Som erhvervsdrivende kan det v\u00e6re fristende at inds\u00e6tte et fast bel\u00f8b, som skal betales hvis ens aftalepart ikke opfylder sin del af aftalen. S\u00e5 undg\u00e5r man hele diskussionen om tabets st\u00f8rrelse, ligesom man ikke skal f\u00f8re bevis for tabet. Et bevis der ofte vil v\u00e6re vanskeligt eller ligefrem umuligt at f\u00f8re. Vi kender det fra de s\u00e5kaldte konventionalbodsbestemmelser, som man eksempelvis ser i entreprisebranchen, hvor en forsinkelse koster X kr. pr. dag. Det ses ogs\u00e5 ofte i IT-aftaler, hvor det koster X kr., hvis systemets oppetid ikke er som lovet.<\/p>\n
S\u00e5danne aftaler med konventionalbod vil som udgangspunkt v\u00e6re gyldige; i hvert fald n\u00e5r de er indg\u00e5et mellem to erhversdrivende, bestemmelsen om bod ikke er gemt v\u00e6k og bodens st\u00f8rrelse i \u00f8vrigt er fair og rimelig. St\u00e5r boden ikke m\u00e5l med forseelsen, vil der dog v\u00e6re rigtig gode muligheder for at f\u00e5 nedsat boden efter Aftalelovens \u00a7 36.<\/p>\n
Hvad g\u00e6lder s\u00e5 i forbrugeraftaler? Jo, her er det ganske anderledes. Der er udgangspunktet det modsatte; nemlig at bestemmelser, hvor der af forbrugeren skal betales et bestemt fikseret bel\u00f8b i tilf\u00e6lde af forbrugernes misligholdelse, er ugyldige. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt, hvis bestemmelsen er “gemt” i nogle standardvilk\u00e5r.<\/p>\n
Denne retsstilling er\u00a0blandt andet sl\u00e5et fast i en H\u00f8jesteretsdom tilbage fra 2002 (UfR 2002.706 H).<\/p>\n
Her var der tale om en forbruger, som havde k\u00f8bt en brugt bil af en bilforhandler. Der var alts\u00e5 tale om et klokkeklart forbrugerk\u00f8b. I slutsedlens standardvilk\u00e5r var der f\u00f8lgende bestemmelse:<\/p>\n
“S\u00e5fremt k\u00f8ber uberettiget annullerer aftalen, er s\u00e6lger berettiget til at forlange erstatning herfor. Erstatningen udg\u00f8r 10 % af k\u00f8besummen (incl. moms, reg.afgift og leveringsomkostninger).”<\/p><\/blockquote>\n
Forbrugeren fortr\u00f8d handlen uden at have ret til dette, og bilforhandleren kr\u00e6vede derfor sit tab erstattet, dvs. 10 % k\u00f8besummen s\u00e5ledes som det jo fremgik af standardvilk\u00e5rene.<\/p>\n
Dette gik ikke. H\u00f8jesteret siger i deres pr\u00e6misser, at vilk\u00e5ret skal tilsides\u00e6ttes som ugyldigt efter Aftalelovens \u00a7 38 c sammenholdt med Aftalelovens \u00a7 36. H\u00f8jesteret finder simpelthen, at en standardiseret erstatning p\u00e5 10 % af bilens k\u00f8besum ikke er fair og rimelig, og derfor ikke bindende for forbrugeren.<\/p>\n
H\u00f8jesteret l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at hvis der ikke var aftalt en standarderstatning p\u00e5 10 %, ja s\u00e5 kunne s\u00e6lgeren kun kr\u00e6ve erstatning, s\u00e5fremt han\u00a0m\u00e5tte blive n\u00f8dt til at s\u00e6lge bilen til anden side til en lavere pris, og det er jo p\u00e5 ingen m\u00e5de givet at dette ville v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Kan man s\u00e6lge den brugte bil til en anden k\u00f8ber til samme pris, ja s\u00e5 har man jo ikke lidt noget tab. Og derfor er en fast erstatning p\u00e5 10 % af k\u00f8besummen ikke rimelig.<\/p>\n
Og s\u00e5 lidt jura-n\u00f8rderi omkring de bestemmelser, som H\u00f8jesteret henviser til:<\/p>\n
Aftalelovens \u00a7\u00a7 38 c og 36 siger, at hvis det vil v\u00e6re i strid mod h\u00e6derlig forretningsskik og bevirke en betydelig sk\u00e6vhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at g\u00f8re et aftalevilk\u00e5r g\u00e6ldende, ja s\u00e5 kan skal dette urimelige aftalevilk\u00e5r erkl\u00e6res helt eller delvist ugyldig.<\/p>\n
Denne bestemmelse i Aftalelovens \u00a7 38 c baserer sig p\u00e5 et EU-direktiv, nemlig R\u00e5dets direktiv af 1993-04-05\u00a0om urimelige kontraktvilk\u00e5r i forbrugeraftaler (93\/13)<\/em> for nu at v\u00e6re helt pr\u00e6cis. Og i et bilag til dette direktiv anf\u00f8res udtrykkeligt som eksempel p\u00e5 et urimeligt vilk\u00e5r i en forbrugeraftale det tilf\u00e6lde, hvor der p\u00e5l\u00e6gges en forbruger, som ikke opfylder sine forpligtelser, en uforholdsm\u00e6ssig stor godtg\u00f8relse.<\/p>\n
Det er derimod min vurdering, at vilk\u00e5ret om 10 % i erstatning som udgangspunkt ville holde, hvis aftalen var indg\u00e5et mellem to erhvervsdrivende, alts\u00e5 hvis der havde v\u00e6ret tale om et handelsk\u00f8b.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som erhvervsdrivende kan det v\u00e6re fristende at inds\u00e6tte et fast bel\u00f8b, som skal betales hvis ens aftalepart ikke opfylder sin del af aftalen. S\u00e5 undg\u00e5r man hele diskussionen om tabets st\u00f8rrelse, ligesom man ikke skal f\u00f8re bevis for tabet. Et … L\u00e6s resten