N\u00e5r virksomheder udarbejder kontrakter eller handelsbetingelser, er det afg\u00f8rende, at bestemmelserne er klare og pr\u00e6cise. Hvis der opst\u00e5r tvivl om betydningen af en bestemmelse, kan det nemlig f\u00e5 konsekvenser for den part, der har skrevet teksten.
I dansk aftaleret findes to centrale fortolkningsprincipper, som ofte anvendes i den situation: <\/p>\n\n\n\n
Koncipistreglen betyder, at en uklar bestemmelse i en aftale som udgangspunkt fortolkes mod den part, der har konciperet<\/strong> (dvs. udarbejdet) bestemmelsen eller aftalen. I praksis betyder det, at standardvilk\u00e5r, forretningsbetingelser og kontraktbestemmelser, som ens egen virksomhed har udarbejdet, kan blive fortolket til modpartens fordel, hvis der er tvivl om betydningen.<\/p>\n\n\n\n Minimumsreglen indeb\u00e6rer, at hvis der er uklarhed omkring en bestemmelses r\u00e6kkevidde, skal bestemmelsen fortolkes p\u00e5 den mindst byrdefulde eller mindst vidtg\u00e5ende m\u00e5de<\/strong>. En sag fra Forbrugerklagen\u00e6vnet illustrerer tydeligt, hvordan reglerne kan f\u00e5 praktisk betydning.<\/p>\n\n\n\n En forbruger k\u00f8bte en printer, men \u00f8nskede efterf\u00f8lgende at fortryde k\u00f8bet. S\u00e6lger afviste fortrydelsen med henvisning til sine forretningsbetingelser, hvor der stod:<\/p>\n\n\n\n \u201cVed k\u00f8b af printere m\u00e5 farvepatronerne ej heller \u00e5bnes, hvis returretten skal opretholdes.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Printeren var taget i brug, og patronerne var isat. S\u00e6lger mente derfor, at fortrydelsesretten var bortfaldet. Forretningsbetingelserne var korrekt fremsendt pr. mail ved k\u00f8bet, som foreskrevet i forbrugeraftaleloven.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6vnet vurderede imidlertid, at formuleringen i forretningsbetingelserne ikke opfyldte kravet om, at forbrugeren udtrykkeligt skulle g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5<\/strong>, at fortrydelsesretten ikke gjaldt, hvis printeren blev taget i brug. Selvom det var \u00e5benbart, at is\u00e6tning af patroner formindskede printerens salgsv\u00e6rdi, fandt n\u00e6vnet, at teksten var for uklar<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Resultatet blev, at forbrugeren fik medhold og kunne fortryde k\u00f8bet. N\u00e6vnet anvendte her b\u00e5de en koncipistbetragtning<\/strong> (uklarheden ramte s\u00e6lgeren, der havde skrevet betingelserne) og minimumsreglen<\/strong> (betingelsen blev fortolket sn\u00e6vert).<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r virksomheder udarbejder kontrakter eller handelsbetingelser, er det afg\u00f8rende, at bestemmelserne er klare og pr\u00e6cise. Hvis der opst\u00e5r tvivl om betydningen af en bestemmelse, kan det nemlig f\u00e5 konsekvenser for den part, der har skrevet teksten.I dansk aftaleret findes to … L\u00e6s resten
Rationalet er enkelt: Den part, der har haft mulighed for at formulere bestemmelsen, har ogs\u00e5 haft mulighed for at g\u00f8re den klar og utvetydig. Hvis bestemmelsen alligevel er uklar, b\u00f8r modparten ikke b\u00e6re risikoen for denne uklarhed.<\/p>\n\n\n\nMinimumsreglen \u2013 den sn\u00e6vre fortolkning<\/h5>\n\n\n\n
Reglen fungerer som en slags “sikkerhedsventil”, der sikrer, at en part ikke bliver bundet af en vidtg\u00e5ende fortolkning af en uklar bestemmelse, som vedkommende ikke med rimelighed kunne forudse.<\/p>\n\n\n\nEt konkret eksempel: Printer-sagen (FKN 09\/02168)<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
\n
Praktiske pointer til virksomheder<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
\n