Hvad skal der til for at ifalde et ansvar for en handling eller undladelse? Det er dette spr\u00f8gsm\u00e5l som erstatning udenfor kontrakt behandler. Det er vigtigt at have for \u00f8je, at regels\u00e6ttet kun g\u00e6lder i de situationer, hvor erstatningskravet ikke har sammenh\u00e6ng med misligholdelse af nogen kontrakt; i s\u00e5 fald er det et andet regels\u00e6t, der skal anvendes, nemlig erstatning indenfor kontrakt.<\/p>\n
De to vigtigste stikord ved erstatning udenfor kontrakt er culpa-reglen og objektivt ansvar.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 vigtigt at have i baghovedet, at der ikke eksisterer nogen egentlig generel lov, som regulerer hvorn\u00e5r en person er ansvarlig for en handling eller undladelse. Den\u00a0vigtigste lov er Erstatningsansvarsloven, som blandt andet bestemmer, hvorn\u00e5r et ansvar kan neds\u00e6ttes eller bortfalde.<\/p>\n
Vi har med erstatning udenfor kontrakt at g\u00f8re, n\u00e5r et erstatningskrav ikke kan f\u00f8res tilbage til misligholdelse af en aftale mellem skadevolder og skadelidte.<\/p>\n
Erstatning indenfor kontrakt foreligger, n\u00e5r et krav kan begrundes i en misligholdelse af en aftale indg\u00e5et mellem to eller flere partere.<\/p>\n
Produktansvar foreligger, hvor der kan – men ikke n\u00f8dvendigvis – foreligge en aftale mellem parterne (k\u00f8bsaftale), men kravet opst\u00e5r ikke som f\u00f8lge af egentlig misligholdelse af denne aftale, men derimod som f\u00f8lge af produktets farlige egenskaber\/defekter. L\u00e6s mere om produktansvaret her.<\/a><\/p>\n Culpa-reglen<\/b><\/p>\n Culpa er latinsk for “skyld”.<\/p>\n Erstatning udenfor kontrakt er ikke fastlagt i nogen lovgivning, men derimod i retss\u00e6dvane\/retspraksis gennem den s\u00e5kaldte culpa-regel. Erstatningsansvarsloven bestemmer ikke, om der er et erstatningsansvar (ansvarsgrundlag), men derimod hvorledes et krav skal beregnes, fordeles mv,<\/p>\n Definiton culpa-regel<\/b><\/p>\n Den som ved uforsvarlig adf\u00e6rd (handling eller undladelse) forvolder skade p\u00e5 person og ting, ifalder ansvar herfor, n\u00e5r adf\u00e6rden kan tilregnes skadevolderen som fors\u00e6tlig eller uagtsom, medmindre der foreligger s\u00e6rlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde, eller skaden m\u00e5 anses for inad\u00e6kvat (up\u00e5regnelig).<\/p>\n Eller sagt p\u00e5 anden m\u00e5de:<\/p>\n Hovedreglen er, at man p\u00e5drager sig et erstatningsansvar ved uagtsom eller fors\u00e6tlig adf\u00e6rd. Undtagelserne er<\/p>\n De enkelte foruds\u00e6tninger for ansvar efter culpa-reglen<\/b><\/p>\n For det f\u00f8rste skal der foreligge en skade eller et tab (ex. skade p\u00e5 liv og helbred, \u00f8delagt genstand, mistet oms\u00e6tning).<\/p>\n For det andet skal der foreligge \u00e5rsagssammenh\u00e6ng mellem adf\u00e6rden og skaden\/tabet. Dvs. det skal v\u00e6re overvejende sandsynligt, at skaden\/tabet er forvoldt af den ansvarsp\u00e5dragende adf\u00e6rd.<\/p>\n For det tredje skal tabet\/skaden skal v\u00e6re ad\u00e6kvat. Det vil sige, at skaden\/tabet ikke m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 fuldst\u00e6ndig unormal og atypisk, at den ikke kunne have v\u00e6ret forudset.<\/p>\n For det fjerde skal den skadesforvoldende adf\u00e6rd have\u00a0v\u00e6re uforsvarlig, dvs. fors\u00e6tlig eller uagtsom. Adf\u00e6rden skal med andre ord have v\u00e6ret culp\u00f8s.<\/p>\n Ved bed\u00f8mmelse af, om der foreligger en uforsvarlig handling, tages der udgangspunkt i, hvad normale mennesker normalt ville have foretaget sig i en lignende situation. Intelligente\/dumme menneskers handlinger vil skulle bed\u00f8mmes i forhold til, hvad et normalt begavet menneske ville have foretaget sig. Har man indladt sig p\u00e5 en virksomhed, der kr\u00e6ver s\u00e6rlige foruds\u00e6tninger (ex. bilk\u00f8rsel, kemikalieblanding, udgravning) skal ens adf\u00e6rd dog bed\u00f8mmes i forhold til, hvorledes den p\u00e5g\u00e6ldende virksomhed normalt ud\u00f8ves.<\/p>\n For det femte m\u00e5 der ikke foreligge s\u00e6rlige ansvarsfritagelses- og\/eller neds\u00e6ttelses-grunde.<\/p>\n Ansvarsfritagelses- eller neds\u00e6ttelsesgrunde<\/b><\/p>\n Hvis der er egen skyld hos skadelidte (“skadelidte er selv uden om det”) er hovedreglen, at der skal ved opg\u00f8relsen af erstatningskravets st\u00f8rrelse skal ske en fordeling efter graden af skylden. Undtagelsen findes i Erstatningsansvarslovens \u00a7 24, stk. 2, som siger, at der kan ses bort fra egen skyld.<\/p>\n Accept af risiko og n\u00f8dv\u00e6rge samt n\u00f8dret kan ogs\u00e5 v\u00e6re en ansvarsfritagelses- eller neds\u00e6ttelsesgrund.<\/p>\n Ansvar for undladelse<\/b><\/p>\n Hovedreglen er, at der ikke er erstatningsansvar for undladelser.<\/p>\n Undtagelsen er, at der kan ifaldes erstatningsansvar for undladelse, hvis der foreligger en s\u00e6rlig handlepligt.<\/p>\n Hvorn\u00e5r har man en s\u00e6rlig handlepligt?<\/p>\n Objektivt ansvar<\/b><\/p>\n Ved objektivt ansvar forst\u00e5s, at man ifalder et erstatningsansvar, selvom man ikke har udvist culpa, dvs. ogs\u00e5 ansvar ved forsvarlig adf\u00e6rd.<\/p>\n Former for objektivt ansvar:<\/p>\n Arbejdsgiver\/arbejdstager-ansvar<\/b><\/p>\n I forholdet mellem arbejdsgiver og skadelidte g\u00e6lder et objektivt ansvar for den skade, som en arbejdstager forvolder.\u00a0<\/b>Arbejdsgiveren h\u00e6fter alts\u00e5 for den skade, som hans ansatte uagtsomt forvolder under udf\u00f8relse af deres hverv (DL 3-19-2).<\/p>\n Arbejdsgiveren h\u00e6fter ikke for skader, som ikke er for\u00e5rsaget under arbejdets udf\u00f8relse. Har den ansatte har ikke udvist uagtsomhed eller forts\u00e6t, dvs. skaden er h\u00e6ndelig, h\u00e6fter arbejdsgiveren heller ikke.<\/p>\n DL 3-19-2 finder ogs\u00e5 anvendelse p\u00e5 anonyme fejl, det vil sige, at\u00a0man ikke ved, hvilken ansat, der har for\u00e5rsaget skaden, men blot at en af de ansatte har for\u00e5rsaget skaden p\u00e5 culp\u00f8s vis.<\/p>\n I forholdet mellem den ansatte og skadelidte g\u00e6lder, at den ansatte ogs\u00e5 er ansvarlig overfor skadelidte, dvs. skadelidte kan rejse krav b\u00e5de mod arbejdsgiver og ansat. Dog kan erstatningsansvaret for den ansatte neds\u00e6ttes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt. Dette f\u00f8lger Erstatningsansvarslovens \u00a7 23, stk. 2. Hvis en skade er d\u00e6kket af en tingforsikring eller af arbejdsgiverens driftstabsforsikring kan der heller ikke g\u00f8res ansvar g\u00e6ldende overfor den ansatte, medmindre der er udvist forts\u00e6t eller grov uagtsomhed, Erstatningsansvarslovens \u00a7\u00a7 19, stk. 3 og 21.<\/p>\n I forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren g\u00e6lder, at arbejdsgiveren som hovedregel har ikke regreskrav overfor den ansatte, jf. Erstatningsansvarslovens \u00a7 23, stk. 1. Dog kan der rejses et regreskrav, hvis det findes rimeligt (dvs. typisk ved fors\u00e6t eller grov uagtsomhed).<\/p>\n Hvis den ansatte forvolder skade p\u00e5 arbejdsgiverens ting mv., g\u00e6lder som hovedregel ogs\u00e5, at arbejdsgiveren ikke kan kr\u00e6ve erstatning overfor den ansatte, med mindre det findes rimeligt, Erstatningsansvarslovens \u00a7 23, stk. 3.<\/p>\n B\u00f8rns erstatningsansvar<\/b><\/p>\n Hovedreglen er, at b\u00f8rn under 15 \u00e5r er erstatningsansvarlige efter samme regler som voksne. Dette f\u00f8lger af Erstatningsansvarslovens \u00a7 24a. B\u00f8rn under ca. 4 \u00e5r vil dog som det helt klare udgangspunkt aldrig kunne drages til ansvar. Hvis barnet efter sit udviklingstrin ikke har haft forst\u00e5else for handlingens skadeg\u00f8rende virkning, kan barnet ej heller drages til ansvar. Endelig er der mulighed for neds\u00e6ttelse eller bortfald af erstatningsansvaret efter Erstatningsansvarslovens \u00a7 24a,\u00a0s\u00e5fremt det findes rimeligt.<\/p>\n Ansvar og forsikring\u00a0<\/b><\/p>\n Er en skade d\u00e6kket af en ting- eller driftstabsforsikring er der intet ansvar ,hvis skaden er forvoldt af en privat og der ikke forligger fors\u00e6t eller grov uagtsomhed, jf. Erstatningsansvarslovens \u00a7 19, stk. 1.<\/p>\n Lempelse af erstatningsansvaret<\/strong><\/p>\n Efter Erstatningsansvarslovens \u00a7 24 kan et erstatningsansvar lempes,\u00a0hvis det vil v\u00e6re urimeligt tyngende (\u201egummiparagraf\u201c der skal sikre urimelige resultater).<\/p>\n Hvad kan kr\u00e6ves erstattet?<\/b><\/p>\n Direkte udgifter kan kr\u00e6ves erstattet (eksempelvis l\u00e6geudgifter, reparation, nyanskaffelse). Indirekte f\u00f8lger vil som udgangspunkt ogs\u00e5 kunne kr\u00e6ves erstattet (eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnestab, godtg\u00f8relse). Immaterielle skader kan kr\u00e6ves erstattet (eksempelvis tort, prestigetab, svie og smerte).<\/p>\n Up\u00e5regnelige tab d\u00e6kkes ikke (det kan eksempelvis v\u00e6re at \u201eg\u00e5 glip af en god forretning\u201c).<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad skal der til for at ifalde et ansvar for en handling eller undladelse? Det er dette spr\u00f8gsm\u00e5l som erstatning udenfor kontrakt behandler. Det er vigtigt at have for \u00f8je, at regels\u00e6ttet kun g\u00e6lder i de situationer, hvor erstatningskravet ikke … L\u00e6s resten \n
\n
\n
\n