Aflysning af feriehusleje på grund af corona

Ankenævnet for feriehusudlejning har nu efterhånden haft mulighed for at tage stilling til en række sager, hvor en forbruger af den ene eller anden årsag ikke har gjort brug af en lejet feriebolig på grund af corona-situationen.

En række sager vedrører påsken 2020, hvor regeringen opfordrede til, at man ikke rejste på tværs af landet på påskeferie. Dette og denne generelle corona-situation afstedkom en del aflysninger af sommerhuse, som forbrugeren havde lejet inden pandemien. Sommerhusudlejeren krævede på trods af aflysningen betaling og forbrugeren mente omvendt, at man ikke var forpligtet til at betale, fordi de jo blot fulgte regeringens anbefalinger.

I disse sager er Ankenævnets afgørelser klare og helt efter bogen. Forbrugeren skal betale, selv om man har valgt ikke at gøre brug af sommerhuset i den lejede periode. Argumentet fra ankenævnet er, at udlejeren har stillet ferieboligen til rådighed, og det derfor er forbrugerens egen beslutning, om man vælger at gøre brug af den. Der er indgået en lejeaftale mellem udlejer og lejer og der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte denne. Forbrugerne skal derfor betale lejen.

Sagen ville have været en anden, hvis regeringen havde nedlagt et egentligt forbud mod udlejning af sommerhuse for at dæmpe smittespredningen. I så fald kunne udlejeren ikke stille den aftalte ydelse, nemlig brugsret til et sommerhus, til rådighed for forbrugeren. Og så ville forbrugeren have været berettiget til at få pengene tilbage.

Ankenævnet har også afgjort en sag om leje af en feriebolig i udlandet, hvor det rent faktisk ikke for forbrugeren var muligt at komme ind i landet på grund af indrejserestriktioner. I denne sag havde forbrugeren lejet en feriebolig i Ungarn i maj 2020, men grænserne til Ungarn blev lukket og forbrugeren havde ingen kinamands chance for at komme ind i landet. Og krævede derfor sine penge retur. Dette afviser ankenævnet også. Begrundelsen er, at udlejeren havde ferieboligen klar og at det er forbrugeren egen risiko at man ikke kan komme ind i det land, hvor boligen er lejet. Begge parter var uden skyld i situationen og her lader Ankenævnet altså risikoen ligge hos kunden, fordi udlejeren rent faktisk var i stand til stille den aftalte ydelse, en feriebolig, til rådighed.

Krav for forsinket flyafgang kan anlægges i Danmark – også selvom flyselskabet er udenlandsk

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har man som flypassager krav på erstatning, hvis ens fly bliver forsinket eller aflyst. Dette kan du læse meget mere om her.

Retten til erstatning følger af en EU-forordning og omfatter alle flyselskaber, der opererer indenfor EU.

Men hvad gør man, hvis man har ret til erstatning, men kravet er overfor et udenlandsk flyselskab? Kan man så føre sagen i Danmark, eller er det påkrævet, at man sagsøger flyselskabet i det land, hvor det har hovedsæde? Det har landsretten taget stilling til i en afgørelse fra 2015.

I sagen var der tale om, at nogle danske turister havde købt en pakkerejse af Bravo Tours til Dansk Vestindien. Bravo Tours havde en aftale med et belgisk flyselskab, TUI, om, at det var dette flyselskab, som stod for selve flyvningen fra Billund til Dansk Vestindien.

På grund af tekniske fejl ved flyet blev afrejsen til Dansk Vestindien forsinket, og her er det helt klare udgangspunkt, at man som passager har krav på erstatning for forsinkelsen; i hvert fald hvis forsinkelsen er af en vis varighed.

TUI nægtede at betale erstatning og blev derfor sagsøgt i Danmark af de utilfredse passagerer. TUI krævede, at søgsmålet skulle afvises, da man mente, at sagen skulle anlægges ved de belgiske domstole. Ville TUI få medhold i dette synspunkt, ville det i realiteten gøre det umuligt at kræve erstatning af udenlandske flyselskaber, da det simpelthen ikke kan svare sig at føre en retssag i udlandet for et par tusinde kroner.

Landsretten kom til det resultat, at TUI godt kunne sagsøges i Danmark. Det fremgår nemlig af en Forordning om retternes kompetence mv. (forordning 44/2001), at en part kan sagsøges det sted, hvor den misligholdte forpligtelse skulle have være opfyldt.

Forpligtelsen var her at transportere turisterne fra Billund Lufthavn i Danmark til Dansk Vestindien. Stedet for påbegyndelsen af opfyldelsen af forpligtelsen var altså Billund Lufthavn, og derfor kunne TUI sagsøges i Danmark.

Dommen giver forbrugere og flypassager en reel mulighed for at få erstatning for forsinket eller aflyst flyafgang, når flyselskabet er udenlandsk.

Højesteret fastslår ret til kompensation ved flyforsinkelse

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, har du som flypassager ret til kompensation, hvis dit fly bliver forsinket. Det er i ihvertfald den helt klare hovedregel.

Retten til kompensation er EU-baseret, og det vil sige at retten ikke gælder for flyrejser overalt i verden og med alle mulige forskellige flyselskaber.

Retten til kompensation for flyforsinkelser fremgår af en EU-forordning fra 2004. Af forordning fremgår, at der dog ikke skal betales kompensation, hvis forsinkelsen skyldes “usædvanlige omstændigheder”. Dette kunne for eksempel være, hvis forsinkelsen skyldes et terrorangreb som det vi så i Bruxelles lufthavn forleden.

Mange flyselskaber har dog også forsøgt at argumentere for, at tekniske fejl ved flyet, som er årsag til en forsinkelse skal betragtes som en “usædvanlig omstændighed”, der gør, at flyselskabet ikke skal betale kompensation.

Den går ikke, har Højesteret fastslået i en afgørelse fra 4. april 2016.

Der var tale om to personer, der skulle rejse til Kreta med Primera Air. Flyafgangen blev dog forsinket med næste 10 timer, fordi der var en teknisk fejl ved flyet, og Primera Air forsøgte at argumentere med, at dette var en usædvanlig omstændighed, som medførte at der ikke skulle betales kompensation. Flyselskabet var dog tidligere af flyproducenten blev orienteret om, at den pågældende fejl kunne opstå, og man havde også fået anvisning på, hvorledes man skulle sikre at fejlen ikke opstod. Disse anvisninger havde Primera Air dog besluttet ikke at følge (betryggende, ikk?).

Retten siger kort og kontant, at Primera Air godt kunne glemme det. Af forordningen fremgår det nemlig, at “uforudsete sikkerhedsproblemer” kan være at betragte som en “usædvanlig omstændighed”, der kan medføre, at man som flyselskab ikke skal betale kompensation. Men når Primera Air har fået orientering om problemet fra flyproducenten, ja så er det jo ikke længere tale om et uforudset problem, og allerede af den grund slipper Primera Air ikke for at betale kompensationen.

Mere interessant ville det have været, såfremt Primera Air ikke havde modtaget orientering om problemet, da man jo så med større vægt kunne have argumenteret for, at der var tale om et uforudset sikkerhedsproblem. Men taget den seneste EU-praksis i betragtning er jeg overbevist om, at Primera Air ej heller i dette tilfældet ville været sluppet for at skulle betale kompensationen. Du kan læse om denne praksis her.

Du kan læse højesteretsdommen her.

Og her på min hjemmeside kan du læse meget mere om forbrugernes rettigheder ved rejser og ophold. 

Dealsite konkurs – hvad er mine rettigheder?

Vi møder dem jævnligt. De såkaldte deal-sites. Firmaer, hvor man kan købe en særlig god “deal”. Det kan være noget elektronik, tøj, en rejse, gavekort, restaurantbesøg osv. Det særlige for deal-sitene er, at de ikke selv sælger produkterne på traditionel vis, men at de formidler salget for andre firmaer. Vi kender dem også som julegaver og fødselsdagsgaver, hvor det er blevet populært at give et gavekort til eksempelvis et wellness-ophold, restaurantbesøg mv.

Køber man eksempelvis en tur til Mallorca gennem en deal-site, er det ikke den pågældende deal-site, der er arrangør og leverandør af rejsen, som hvis man havde købt turen direkte hos eksempelvis Star Tour. Forbrugeren indgår altså aftalen med dealsiten og betaler til dealsiten, men rent faktisk er en anden virksomhed som leverer ydelsen. Og det er dette der for forbrugeren er problemet, hvis deal-siten krakker.

Hvad gælder så, hvis en dealsite går konkurs. Dette er illustreret med konkursen over dealsiten dagensbedste.dk. Her var der tale om en dealsite, som solgte de klassiske deals i form kroophold, elektronik osv. Man købte altså et deal-tilbud på eksempelvis et kroophold og betalte til Dagens Bedste, der så havde ansvar at afregne overfor leverandøren af varen.

Desværre er der ikke så meget at komme efter for kunden. Aftalen er indgået med dealsiten, og man kan derfor som udgangspunktet ikke rejse krav overfor leverandøren. Dette gælder i hverfald, hvis leverandøren ikke har fået betaling for ydelsen. Har leverandøren rent faktisk fået betaling for dit værdibevis, men har andre tilgodehavender overfor dealsiten vil leverandøren formentlig også være berettiget til at nægte at levere ydelsen til dig.

Måske kan man have en sag, hvis det ikke klart af dealsiten er fremgået, at det rent faktisk var en dealsite og ikke en anden, eksempelvis rejseleverandøren, man handlede med. I så fald kan man med rimelighed klandre leverandøren for at havd deltaget i et “set-up”, hvor det for forbrugeren var uklart, hvem man handlede med.

Et godt råd ved køb af værdibeviser gennem deal-sites: Brug værdibeviset så hurtigt som muligt.

Rejsebureau hæfter for billetter ved flyselskabs konkurs

Østre Landsret har i december 2015 afsagt dom i den meget omtalte “GoLeif.dk-sag”. Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt en forbruger kan rejse krav overfor det rejsebureau, hvor en flybillet er købt, når flyselskabet krakker.

En forbruger havde købt en returbillet til Nice i Sydfrankrig. Billetten var købt gennem web-rejsebureauet GoLeif.dk. Flyrejsen skulle ske med flyselskabet Cimber Sterling, som imidlertid gik konkurs inden rejsen var gennemført. Kunden sagsøgte herefter GoLeif.dk for sit tab, dvs. værdien af flybilletterne.

Rejsebureauet, GoLeif.dk, nægtede at betale med henvisning til, at de alene havde været formidler af aftalen mellem forbrugeren og Cimber Sterling, og at de derfor ikke kunne hænges op på konkursen. Når man er formidler er man nemlig ikke aftalepart og derfor som altovervejende hovedregel ikke forpligtet af den aftale, som indgåes mellem kunden og virksomheden.

I den konkrete tvist anerkender Landsretten, at GoLeif.dk alene er formidler og ikke selvstændig aftalepart. Men det reddede dog ikke GoLeif.dk.

Landsretten dømte GoLeif.dk til at erstatte kunden sit tab for flybilletten. Landsretten fremhæver som begrundelser især:

  • at hjemmesiden GoLeif.dk især var målrettet forbrugere af fritidsrejser,
  • forbrugeren alene havde kontakt til GoLeif.dk, som også modtog betaling og udstedte billetten,
  • at det ikke er almindelig kendt for forbrugere, at rejsebureauer ved salg af flytbilletter næsten altid optræder som formidler og meget sjældent handler i eget navn,
  • at selv om det fremgik at rejsebetingelserne (det med småt), at GoLeif.dk optrådte formidler var der ikke grundlag for at antage, at en almindelig forbruger kunne udlede betydningen heraf,
  • at det af rejsebetingelser også fremgik, at GoLeif.dk var teknisk arrangør uden at dette begreb blev nærmere beskrevet,
  • at det af hjemmesiden tillige fremgik, at der var mulighed for at tilkøbe en “konkursdækning rejsebureau”, hvilket jo indikerer at det er rejsebureauet, og ikke flyselskabet man handler med,

Landsretten konkluderer derfor, at det ikke fremgik tydeligt og udtrykkeligt af hjemmesiden, at kunder ikke handlede med GoLeif.dk men med flyselskabet.  Det generelle indtryk af hjemmesiden GoLeif.dk var nemlig, at kunden med rette kunne gå ud fra, at han handlede med GoLeif.dk og ikke Cimber Sterling. Derfor blev GoLeif.dk dømt til at erstatte kundens tab.

Hvad kan vi så bruge denne dom til?

Jo, for forbrugere er den vigtigt, fordi den fastslår, at der kan være mulighed for at gå efter en formidler (konkret GoLeif.dk) når ens aftalepart (konkret Cimber Sterling) går konkurs. Follow the money, som man siger. Dette kan være ved køb af rejser, men eksempelvis også ved køb af varer gennem en dealsite. Du vil som forbruger have en god sag, hvis det ikke synderligt klart af formidlerens hjemmeside fremgår, at virksomheden netop kun er formidler og det også er beskrevet, hvad dette betyder for dig som kunde.

Og for virksomheder, der agerer som formidlere, vil det omvendt efter dommen nu være vigtigt at få tjekket ens hjemmeside og vilkår for at se, at det nu også er skåret ud i pap, at man kun er formidler. Er dette ikke bøjet i neon, risikerer virksomheden at blive mødt med krav fra forbrugere, når den virksomhed, hvis varer eller tjenesteydelser, man formidler salget af, går konkurs eller hvis varerne har fejl og mangler.

Dommen kan efter min bedste overbevisning på ingen måde læses derhen, at der i forbrugersalg gælder et generelt formidleransvar. Det er der ikke holderpunkter for i dommen.

Læs domsresumeet her.

Og læs meget mere om salg af rejser, ferie, billetter mv. her.

EU-domstolen slår flypassagerers rettigheder fast med syv-tommer søm

EU-domstolen har i en nylig afgørelse slået flypassagerers rettigheder ved aflysning og forsinkelse fast med syvtommer søm.

Efter en EU-forordning har man som flypassager nemlig ret til kompensation, hvis ens fly bliver forsinket eller aflyst. Dette gælder dog ikke, hvis forsinkelse skyldes “usædvanlige omstændigheder”. Når et fly er blevet aflyst eller forsinket på grund af tekniske vanskeligheder har flyselskaberne så afvist at betale kompensation med henvisning til at denne tekniske fejl var at betragte som en “usædvanlig omstændighed.”

Men det går ikke, har EU-domstolen fastslået.

I den konkrete sag var der tale om en hollandsk passager, der med KLM skulle flyve til Sydamerika. Afgangen blev forsinket med 29 timer på grund af fejl i flyets brændstofpumpe og på den hydromekaniske enhed (hvad det så end er). Dette var efter KLM’s opfattelse en usædvanlig omstændighed, som gjorde, at KLM mente at de ikke skulle betale godtgørelse.

Men den gik ikke.

EU-domstolen slår i afgørelsen fast, at man har ret til kompensation ved tekniske fejl ved flyet, og at dette også gælder, hvis der er tale om uforudsete tekniske fejl.

Så hvis dit flyselskab afviser kompensation med henvisning til at der var tale om en uforudset teknisk fejl kan du godt fortælle dem, at det er en ommer!

Dommen kan læses her.

Og her kan du på b2claw.dk læse meget mere om dine rettigheder ved køb af ferier, flyrejser mv.

Flyet lettede ikke – hvad er mine rettigheder?

Københavns byret har i september 2012 afgjort en principel tvist om flypassagerens rettigheder, når flyafgangen bliver aflyst.

Hos mange flyselskaber, er det normal praksis, at der ved aflysning af en afgang kun tilbydes ombooking til egne fly eller et flyselskab i samme alliance. Københavns Byret har nu fastslået, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med flypassagernes rettigheder. Er der en tidligere afgang eller hurtigere forbindelse, skal passageren tilbydes denne.

Læs resten

Rejsebureau skal ikke erstatte billetten, når flyselskabet krakker

Retten i Roskilde har nu taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et rejsebureau skal erstatte flybilletter, når flyselskabet går konkurs.

En forbruger købte i april 2012 en flyrejse fra København til Nice tur/retur på et rejsebureaus internetportal. Inden hjemrejsen gik flyselskabet konkurs. Rejsebureauet nægtede at erstatte forbrugerens udgifter til købet af en erstatningsrejse med henvisning til, at rejsebureauet alene var formidler af flyrejsen. Læs resten