Vi m\u00f8der dem j\u00e6vnligt. De s\u00e5kaldte deal-sites. Firmaer, hvor man kan k\u00f8be en s\u00e6rlig god “deal”. Det kan v\u00e6re noget elektronik, t\u00f8j, en rejse, gavekort, restaurantbes\u00f8g osv. Det s\u00e6rlige for deal-sitene er, at de ikke selv s\u00e6lger produkterne p\u00e5 traditionel vis, men at de formidler salget for andre firmaer. Vi kender dem ogs\u00e5 som julegaver og f\u00f8dselsdagsgaver, hvor det er blevet popul\u00e6rt at give et gavekort til eksempelvis et wellness-ophold, restaurantbes\u00f8g mv.<\/p>\n
K\u00f8ber man eksempelvis en tur til Mallorca gennem en deal-site, er det ikke den p\u00e5g\u00e6ldende deal-site, der er arrang\u00f8r og leverand\u00f8r af rejsen, som hvis man havde k\u00f8bt turen direkte hos eksempelvis Star Tour. Forbrugeren indg\u00e5r alts\u00e5 aftalen med dealsiten og betaler til dealsiten, men rent faktisk er\u00a0en anden virksomhed som leverer ydelsen. Og det er dette der for forbrugeren er problemet, hvis deal-siten krakker.<\/p>\n
Hvad g\u00e6lder s\u00e5, hvis en dealsite g\u00e5r konkurs. Dette er illustreret med konkursen over dealsiten dagensbedste.dk. Her var der tale om en dealsite, som solgte de klassiske deals\u00a0i form kroophold, elektronik osv. Man k\u00f8bte alts\u00e5 et deal-tilbud p\u00e5 eksempelvis et kroophold og betalte til Dagens Bedste, der s\u00e5 havde ansvar at afregne overfor leverand\u00f8ren af varen.<\/p>\n
Desv\u00e6rre er der ikke s\u00e5 meget at komme efter for kunden. Aftalen er indg\u00e5et med dealsiten, og man kan derfor som udgangspunktet ikke rejse krav overfor leverand\u00f8ren. Dette g\u00e6lder i hverfald, hvis leverand\u00f8ren ikke har f\u00e5et betaling for ydelsen. Har leverand\u00f8ren rent faktisk f\u00e5et betaling for dit v\u00e6rdibevis, men har andre tilgodehavender overfor dealsiten vil leverand\u00f8ren formentlig ogs\u00e5 v\u00e6re berettiget til at n\u00e6gte at levere ydelsen til dig.<\/p>\n
M\u00e5ske kan man have en sag, hvis det ikke klart af dealsiten er fremg\u00e5et, at det rent faktisk var en dealsite og ikke en anden, eksempelvis rejseleverand\u00f8ren, man handlede med. I s\u00e5 fald kan man med rimelighed klandre leverand\u00f8ren for at havd deltaget i et “set-up”, hvor det for forbrugeren var uklart, hvem man handlede med.<\/p>\n
Et godt r\u00e5d ved k\u00f8b af v\u00e6rdibeviser gennem deal-sites: Brug v\u00e6rdibeviset s\u00e5 hurtigt som muligt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi m\u00f8der dem j\u00e6vnligt. De s\u00e5kaldte deal-sites. Firmaer, hvor man kan k\u00f8be en s\u00e6rlig god “deal”. Det kan v\u00e6re noget elektronik, t\u00f8j, en rejse, gavekort, restaurantbes\u00f8g osv. Det s\u00e6rlige for deal-sitene er, at de ikke selv s\u00e6lger produkterne p\u00e5 traditionel … L\u00e6s resten