for et produkt.

De 11 kendte personer slipper for politianmeldelse, men er blevet indskærpet, at det kan være strafbart at overtræde eller medvirke til overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame.

Bestemmelsen som Forbrugerombudsmanden mener Ford har overtrådt er Markedsføringslovens § 4, som siger:

En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”