De indlæg om emnet, der findes på Adoption & Samfunds samt organisationernes hjemmesider, er som sådan korrekte, men jeg savner en dybere refleksion over problemstillingen. Anbefalingerne på hjemmesiderne synes nemlig at være, at det er en god ide at oprette et testamente til fordel for ens adoptivbarn indtil bevilling er meddelt.

Selvom det måske kan lyde lidt kynisk vil jeg for en ”gennemsnitlig” adoptivfamilie stille et stort spørgsmålstegn ved det fornuftige i at oprette et testamente til fordel for ens adoptivbarn. Oprettelsen af et testamente kan nemlig have nogle ganske uhensigtsmæssige, uforudsete og uheldige konsekvenser.

Nedenfor skitserer jeg de to scenarier, der kan foreligge ved dødsfald inden meddelelse af adoptionsbevilling og de uheldige konsekvenser, som et testamente kan have.

Scenarie 1: Én af forældrene dør inden meddelelse af adoptionsbevilling

I dette tilfælde vil den tilbagelevende ægtefælle kunne godkendes som eneadoptant, såfremt han/hun i øvrigt opfylder betingelserne. Adoptivbarnet vil intet arve efter afdøde, medmindre barnet er indsat som arving i et testamente.

Indsættes barnet som arving i et testamente, vil konsekvensen – alt andet lige – være, at den tilbagelevende ægtefælle modtager en mindre arv. Da et mindreårigt barns arv som udgangspunkt skal udbetales i kontanter, kan den tilbagelevende blive tvunget til at sælge den fælles bolig for at realisere nok likviditet med henblik på at betale barnet dets arv. Ens chance for at opnå endelig adoptionsbevilling som eneadoptant vil derfor ikke vil blive forbedret. Oven i det kommer selvfølgelig også, at ens økonomiske situation forringes, når ens ægtefælle dør. Det vil også være i adoptivbarnets interesse, at den efterlevende ægtefælle sikres bedst muligt, og dette sker ikke ved oprettelse af et testamente til fordel for barnet.

Har man allerede et eller flere børn kan det dog muligvis være en ide at oprette et testamente for derigennem at ”ligestille” børnene, men mit råd er, at det inden oprettelse af testamente nøje undersøges, hvor solid ens økonomi er.

Snarere bør de gennemsnitlige forældre med mindreårige børn (hvad enten de er biologiske eller adopterede) overveje at oprette et testamente, hvor de gensidigt testamenterer mest muligt til hinanden. Herved forebygger man den ovenfor beskrevne situation, hvor en efterlevende ægtefælle bliver nødt til at gå fra hus og hjem for at være i stand til at ”betale” arven til børnene. Når børnene så er blevet større og ens egen økonomi mere solid, kan testamentet blot ophæves eller ændres til fordel for børnene.

Da et adoptivbarn formelt set ”kun” er ens plejebarn indtil adoptionsbevilling foreligger, skal man endelig være opmærksom på, at der endvidere skal betales en ekstra arveafgift til staten på 25 % af arven, såfremt barnet er indsat som arving i testamente.

Scenarie 2: Begge forældre dør inden meddelelse af adoptionsbevilling

Også i dette tilfælde vil adoptivbarnet intet arve, medmindre der er oprettet testamente til fordel for barnet.

Dør begge forældre inden meddelelse af bevilling vil Adoptionssamrådet og Civilretsdirektoratet ”nulstille” adoptionssagen, og man vil efter at have konsulteret afgiverlandet, finde en ny godkendt familie til barnet. Dette vil formentlig være en af de familier, der er på ventelisten i det pågældende land.

Man har derfor ikke mulighed for gennem oprettelse af et såkaldt børnetestamente at påvirke valget af nye forældre. Ens søskende vil derfor eksempelvis ikke have nogen som helst ret til at ”overtage” adoptionen, uanset hvor mange børnetestamenter man har oprettet.

Da barnet vil blive bortadopteret til et andet par på ventelisten, vil barnets relationer til forældrenes egen slægt og familie højst sandsynligt for altid ophøre. Da det modtagende par jo har været igennem samme godkendelsesprocedure som alle andre adoptanter, må det naturligvis også kunne lægges til grund, at dette par i økonomisk henseende fuldt ud vil være i stand til at tage vare om barnet.

Derfor vil jeg også i denne situation stille et stort spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at oprette et testamente til fordel for adoptivbarnet. Snarere vil det i denne situation være i de fleste forældres interesse, at enten ens andre børn eller nærmeste familie arver efter én.

Under alle omstændigheder gælder også i dette tilfælde, at der skal betales en ekstra arveafgift på 25 %, såfremt adoptivbarnet arver i henhold til et testamente inden adoptionsbevilling.

Søg juridisk rådgivning hvis tvivl

Som ovenstående forhåbentligt har illustreret, er der en lang række økonomiske og familiemæssige forhold, der skal og bør tages stilling til inden oprettelse af testamente og inden man i det hele taget bliver en familie. Da ingen familier er ens, er der ikke noget entydigt råd til nuværende og kommende adoptivforældre. Mit råd er derfor: Søg juridisk rådgivning, såfremt man er i tvivl. Pengene til en advokat kan meget vel vise sig at være givet godt ud.