Kategoriarkiv: Privat kaution

Forældelse af kaution for kassekredit

Udgivet den af

Det er mere reglen end undtagelsen, at en virksomhedsejer må stille en kaution for sin virksomheds kassekredit. Og det er jo også fair nok – for hvis banken skal løbe en risiko, hvorfor skal ejeren så ikke?

Men hvad gælder så, hvis virksomheden går konkurs og ikke kan indfri kassekreditten? Ja, det naturlige for banken vil i sagens natur være at kræve betalingen fra kautionisten, og det sker også hver dag.

Men hvis heller ikke kautionisten er i stand til at indfri kassekreditten, kan det være, at banken “venter og ser” og først på et senere tidspunkt går efter kautionisten. Enten når kautionisten er kommet til penge. Eller når forældelsesfristen nærmer sig.

Hvad gælder så for forældelsen af en kassekredit?

Efter Forældelsesloven vil en kassekredit forældes efter 10 år. Fristen på 10 år skal tælle fra det tidspunkt, hvor kassekreditten ikke længere fungerer som kassekredit, og dette tidspunkt har lovgivet defineret som “den seneste indsættelse eller hævning på kontoen, der er foretaget af andre end fordringshaveren“. Fordringshaver er et andet ord for banken. Det følger af Forældelseslovens § 6, stk. 2. En bevægelse på kontoen, der er foretaget af banken, kunne eksempelvis være en rentetilskrivning.

Lad os tage et eksempel. Den sidste bevægelse på virksomhedens kassekredit, som ikke er foretaget af banken, sker den 3. marts 2021. Bankens krav overfor virksomheden forældes 10 år efter denne dato, dvs. den 3. marts 2031. Har banken ikke senest den 3. marts 2031 afbrudt forældelse, f.eks. ved anlæggelse af en retssag, er kravet altså forældet.

Men hvad gælder så om forældelse over kautionisten?

Forældelsesfristen for kautionisten er også 10 år. Det følger af Forældelseslovens § 11. Men fra hvilket tidspunkt skal disse 10 år tælle? Dette er det såkaldte begyndelsestidspunkt for forældelse.

Det ville være nærliggende at sige, at der skulle være samme begyndelsestidspunkt for såvel virksomheden som kautionisten, dvs. “den seneste indsættelse eller hævning på kontoen“.

Men sådan er det ikke.

Forældelse af kautionen har sit “eget liv” og skal bedømmes uafhænigt af, hvornår der sker forældelse overfor virksomheden.

Det er slået fast i en Østre Landsrets kendelse i en sag, jeg førte for en klient. Her var der tale om en sædvanlig selvskyldnerkaution for et selskabs kassekredit. Den seneste hævning eller indsættelse skete den 15. maj 2008 men det var først den 30. september 2009, at kassekreditten blev overtrukket.

Her fastslår Østre Landsret med rette og med henvisning til Forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsen overfor kautionisten skal tælle fra det tidspunkt, hvor banken kunne rejse kravet over kautionisten, og det var altså først den 30. september 2009, at man kunne dette ved overtrækket på kassekreditten. Inden da var der ikke nogen misligholdelse. Forældelsen indtrådte derfor først den 30. september 2019.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker kvalificeret rådgivning om kaution, herunder forældelses af kaution. Jeg er – i al beskedenhed – den advokat i Danmark, der fører flest sager om netop dette spørgsmål.

Kautionens bortfald efter 10 år gælder kun for bankkautioner – ikke realkreditkautioner

Udgivet den af

Som jeg skriver om andet sted her på siden bortfalder en privat kaution efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt (typisk en kassekredit), efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet.

Dette fremgår af § 48, stk. 9 i Lov om Finansiel Virksomhed.

Denne bestemmelse er betydelig mere gunstig for privat kautionisten end den almindelige forældelsesfrist på 10 år efter Forældelsesloven. Det skyldes at begyndelsestidspunktet for de 10 år efter Lov om finansiel virksomhed er tidspunktet for kautionsaftalens indgåelse. I modsætning hertil er begyndelsestidspunktet for den 10 årige forældelsesfrist efter Forældelsesloven det tidspunkt, hvor man kunne rejse kravet overfor kautionisten. Det vil typisk først være ved en misligholdelse, der ligger senere end afgivelsen af kautionsløftet.

Du skal dog være OBS på at denne særlige yderligere beskyttelse i § 48, stk. 9 ikke finder anvendelse, hvis kautionen er stillet overfor et realkreditinstitut. Det fremgår direkte af § 53A i loven.

Ægtefælles kaution for mandens erhvervslån

Udgivet den af

Som jeg skriver under kautioner, er ens retsstilling som kautionist meget afhængig af, om der er tale om en privatkaution eller en erhvervskaution.

Erhvervskautioner er næsten umulige at anfægte efter Lov om Finansiel Virksomhed § 47. Der foreligger mig bekendt kun een afgørelse, hvor kautionisten er kommet igennem med, at en kaution stillet i et erhvervsforhold var ugyldig.

Derimod har man som kautionist noget mere “at arbejde” med, hvis der er tale om privat kaution. Der følger det nemlig af § 48 i Lov om Finansiel Virksomhed, at banken har en række forpligtelser med hensyn til rådgivning, undersøgelse af kautionistens økonomi mm.

Derfor kan det ofte være afgørende for, om sag kan vindes eller ej, om kautionen er en erhvervskaution eller en privat kaution.

Der er ikke i loven nogen definition af erhvervskaution og privat kaution. Det er op til domstole at fastlægge sondringen gennem retspraksis.

Hvis en virksomhedsejer kautionerer for sit selskabs kassekredit er der klart tale om en erhvervskaution.

Ligeså klart er det, at der er tale om en privat kaution, hvis forældrerne kautionerer for deres barns køb af en lejlighed.

En vigtig indikator på, om det er en privat kaution eller en erhvervskaution er, om man som kautionist indirekte har udsigt til et økonomisk udbytte af det lån, som kautionen vedrører. Det har forældrene, der kautionerer for barnets køb af en lejlighed, ikke. Og derfor er det en privat kaution.

Omvendt har virksomhedsejeren udsigt til en muligt gevinst som ejer af virksomheden, og derfor er der tale om en erhvervskaution.

Men hvad gælder så, hvis ægtefællen har kautioneret for sin mands eller hustrus virksomhedslån? Ægtefællen ejer jo ikke virksomheden og har således ikke direkte andel i overskud og værditilvækst. Omvendt har ægtefællen jo indirekte et økonmisk udbytte af virksomheden, fordi den giver en værdi, løn mv. til den anden ægtefælle. Og i tilfælde af en skilsmisse eller ved død, vil virksomheden også typisk indgå i bodelingen.

Det finansielle ankenævn har taget stilling til dette spørgsmål i afgørelsen 88/2018. Her havde en hustru startet en børnetøjsforretning og i den forbindelse fået et lån af banken, som manden havde kautioneret for.

Det finansielle ankenævn fandt at der var tale om en privat kaution. Derfor kan vi godt konkludere, at der foreligger en privat katuion, når den ene ægtefælle kautionerer for den anden ægtefælles virksomheds gæld og kautionisten i øvrigt ikke deltager i driften, er medejer, sidder i bestyrelsen eller lignende.