Erstatning indenfor kontrakt foreligger, når et krav kan begrundes i en misligholdelse af en aftale indgået mellem to eller flere partere.

Produktansvar foreligger, hvor der kan – men ikke nødvendigvis – foreligge en aftale mellem parterne (købsaftale), men kravet opstår ikke som følge af egentlig misligholdelse af denne aftale, men derimod som følge af produktets farlige egenskaber/defekter. Læs mere om produktansvaret her.

Culpa-reglen

Culpa er latinsk for “skyld”.

Erstatning udenfor kontrakt er ikke fastlagt i nogen lovgivning, men derimod i retssædvane/retspraksis gennem den såkaldte culpa-regel. Erstatningsansvarsloven bestemmer ikke, om der er et erstatningsansvar (ansvarsgrundlag), men derimod hvorledes et krav skal beregnes, fordeles mv,

Definiton culpa-regel

Den som ved uforsvarlig adfærd (handling eller undladelse) forvolder skade på person og ting, ifalder ansvar herfor, når adfærden kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom, medmindre der foreligger særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde, eller skaden må anses for inadækvat (upåregnelig).

Eller sagt på anden måde:

Hovedreglen er, at man pådrager sig et erstatningsansvar ved uagtsom eller forsætlig adfærd. Undtagelserne er

• ingen skade / tab er lidt,
• særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde foreligger (eksempelvis egen skyld),
• påregnelighed og
• ingen årsagssammenhæng.

De enkelte forudsætninger for ansvar efter culpa-reglen

For det første skal der foreligge en skade eller et tab (ex. skade på liv og helbred, ødelagt genstand, mistet omsætning).

For det andet skal der foreligge årsagssammenhæng mellem adfærden og skaden/tabet. Dvs. det skal være overvejende sandsynligt, at skaden/tabet er forvoldt af den ansvarspådragende adfærd.

For det tredje skal tabet/skaden skal være adækvat. Det vil sige, at skaden/tabet ikke må være så fuldstændig unormal og atypisk, at den ikke kunne have været forudset.

For det fjerde skal den skadesforvoldende adfærd have være uforsvarlig, dvs. forsætlig eller uagtsom. Adfærden skal med andre ord have været culpøs.

• Uagtsomhed foreligger, hvis skadesforvolderen ved almindelig agtpågivenhed burde have indset, at skaden kunne indtræde ved den pågældende adfærd.
• Fortsæt foreligger, når skaden/tabet er påført med vilje eller skadeforvolderen har indset, at skaden/tabet ville indtræde.

Ved bedømmelse af, om der foreligger en uforsvarlig handling, tages der udgangspunkt i, hvad normale mennesker normalt ville have foretaget sig i en lignende situation. Intelligente/dumme menneskers handlinger vil skulle bedømmes i forhold til, hvad et normalt begavet menneske ville have foretaget sig. Har man indladt sig på en virksomhed, der kræver særlige forudsætninger (ex. bilkørsel, kemikalieblanding, udgravning) skal ens adfærd dog bedømmes i forhold til, hvorledes den pågældende virksomhed normalt udøves.

For det femte må der ikke foreligge særlige ansvarsfritagelses- og/eller nedsættelses-grunde.

Ansvarsfritagelses- eller nedsættelsesgrunde

Hvis der er egen skyld hos skadelidte (“skadelidte er selv uden om det”) er hovedreglen, at der skal ved opgørelsen af erstatningskravets størrelse skal ske en fordeling efter graden af skylden. Undtagelsen findes i Erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2, som siger, at der kan ses bort fra egen skyld.

Accept af risiko og nødværge samt nødret kan også være en ansvarsfritagelses- eller nedsættelsesgrund.

Ansvar for undladelse

Hovedreglen er, at der ikke er erstatningsansvar for undladelser.

Undtagelsen er, at der kan ifaldes erstatningsansvar for undladelse, hvis der foreligger en særlig handlepligt.

Hvornår har man en særlig handlepligt?

• Frembragt en fare (ex. gravet et hul, forpligtelse til at dække hullet til).
• Driver virksomhed, der kan være til fare for andre (ex. miljøfarlig virksomhed).
• Ejer ejendom, der kan være farlige for andre (ex. rydde fortorv for sne).
• Nogen er i  livsfare, og man at bringe sig selv i fare kan gribe ind.
• Særlig tilsynsopgave (ex. børnehavepædagog).

Objektivt ansvar

Ved objektivt ansvar forstås, at man ifalder et erstatningsansvar, selvom man ikke har udvist culpa, dvs. også ansvar ved forsvarlig adfærd.

Former for objektivt ansvar:

• Driftsherreansvar: Hvor man indlader sig på en farlig bedrift, vil man selv skulle bære risikoen herfor, også selvom en skade/tab er opstået hændeligt (ex. jernbanedrift, atomkraft, luftfart, vandrør, udgravninger o.l.).
• Miljøansvar, hvor hovedreglen efter lov om erstatning for miljøskader § 3, stk. 1 er, virksomheder skal erstatte den skade, som en forurening måtte forårsage. Der er nogle undtagelser til denne hovedregel, eksempelvis hvis forureningen ikke forårsaget ved erhvervsvirksomhed eller offentlig virksomhed (§ 3, stk. 1 modsætningsvis), hvis aktiviteten er udøvet i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter (§ 3, stk. 2) samt hvis der foreligger egen skyld hos skadelidte (§ 4, stk. 1).
• Færdselsskader; hvor hovedreglen efter Færdselslovens §§ 101, stk. 1 og 104, stk. 1 er et objektivt ansvar for ejeren eller brugeren for skader, som motorkøretøj forårsager. Igen er der nogle undtagelser til denne hovedregel. En fører, som ikke er ejer/bruger, er ansvarlig efter den almindelige culpa-regel (jf. § 104, stk. 2). Hvis der er egen skyld hos skadelidte, kan der ved personskade ske nedsættelse eller bortfald af ansvaret, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt ( § 101, stk. 2). Ved tingskade skal der være handlet forsætligt eller uagtsomt før nedsættelse eller bortfald kan finde sted på grund af egen skyld (§ 101, stk. 3). Ved sammenstød, der forårsager personskade, kan der kun ske bortfald hvis der er forsæt eller groft uagtsomhed hos skadelide (§ 103, stk. 1). Forårsager et sammenstød tingskad vil der skulle ske en fordeling efter skyldgraden (§ 103, stk. 2). For motorkøretøjer gælder en forsikringspligt (§ 105). Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart overfor skadelidte (§ 108, stk. 1), og kan kun gøre regreskrav overfor skadevolderen , hvis der er udvist fortsæt eller grov hensynsløshed (§ 108, stk. 2).
• Ansvar for dyr –  ejeren eller besidderen af dyret er objektivt ansvarlig for den skade, som ens dyr forvolder (jf. eksempelvis Hundelovens § 8).
• En arbejdsgiver er objektiv ansvarlig for den skade som en ansat culpøst forvolder, jf. nærmere nedenfor om arbejdsgiver/arbejdstageransvaret.

Arbejdsgiver/arbejdstager-ansvar

I forholdet mellem arbejdsgiver og skadelidte gælder et objektivt ansvar for den skade, som en arbejdstager forvolder. Arbejdsgiveren hæfter altså for den skade, som hans ansatte uagtsomt forvolder under udførelse af deres hverv (DL 3-19-2).

Arbejdsgiveren hæfter ikke for skader, som ikke er forårsaget under arbejdets udførelse. Har den ansatte har ikke udvist uagtsomhed eller fortsæt, dvs. skaden er hændelig, hæfter arbejdsgiveren heller ikke.

DL 3-19-2 finder også anvendelse på anonyme fejl, det vil sige, at man ikke ved, hvilken ansat, der har forårsaget skaden, men blot at en af de ansatte har forårsaget skaden på culpøs vis.

I forholdet mellem den ansatte og skadelidte gælder, at den ansatte også er ansvarlig overfor skadelidte, dvs. skadelidte kan rejse krav både mod arbejdsgiver og ansat. Dog kan erstatningsansvaret for den ansatte nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt. Dette følger Erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2. Hvis en skade er dækket af en tingforsikring eller af arbejdsgiverens driftstabsforsikring kan der heller ikke gøres ansvar gældende overfor den ansatte, medmindre der er udvist fortsæt eller grov uagtsomhed, Erstatningsansvarslovens §§ 19, stk. 3 og 21.

I forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren gælder, at arbejdsgiveren som hovedregel har ikke regreskrav overfor den ansatte, jf. Erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1. Dog kan der rejses et regreskrav, hvis det findes rimeligt (dvs. typisk ved forsæt eller grov uagtsomhed).

Hvis den ansatte forvolder skade på arbejdsgiverens ting mv., gælder som hovedregel også, at arbejdsgiveren ikke kan kræve erstatning overfor den ansatte, med mindre det findes rimeligt, Erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3.

Børns erstatningsansvar

Hovedreglen er, at børn under 15 år er erstatningsansvarlige efter samme regler som voksne. Dette følger af Erstatningsansvarslovens § 24a. Børn under ca. 4 år vil dog som det helt klare udgangspunkt aldrig kunne drages til ansvar. Hvis barnet efter sit udviklingstrin ikke har haft forståelse for handlingens skadegørende virkning, kan barnet ej heller drages til ansvar. Endelig er der mulighed for nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret efter Erstatningsansvarslovens § 24a, såfremt det findes rimeligt.

Ansvar og forsikring 

Er en skade dækket af en ting- eller driftstabsforsikring er der intet ansvar ,hvis skaden er forvoldt af en privat og der ikke forligger forsæt eller grov uagtsomhed, jf. Erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1.

Lempelse af erstatningsansvaret

Efter Erstatningsansvarslovens § 24 kan et erstatningsansvar lempes, hvis det vil være urimeligt tyngende („gummiparagraf“ der skal sikre urimelige resultater).

Hvad kan kræves erstattet?

Direkte udgifter kan kræves erstattet (eksempelvis lægeudgifter, reparation, nyanskaffelse). Indirekte følger vil som udgangspunkt også kunne kræves erstattet (eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnestab, godtgørelse). Immaterielle skader kan kræves erstattet (eksempelvis tort, prestigetab, svie og smerte).

Upåregnelige tab dækkes ikke (det kan eksempelvis være at „gå glip af en god forretning“).