Sagen blev ført af mig for to unge klienter, som efter deres studentereksamen i 2020 – i deres sabbatår – skulle på deres længe planlagte drømmerejse til Asien. Rejsen var en omfattende rundrejse med flere destinationer og arrangementer over en længere periode.
Som for så mange andre blev planerne brat ændret, da COVID-19-pandemien ramte verden i foråret 2020, og Udenrigsministeriet begyndte at fraråde ikke-nødvendige rejser. Klienterne afbrød rejsen og rejste tidligere hjem, men rejsebureauet afviste efterfølgende at tilbagebetale det fulde beløb.
Sagen blev først behandlet i Pakkerejsenævnet, hvor vi fik fuldt medhold. Rejsebureauet valgte herefter at indbringe sagen for byretten – hvor vi igen vandt. Det stoppede imidlertid ikke her. Rejsebureauet ankede dommen til landsretten, og sagen var berammet til behandling i starten af 2026.
Kort tid inden hovedforhandlingen valgte rejsebureauet imidlertid at hæve ankesagen. Konsekvensen heraf er, at byrettens dom står ved magt og nu er endelig.
Nedenfor gennemgås byrettens afgørelse og de centrale juridiske pointer.
COVID-19-pandemien gav anledning til en lang række tvister mellem rejsende og rejseudbydere. Dommen giver vigtig afklaring af, hvornår en forbruger er berettiget til at ophæve en pakkerejse og få pengene tilbage, når ekstraordinære omstændigheder griber ind i rejsens gennemførelse.
Efter lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 25, stk. 1, kan den rejsende hæve aftalen, hvis der foreligger en mangel, som væsentligt påvirker pakkerejsen. Ved ophævelse har den rejsende krav på tilbagebetaling af det betalte beløb, dog med fradrag af værdien af den del af rejsen, der allerede er gennemført.
Sagen angik en længere rundrejse i Sydøstasien med flere destinationer, flyrejser og forudbestilte arrangementer. Under rejsen – i marts 2020 – indførte Udenrigsministeriet først rejsefrarådning til udvalgte lande og kort efter til hele verden som følge af COVID-19-situationen.
Rejseudbyderens konsulent orienterede de rejsende om frarådningen og oplyste, at den ville få konsekvenser for rejsen. På den baggrund – og efter rådgivning – valgte de rejsende at afbryde opholdet og rejse hjem væsentligt tidligere end planlagt.
Retten lagde vægt på flere forhold:
- at der var tale om en lang og kompleks rundrejse med mange resterende rejsedage,
- at der herskede betydelig usikkerhed om flyafgange, overnatninger og arrangementer,
- at rejseudbyderen ikke selv havde overblik over, om rejsen kunne gennemføres som aftalt,
- og at Udenrigsministeriets rejsefrarådninger var klare og hurtigt eskalerende.
Under disse omstændigheder fandt retten, at de rejsende med rette kunne have den berettigede opfattelse, at pakkerejsen ikke længere kunne leveres som aftalt, og at manglen væsentligt påvirkede rejsen.
Forslaget om at fortsætte rejsen til en anden destination blev ikke anset som et reelt afhjælpningsforsøg.
Retten gav de rejsende medhold i, at de var berettiget til at ophæve pakkerejsen. De havde derfor krav på:
- tilbagebetaling af alle betalte beløb
- med fradrag af værdien af den del af rejsen, der allerede var gennemført
- samt procesrente fra ophævelsestidspunktet.
Rejseudbyderen blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger.
Dommen viser, at:
- Det ikke er afgørende, om det på ophævelsestidspunktet med sikkerhed kan fastslås, at rejsen ville være umulig at gennemføre.
- Det afgørende er, om den rejsende på et objektivt og sagligt grundlag har haft en berettiget opfattelse af, at rejsen var væsentligt påvirket.
- Officielle rejsefrarådninger og manglende leveringssikkerhed vejer tungt i vurderingen.
Dommen giver dermed vigtig vejledning for både forbrugere og rejseudbydere ved ekstraordinære hændelser som pandemier, naturkatastrofer eller alvorlige sikkerhedssituationer.