Bliver strømmen til dit hus afbrudt uden at du er skyld i det, vil du i mange tilfælde kunne rejse et erstatningskrav overfor el-selskabet. Dit tab kan måske være frostvarer, der som følge af strømafbrydelsen er tøet op og derfor må smides ud. El-elskabernes ansvar kan illustreres af denne sag for Forbrugerklagenævnet:

I sagen var der tale om, at en snegl var trængt ind i et strømfordelerskab. Dette medførte, at strømmen til et sommerhus blev afbrudt, således at madvarer i køleskab og fryser blev ødelagt.

El-selskabet mente, at det var Produktansvarsloven, der skulle regulere el-selskabets ansvar. Fordelen for el-selskabet med at prøve at få ansvaret ind under Produktansvarsloven er, at der efter denne lov gælder en selvrisiko på 4.000 kr., således at kravet stort set ville blive “spist op” af denne selvrisiko.

Forbrugerklagenævnet fandt at erstatningskrav som følge af strømafbrydelse ikke reguleres af Produktansvarsloven. Og det har klagenævnet helt ret i; ansvar efter Produktansvarsloven gælder kun de situationer, hvor en defekt ved et produkt forårsager en skade. Det er der jo ikke tale om ved strømafbrydelse

Efter Forbrugerklagenævnets opfattelse var der derfor tale om en misligholdelse fra el-selskabets side i form af forsinkelse.

Forsinkelse er underlagt Købelovens regler, herunder – da levering af el er en såkaldt  genusydelse – ansvarsreglen i købelovens § 24. Forbrugeren var derfor i princippet berettiget til erstatning for sit tab, fordi ansvarsreglen i købelovens § 24 er meget striks, og fordi el-skabet ikke havde fraskrevet sig noget ansvar for strømafbrydelse i sine almindelige standard vilkår.

Forbrugeren havde imidlertid ikke ført et tilstrækkeligt bevis for sit påståede tab, og derfor fik forbrugerne kun delvist dækket sit krav. Så husk altid at dokumentere et krav.

Forbrugerklagenævnet udtalte endvidere, at strømafbrydelser aldrig helt kan udelukkes, hvorfor man ikke som forbruger bør efterlade værdifulde madvarer i et fryse-/køleskab i flere dage uden opsyn. Derfor ville der under alle omstændigheder kunne ske en begrænsning i kravet efter reglerne om egen skyld og accept af risiko. Det er efter min opfattelse ikke givet, at man ville komme til samme konklusion, hvis der var tale om madvarer i ens helsårsbolig.