Under overskriften forældelse vil du kunne læse meget mere om, hvornår et krav mod dig som forbruger kan anses for bortfaldet ved forædelse, passivitet eller på anden vis.
Er du erhvervsdrivende er det vigtigt at have styr på reglerne om forældelse, passivitet og bortfald af krav. Ellers risikerer du på grund af en dum fodfejl at miste et ellers sikkert krav overfor en kunde.
Forældelseslovens hovedregel – 3 årig forældelse
Forældelsesloven fastslår, hvornår et krav er bortfaldet på grund af forældelse. Den sædvanlige forældelsesfrist er på 3 år. Hovedreglen for forældelse er altså med andre ord, at et krav bortfalder efter 3 år, medmindre der i forældelsesloven er en særlig undtagelse for en længere forældelsesfrist.
Forældelse af pengelån
En undtagelse, hvor forældelsesfristen er længere end 3 år, er pengelån. Pengelån forældes først efter 10 år. Det samme gælder ubeviligede overtræk på konti i banker og sparekasser. Dette fremgår af Forældelseslovens § 6. Forældelsesfristen på 10 år for pengelån gælder både pengelån ydet af banker og andre professionelle, men lån ydet i private forhold, eksempelvis et familielån, er også omfattet af en 10 årig forældelsesfrist.
Du skal dog være opmærksom på, at det kun er selve lånet, dvs. lånets hovedstol, der først forældes efter 10 år. Renter af lånet forældes efter den almindelige hovedregel, dvs. efter 3 år. Det fremgår af Forældelseslovens § 6, stk. 3.
Afbrydelse af forældelse
En truende forældelse kan afbrydes på flere forskellige måder. Den klassiske måde at afbryde en forældelse på er at stævne skyldneren for sit krav. Det naturligvis vigitigt at stævning bliver udtaget inden forældelsen er indtrådt; ellers er det for sent og løbet vil være kørt.
Forældelse kan også afbrydes, hvis skyldneren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Dette følger af forældelseslovens § 15. En erkendelse af skylden kan eksempelvis sker ved at skylderne sender en mail til kreditor hvori der står, at man godt er med på at man skylder nogle penge.
Men husk at en afbrydelse af een forældelse ikke betyder, at man så i tid og evighed kan rejse kravet. Afbrydelse af forældelse kan nemlig i sig blive forældet. Dette følger af Forældelseslovens § 19. Er en forældelse eksempelvis blevet afbrudt ved at skylderen den 20. oktober 2017 har erkendt gælden overfor kreditor, løber der fra denne dato en ny forældelsesfrist, således at kravet vil blive forældet den 20. oktober 2020, hvis man ikke forinden da eksempelvis har sørget for at få en dom for kravet eller en udtrykkelig anerkendelse af kravet eksistens og størrelse.
Jeg har på min blog skrevet mere om afbrydelse af forældelse ved indgivelse af krav til fogedretten.
Forældelse af kaution
En kaution forældes, når hovedforpligten forældes. Forældelse af kautionen følger altså med andre ord hovedforpligtelsen. Lad os tage et eksempel: Peter har den 1. maj 2012 lånt 100.000 kr. af sin bank, og Peters forældre kautionerer for dette lån. Efter Forældelsesloven forældes et pengelån 10 år efter at lånet er ydet, hvis banken ikke foretager sig noget. Forældelse af pengelånet vil altså ske den 1. maj 2022. Og når lånet er forældet vil kautionen også være bortfaldet. Det er jo ikke rimeligt at man skal som kautionist stadigvæk skal kunne gøres ansvarlig for en gæld, som er bortfaldet ved forældelse.
Derudover er der en særregel i Lov om Finansiel Virksomhed. Hvis man har kautioneret for en kassekredit (i loven omtalt som “en kredit med variabelt beløb”) bortfalder kautionen efter 10 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af banken. Har man kautioneret for et lån uden fast forfaldstidspunkt (eksempelvis et afdragsfrit lån) bortfalder kautionen efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden da er gjort gældende af banken. Dette fremgår af § 48, stk. 6 i Lov om Finansiel Virksomhed. Disse bestemmelser i Lov om Finansiel Virksomhed vil især kunne være relevante at kigge på, hvis selve hovedforpligtelsen ikke er forældet, eksempelvis fordi banken har fået en dom for at beløbet skyldes. I så fald kan der måske være indtrådt forældelse af kautionen efter § 48, stk. 6 i Lov om Finansiel Virksomhed.
Bestemmelse gælder kun for banker, men eksempelvis ikke for lån ydet af realkreditinstitutter eller private lån. Og så er det være at bemærke, at der blot skal en skrivelse til fra bankens side for at undgå bortfald. Det fremgår af formuleringen “medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet.”
Læs meget mere om kaution her.
Forældelse af kaution for kassekredit
Læs dette blogindlæg, hvis du vil vide meget mere om, hvad der gælder for forældelse af en kaution for en kassekredit.