Produktansvar

Hvem er ansvarlig hvis et produkt forårsager en skade? Det er dette spørgsmål, som Produktansvarsloven besvarer. I nogle tilfælde finder Produktansvarsloven dog ikke anvendelse og i så fald kan det være relevant at benytte regelsættet om erstatning udenfor kontrakt.

Kontakt mig for rådgivning om produktansvar, herunder blandt andet:

  • erstatningskrav for produktskader
  • producentansvar
  • mellemhandleransvar
  • koncipering af standard vilkår med fraskrivelse af produktansvar i videst mulige omfang

Vi har med produktansvar at gøre, når en producent eller en mellemhandler kan gøres ansvarlig for en skade på person eller ting, såfremt skaden er forvoldt af produktets farlige egenskaber.

Om der foreligger et produktansvar afgøres først og fremmest efter Produktansvarsloven. Produktansvarsloven baserer sig på et EU-direktiv, så derfor er der indenfor EU nogenlunde ens regler omkring produktansvaret.

Købeloven afgør ikke om der er et produktansvar, men derimod om der kan gøres misligholdelsesbeføjelser gældende i relation til selve det defekte produkt (eksempel: En gas-grill springer i luften og forårsager personskade. Spørgsmålet om erstatning for personskade skal afgøres efter produktansvarsloven, medens spørgsmålet om, hvorvidt grillen har mangler skal afgøres efter Købeloven).

Former for defekter ved produkter

Der skal foreligge defekt ved produktet for at kunne ifalde erstatningsansvar efter Produktansvarsloven. Defekten kan være af forskellig art:

  • De klassiske defekter er de såkaldte ”Mandagsprodukter” eller afvigere: Produktet afviger med andre ord fra standarden (det kan eksempelvis være en møtrik i et rugbrød).
  • Der kan også foreligge en defekt på grund af en konstruktionsfejl, hvor hele produktserien har den samme defekt. Det er de såkaldte konstruktionsfejl. Det kan eksempelvis være en stoleserie der produceres således, at en finger let kan komme i klemme.
  • Så har vi udviklingsskaderne, hvor faren ved produktet ud fra tidens videnskabelige og tekniske udvikling ikke var kendt, da produktet blev bragt i omsætning. Det kan eksempelvis være ukendskab til bivirkninger ved et medicinsk produkt.
  • Endelig har vi de såkaldte systemskader, hvor en kendt fare ved produktet er uundgåelig ud fra tidens videnskabelige og tekniske udvikling (eksempelvis medicin med visse kendte bivirkninger).

Skader, der er forårsaget af produkter, der alment kendt er farlige (eksempelvis kniv, dynamit, hammer), vil ikke være skader, der er omfattet af Produktansvarsloven. Det er fordi, der ikke er tale om en defekt ved produktet.

Produktansvar efter Produktansvarsloven

Hovedreglen efter Produktansvarsloven er, at producenten af det defekte produkt ifalder ansvar for enhver skade, som er forårsaget af en defekt ved produktet. Det fremgår af Produktansvarslovens § 6. Det er det såkaldte objektivt ansvar, hvor producenten kan gøres ansvarlig, selvom denne ikke har gjort noget forkert.

Ingen hovedregel uden undtagelser:

  • En undtagelse er, såfremt producenten ikke har bragt produktet i omsætning. Det kan være at det var en prototype af en ny, som en medarbejder “lånte” og i så fald er der ikke et ansvar for producenten efter Produktsansvarsloven. Det fremgår af Produktsansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
  • En anden undtagelse er, hvis produktet ikke er frembragt som led i en erhvervsvirksomhed. Bygger du en sæbekassebil til naboens børn og braser den sammen vil der altså ikke være et ansvar efter Produktansvarsloven. Det kan du se af Produktansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 2.
  • En trejde undtagelse er, hvis produktet er i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter. Står der i loven, at produktet skal fremstilles på en bestemt måde, og viser det sig ikke at være så hensigtsmæssigt, vil man altså ikke som producent kunne ifalde et ansvar efter Produktansvarsloven. Og det er vel fair nok. Det kan læse af Produktansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 3.
  • En fjerde undtagelse er, hvis defekten skyldes, at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. Det fremgår af Produktansvarsloven § 7, stk. 1, nr. 4. Denne undtagelse omfatter de såkaldte udviklings- og systemskader.
  • En femte undtagelser er, hvis defekten ikke var tilstede, da produktet blev bragt i omsætning af producenten. Bliver madvarerne eksempelvis først fordærvet efter at de blev solgt af producenten, vil der ikke være et produktansvar for producenten. Det står i Produktansvarslovens § 7, stk. 2.
  • Endelig – og den sjette undtagelse – vil der ikke være noget produktansvar, hvis den skadelidte har udvist egen skyld og selv har medvirket til skaden. Det kan du se i Produktansvarslovens § 9.

Bevisbyrde

Rigtig mange sager om produktansvar afgøres på bevisbyrden. Den der har bevisbyrden skal med andre ord bevise, at en skade skyldes en defekt ved produktet. Og her er der ingen kære mor efter Produktansvarsloven. Det er den skadelidte som skal føre bevis for skade, for at der var tale om en defekt ved produktet samt for at det er defekten, det har forårsaget den pågældende skade. Det fremgår af lovens § 6, stk. 2. Særligt i produktsansvarssager om medicinskader kan det være meget svært at føre dette bevis.

Skade på person eller forbrugerting

Produktansvarsloven dækker kun skade på person eller på en ”forbrugerting”. Det fremgår af Produktansvarslovens §§ 2-5. Skade på erhvervsting erstattes ikke efter Produktansvarsloven, men kan derimod kræves erstattet efter den domstolsskabte produktansvar (se mere herom lige nedenfor).

Mellemhandleransvaret

En mellemhandler (eksempelvis en importør, grossist eller detailhandler) er direkte erstatningsansvarlig overfor skadelidte, hvis mellemhandleren selv har handlet uagtsomt eller fortsætligt, og det er dette der har forårsaget defekten og skaden. Det fremgår af Produktansvarslovens § 10.

Derudover hæfter mellemhandleren overfor skadelidte og senere omsætningsled, såfremt der er fejl eller forsømmelse hos producenten eller en tidligere mellemhandlere i omsætningskæden. Det fremgår af Produktansvarslovens § 10a. Ja, den er noget kringlet formuleret, så lad mig give et par eksempler. Køber du en pakke rugbrød fra Schulstad i Irma, er Schulstad producenten og Irma er mellemhandleren. Er der en møtrik i rugbrødet vil Irma hæfte for skaden (det kan være en flækket tand), såfremt møtrikken er havnet i rugbrødet på grund af en fejl fra Schulstads side. Irma vil også hæfte for ansvaret, såfremt fejlen ikke skyldes Schulstad men derimod den grossist, som havde købt rugbrødet af Schulstad og solgt det videre til Irma.

Er der flere ansvarlige hæfter de solidarisk. Det vil sige “en for alle – alle for en”. Det fremgår af Produktansvarslovens § 11.

Selvrisiko

Efter Produktansvarslovens § 8 gælder en selvrisiko på kr. 4.000 ved tingskader. De første 4.000 kr. må man altså selv bære.

Loven kan ikke fraviges til skade for forbrugeren 

Produktansvarsloven er såkaldt beskyttelsespræceptiv i forhold til skadelidte. Det vil sige, at loven ikke ved aftale med forbrugeren kan fraviges til skade for den forbrugeren. Derimod kan loven godt fraviges ved aftale mellem de erhvervsdrivende, eksempelvis i aftalen mellem producenten og mellemhandleren. Det kan du læse i Produktansvarslovens  § 12.

Forældelse

Forældelsesloven finder anvendelse for krav efter Produktansvarsloven. Dog skal et krav være rejst maksimalt 10 år efter, at produktet forlod producentens kontrol. Det står i lovens § 14, stk. 2.

Produktansvaret efter almindelig erstatningsret

Dansk rets almindelige regler om erstatning udenfor kontrakt finder anvendelse ved siden af Produktansvarsloven. Det kan du se af lovens § 13. Hvornår skal man så bruge dette regelsæt. Jo, det kan være aktuelt, hvis der – helt eller delvist – ikke er mulighed for at få dækket ens krav efter Produktansvarsloven. Så må det undersøges, om kravet kan dækkes efter dansk rets almindelige regler om erstatning udenfor kontrakt. Det kan eksempelvis være fordi der er tale om skade på en erhvervsting, som ikke omfattes af Produktansvarsloven. Eller det kan være fordi der efter loven er en selvrisiko på kr. 4.000, som man også vil have erstattet. Eller måske fordi der er indtrådt forældelse efter Produktansvarsloven, men ikke efter den almindelige forældelseslov.

Hvad gælder så om producentens ansvar efter den almindelige erstatningsret? Jo, for ”mandagsprodukter” og afvigere vil der nok være tale om et ansvar selv om der ingen skyld er hos producenten. Det såkaldte objektivet ansvar.

For konstruktionsfejl gælder, at der ifaldes et ansvar, hvis defekten kunne have været und-gået. Det antaget, at det nok er producenten, der har bevisbyrden for, at denne ikke har gjort noget forkert. Såkaldt omvendt bevisbyrde.

For udviklingsskader gælder, at der ikke ifaldes ansvar, hvis producenten kan godtgøre, at denne have ukendskab til risikoen ved produktet. Her er der altså også tale om en omvendt bevisbyrde.

For systemskader gælder, at der ikke ansvar forudsat, at der er givet fornøden information om faren, og det ikke p.g.a. risikoen var uforsvarligt at markedsføre produktet. Igen er det producenten der har bevisbyrden.

Forældelse sker i overensstemmelse med Forældelsesloven, jf. Produktansvarslovens § 14.