Berlingske har i \u00f8jeblikket en rigtig fin artikelserie, hvor der s\u00e6ttes fokus p\u00e5 de bud, der afgives p\u00e5 Laurtiz.com.<\/p>\n
I dagens Berlingske (21. september 2016) handler det om shill bidding – dvs. falske auktionsbud. Berlinske p\u00e5viser, hvordan der siden 2014 er ca. 400 kunder, der afgiver bud p\u00e5 varer, som de allerede har k\u00f8bt een gang og fortrudt.<\/p>\n
Shill-bidding g\u00e5r ud p\u00e5, at en kunde byder p\u00e5 en vare uden at have til hensigt at k\u00f8be den. Form\u00e5let med shill bidding er at\u00a0f\u00e5 prisen p\u00e5 varen\u00a0i vejret; typisk fordi man selv eller en ven eller et familiemedlem har sat varen til salg.<\/p>\n
Jamen, hvad er problemet kan man sp\u00f8rge?<\/p>\n
Jo, dels medvirker shill bidding jo til at skabe en kunstig, unaturlig og uigennemsigtig priss\u00e6tning p\u00e5 en auktionsvare. Man byder som interesseret k\u00f8ber p\u00e5 en vare uden at have viden om, at den man er i konkurrence med rent faktisk kun byder for at f\u00e5 prisen i vejet og ikke har til hensigt at k\u00f8be varen. Derudover er det selvsagt udgiftskr\u00e6vende for auktionshuset, der dels kan miste en indt\u00e6gt, dels har ekstra omkostninger, fordi der skal afholdes en ny auktion.<\/p>\n
Problemet forst\u00e6rkes af, at der ved netauktioner er en fortrydelsesret for forbrugere, fordi der er tale om s\u00e5kaldt fjernsalg. Dette f\u00f8lger direkte af Forbrugeraftaleloven. Derfor kan\u00a0en person, der byder p\u00e5 en vare uden at have til hensigt p\u00e5 noget tidspunkt at k\u00f8be den, jo blot fortryde handlen, hvis det viser sig at p\u00e5g\u00e6ldende – uheldigvis for ham eller hende – m\u00e5tte blive h\u00f8jstbydende.<\/p>\n
Der er n\u00e6ppe ulovligt at byde p\u00e5 egen varer, men det er noget strafferetsjuristerne skal vurdere. Det kan da godt lugte lidt af bedrageri.<\/p>\n
Det vil heller ikke v\u00e6re i strid med Markedsf\u00f8ringsloven, medmindre den, der byder p\u00e5 egne varer, er erhvervsdrivende. I s\u00e5 fald vil et bud p\u00e5 egne varer h\u00f8jst sandsynligt kunne sanktioneres som en overtr\u00e6delse af god markedsf\u00f8ringsskik (se Markedsf\u00f8ringslovens \u00a7 1).<\/p>\n
Men\u00a0kan det virkelig passe, at man har en fortrydelsesret, hvis man bliver h\u00f8jstbydende p\u00e5 ens egen vare. Jo, den er – formentlig – god nok, alts\u00e5 fortrydelsesretten. I hvert fald hvis vi f\u00f8lger lovens bogstav.<\/p>\n
Forbrugeraftaleloven siger nemlig, at der er fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler (\u00a7 18) Fjernsalgsaftaler er kendetegnet ved at aftaleparterne ikke m\u00f8des fysisk, som hvis man eksempelvis gik til en “rigtig gammeldags” auktion. Derfor er det helt klare udgangspunkt, at der er fortrydelsesret ved netauktioner.<\/p>\n
Kan man s\u00e5 ikke sige og argumentere, at der ikke er tale om en aftale, n\u00e5r k\u00f8ber og s\u00e6lger i realiteten er den sammen, og at der derfor ikke af denne \u00e5rsag er nogen fortrydelsesret. Det giver jo ikke rigtig mening at tale om en aftale, n\u00e5r man sidder p\u00e5 begge sider af bordet. Nej, det g\u00e5r nok ikke. \u00a0Netauktioner gennemf\u00f8res nemlig typisk i s\u00e5kaldt kommission, der er kendetegnet ved, at auktionshuset (og ikke s\u00e6lgeren) bliver den ene part i aftalen, hvor den anden part er den vindende budgiver. Der er s\u00e5ledes tale om to forskellige aftaleparter, auktionshuset og den vindende budgiver, og derfor foreligger der i formentlig i Forbrugeraftalelovens forstand en fjernsalgsaftale, selvom den vindende budgiver er identisk med s\u00e6lgeren.<\/p>\n
Derfor er det min opfattelse, at en vindende budgiver, der har budt p\u00e5 sin egen vare, efter lovens ordlyd vil have ret til at fortryde aftale. Da man ikke kan fraskrive sig fortrydelsesretten, kan auktionshuset n\u00e6ppe i sine vilk\u00e5r skrive, at fortrydelsesretten ikke g\u00e6lder, hvis man s\u00e5 at sige indg\u00e5r aftalen med sig selv eller ens n\u00e6rmeste, alts\u00e5 hvis man ender op med at blive h\u00f8jstbydende p\u00e5 ens egen\u00a0vare eller ens n\u00e6rmestes vare.<\/p>\n
Er auktionshuset s\u00e5 p\u00e5 helt bar jord? Nej, det er det ikke. Det f\u00f8lger nemlig af Kommissionslovens \u00a7 27, at man som auktionshus har krav p\u00e5 at s\u00e6lgeren betaler ens auktionshonorar, selvom aftalen ikke bliver opfyldt, hvis dette skyldes s\u00e6lgeren selv. Er der tale om en s\u00e6lger, som fortryder et falsk bud, vil der n\u00e6ppe v\u00e6re den store tvivl om, at den manglende opfyldelse af aftalen skyldes s\u00e6lgeren selv. Og s\u00e5 er det min vurdering at auktionshuset kan kr\u00e6ve honoraret og hammerslagsgebyret betalt af s\u00e6lgeren. Og mon s\u00e5 ikke man vil se en vis nedgang i antallet af falske bud, da det s\u00e5 ikke l\u00e6ngere er omkostningsfrit at byde p\u00e5 egne varer.<\/p>\n
Auktionshuset b\u00f8r dog i sine salgsvilk\u00e5r anf\u00f8re, at dette er konsekvensen ved falske bud. Alts\u00e5 at man – uanset at man fortryder aftalen – kommer til at betale honorar og hammerslagsgebyr, hvis det viser sig, at man selv eller ens n\u00e6rtst\u00e5ende har budt p\u00e5 egne varer.<\/p>\n
\u00a0L\u00e6s min artikel i Jyllands-Posten om Lauritz.com om fortrydelsesretten<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Berlingske har i \u00f8jeblikket en rigtig fin artikelserie, hvor der s\u00e6ttes fokus p\u00e5 de bud, der afgives p\u00e5 Laurtiz.com. I dagens Berlingske (21. september 2016) handler det om shill bidding – dvs. falske auktionsbud. Berlinske p\u00e5viser, hvordan der siden 2014 … L\u00e6s resten