Feriemave berettiger ikke til erstatning

Mange oplever at få ødelagt deres ferie på grund af maveonde, men at få erstatning fra rejsearrangøren er sjældent en let opgave. To nylige afgørelser fra Pakkerejse-Ankenævnet kaster lys over udfordringerne ved at kræve erstatning for sygdom på ferien. I hvertfald vil det være op ad bakke hvis man kræver erstatning overfor rejsearrangøren.

For at rejsearrangøren kan holdes ansvarlig, kræves dokumentation, der direkte forbinder sygdommen med indtaget mad. Pakkerejse-Ankenævnet afviste nylig to sager, hvor rejsende forsøgte at få erstatning for maveonde.

I begge tilfælde kunne man ikke med tilstrækkelig sikkerhed påvise, at sygdommen skyldtes den inkluderede mad.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger vigtigheden af at kende sine rettigheder og henviser til rejseforsikring som en afgørende faktor. Styrelsen anbefaler at undersøge forsikringsvilkår omhyggeligt og sikre, at dækningen er tilstrækkelig, især hvis man rejser uden for EU.

Dokumentation fra en læge er afgørende, hvis man ønsker erstatning af sin rejseforsikring for tabte feriedage, da forsikringsselskaber kræver ofte bevis for, at sygdommen opstod under ferien.

Aflysning af feriehusleje på grund af corona

Ankenævnet for feriehusudlejning har nu efterhånden haft mulighed for at tage stilling til en række sager, hvor en forbruger af den ene eller anden årsag ikke har gjort brug af en lejet feriebolig på grund af corona-situationen.

En række sager vedrører påsken 2020, hvor regeringen opfordrede til, at man ikke rejste på tværs af landet på påskeferie. Dette og denne generelle corona-situation afstedkom en del aflysninger af sommerhuse, som forbrugeren havde lejet inden pandemien. Sommerhusudlejeren krævede på trods af aflysningen betaling og forbrugeren mente omvendt, at man ikke var forpligtet til at betale, fordi de jo blot fulgte regeringens anbefalinger.

I disse sager er Ankenævnets afgørelser klare og helt efter bogen. Forbrugeren skal betale, selv om man har valgt ikke at gøre brug af sommerhuset i den lejede periode. Argumentet fra ankenævnet er, at udlejeren har stillet ferieboligen til rådighed, og det derfor er forbrugerens egen beslutning, om man vælger at gøre brug af den. Der er indgået en lejeaftale mellem udlejer og lejer og der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte denne. Forbrugerne skal derfor betale lejen.

Sagen ville have været en anden, hvis regeringen havde nedlagt et egentligt forbud mod udlejning af sommerhuse for at dæmpe smittespredningen. I så fald kunne udlejeren ikke stille den aftalte ydelse, nemlig brugsret til et sommerhus, til rådighed for forbrugeren. Og så ville forbrugeren have været berettiget til at få pengene tilbage.

Ankenævnet har også afgjort en sag om leje af en feriebolig i udlandet, hvor det rent faktisk ikke for forbrugeren var muligt at komme ind i landet på grund af indrejserestriktioner. I denne sag havde forbrugeren lejet en feriebolig i Ungarn i maj 2020, men grænserne til Ungarn blev lukket og forbrugeren havde ingen kinamands chance for at komme ind i landet. Og krævede derfor sine penge retur. Dette afviser ankenævnet også. Begrundelsen er, at udlejeren havde ferieboligen klar og at det er forbrugeren egen risiko at man ikke kan komme ind i det land, hvor boligen er lejet. Begge parter var uden skyld i situationen og her lader Ankenævnet altså risikoen ligge hos kunden, fordi udlejeren rent faktisk var i stand til stille den aftalte ydelse, en feriebolig, til rådighed.

Godkendt bookingproces medfører ansvarsfrihed for rejsebureauer

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, kan en rejseportal (digitalt rejsebureau) komme slemt i knibe, hvis det ikke på portalens side er skåret ud i pap, at man kun er formidler at flybilletter, hotelophold mv. og at man ikke selv er sælger og derved aftalepart.

Dette fik rejsebureauet Goleif.dk at føle, da Østre Landsret fandt, at bureauet hæftede for de tab, som en række forbrugere led i forbindelse med Cimber Air Sterlings konkurs. Man hæftede, fordi det ikke på hjemmesiden klart fremgik, at det ikke var Goleif.dk men derimod flyselskabet, man handlede med.

Forbrugerombudsmanden har nu i samarbejdet med Danmarks Rejsebureau Forening udfærdiget en godkendt bookingproces. Altså en bookingproces, som er blåstemplet af Forbrugerombudsmanden, og hvis man følger denne proces bør man derfor ikke risikere at tabe en sag om, at man ikke har oplyst tilstrækkeligt og præcis om, hvem der er aftalepart.

Under denne godkendte bookingproces skal man som forbruger to gange aktivt acceptere en kort tekst for at komme videre i processen. Og i denne tekst står der  klart og tydeligt, at aftalen indgås med flyselskabet, og at alle krav derfor skal rettes til flyselskabet. Følger man således denne fremgangsmåde loyalt, bør man derfor som rejsebureau være på sikker jord.

Tekstens skal aktivt godkendes af forbrugeren, og derfor vil man ikke kunne “gemme” teksten i de almindelige vilkår og blot lade forbrugeren godekende de almindelige vilkår. I så fald vil man efter min opfattelse som udgangspunkt fortsat hænge på kravet som rejsebureau.

Det vil også være en god ide ikke kun at bruge teksten (med fornødne tilretninger) og bestillingsproceduren, når det drejer sig om køb af flybilletter, men tillige når det drejer sig om eksempelvis hotelophold, billeje, udflugter mv.

Teksten, der blandt andet findet på FDM’s rejsebureaus hjemmeside har følgende formulering:

Bemærk at FDM travel sælger billetterne på flyselskabets vegne og er derfor ikke din aftalepart, men kun formidler. Det er derimod flyselskabet, som er din aftalepart, og som leverer rejsen. Flyselskabet er ansvarlig for aftalens opfyldelse. Det betyder, at alle krav og reklamationer vedrørende din rejse skal rettes mod flyselskabet, fx som følge af forsinkelser, aflysninger, konkurs, bagage mv.

Kontakt mig gerne for yderligere rådgivning på telefon 30951108.

Krav for forsinket flyafgang kan anlægges i Danmark – også selvom flyselskabet er udenlandsk

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har man som flypassager krav på erstatning, hvis ens fly bliver forsinket eller aflyst. Dette kan du læse meget mere om her.

Retten til erstatning følger af en EU-forordning og omfatter alle flyselskaber, der opererer indenfor EU.

Men hvad gør man, hvis man har ret til erstatning, men kravet er overfor et udenlandsk flyselskab? Kan man så føre sagen i Danmark, eller er det påkrævet, at man sagsøger flyselskabet i det land, hvor det har hovedsæde? Det har landsretten taget stilling til i en afgørelse fra 2015.

I sagen var der tale om, at nogle danske turister havde købt en pakkerejse af Bravo Tours til Dansk Vestindien. Bravo Tours havde en aftale med et belgisk flyselskab, TUI, om, at det var dette flyselskab, som stod for selve flyvningen fra Billund til Dansk Vestindien.

På grund af tekniske fejl ved flyet blev afrejsen til Dansk Vestindien forsinket, og her er det helt klare udgangspunkt, at man som passager har krav på erstatning for forsinkelsen; i hvert fald hvis forsinkelsen er af en vis varighed.

TUI nægtede at betale erstatning og blev derfor sagsøgt i Danmark af de utilfredse passagerer. TUI krævede, at søgsmålet skulle afvises, da man mente, at sagen skulle anlægges ved de belgiske domstole. Ville TUI få medhold i dette synspunkt, ville det i realiteten gøre det umuligt at kræve erstatning af udenlandske flyselskaber, da det simpelthen ikke kan svare sig at føre en retssag i udlandet for et par tusinde kroner.

Landsretten kom til det resultat, at TUI godt kunne sagsøges i Danmark. Det fremgår nemlig af en Forordning om retternes kompetence mv. (forordning 44/2001), at en part kan sagsøges det sted, hvor den misligholdte forpligtelse skulle have være opfyldt.

Forpligtelsen var her at transportere turisterne fra Billund Lufthavn i Danmark til Dansk Vestindien. Stedet for påbegyndelsen af opfyldelsen af forpligtelsen var altså Billund Lufthavn, og derfor kunne TUI sagsøges i Danmark.

Dommen giver forbrugere og flypassager en reel mulighed for at få erstatning for forsinket eller aflyst flyafgang, når flyselskabet er udenlandsk.

Højesteret fastslår ret til kompensation ved flyforsinkelse

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, har du som flypassager ret til kompensation, hvis dit fly bliver forsinket. Det er i ihvertfald den helt klare hovedregel.

Retten til kompensation er EU-baseret, og det vil sige at retten ikke gælder for flyrejser overalt i verden og med alle mulige forskellige flyselskaber.

Retten til kompensation for flyforsinkelser fremgår af en EU-forordning fra 2004. Af forordning fremgår, at der dog ikke skal betales kompensation, hvis forsinkelsen skyldes “usædvanlige omstændigheder”. Dette kunne for eksempel være, hvis forsinkelsen skyldes et terrorangreb som det vi så i Bruxelles lufthavn forleden.

Mange flyselskaber har dog også forsøgt at argumentere for, at tekniske fejl ved flyet, som er årsag til en forsinkelse skal betragtes som en “usædvanlig omstændighed”, der gør, at flyselskabet ikke skal betale kompensation.

Den går ikke, har Højesteret fastslået i en afgørelse fra 4. april 2016.

Der var tale om to personer, der skulle rejse til Kreta med Primera Air. Flyafgangen blev dog forsinket med næste 10 timer, fordi der var en teknisk fejl ved flyet, og Primera Air forsøgte at argumentere med, at dette var en usædvanlig omstændighed, som medførte at der ikke skulle betales kompensation. Flyselskabet var dog tidligere af flyproducenten blev orienteret om, at den pågældende fejl kunne opstå, og man havde også fået anvisning på, hvorledes man skulle sikre at fejlen ikke opstod. Disse anvisninger havde Primera Air dog besluttet ikke at følge (betryggende, ikk?).

Retten siger kort og kontant, at Primera Air godt kunne glemme det. Af forordningen fremgår det nemlig, at “uforudsete sikkerhedsproblemer” kan være at betragte som en “usædvanlig omstændighed”, der kan medføre, at man som flyselskab ikke skal betale kompensation. Men når Primera Air har fået orientering om problemet fra flyproducenten, ja så er det jo ikke længere tale om et uforudset problem, og allerede af den grund slipper Primera Air ikke for at betale kompensationen.

Mere interessant ville det have været, såfremt Primera Air ikke havde modtaget orientering om problemet, da man jo så med større vægt kunne have argumenteret for, at der var tale om et uforudset sikkerhedsproblem. Men taget den seneste EU-praksis i betragtning er jeg overbevist om, at Primera Air ej heller i dette tilfældet ville været sluppet for at skulle betale kompensationen. Du kan læse om denne praksis her.

Du kan læse højesteretsdommen her.

Og her på min hjemmeside kan du læse meget mere om forbrugernes rettigheder ved rejser og ophold. 

Rejsebureau hæfter for billetter ved flyselskabs konkurs

Østre Landsret har i december 2015 afsagt dom i den meget omtalte “GoLeif.dk-sag”. Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt en forbruger kan rejse krav overfor det rejsebureau, hvor en flybillet er købt, når flyselskabet krakker.

En forbruger havde købt en returbillet til Nice i Sydfrankrig. Billetten var købt gennem web-rejsebureauet GoLeif.dk. Flyrejsen skulle ske med flyselskabet Cimber Sterling, som imidlertid gik konkurs inden rejsen var gennemført. Kunden sagsøgte herefter GoLeif.dk for sit tab, dvs. værdien af flybilletterne.

Rejsebureauet, GoLeif.dk, nægtede at betale med henvisning til, at de alene havde været formidler af aftalen mellem forbrugeren og Cimber Sterling, og at de derfor ikke kunne hænges op på konkursen. Når man er formidler er man nemlig ikke aftalepart og derfor som altovervejende hovedregel ikke forpligtet af den aftale, som indgåes mellem kunden og virksomheden.

I den konkrete tvist anerkender Landsretten, at GoLeif.dk alene er formidler og ikke selvstændig aftalepart. Men det reddede dog ikke GoLeif.dk.

Landsretten dømte GoLeif.dk til at erstatte kunden sit tab for flybilletten. Landsretten fremhæver som begrundelser især:

  • at hjemmesiden GoLeif.dk især var målrettet forbrugere af fritidsrejser,
  • forbrugeren alene havde kontakt til GoLeif.dk, som også modtog betaling og udstedte billetten,
  • at det ikke er almindelig kendt for forbrugere, at rejsebureauer ved salg af flytbilletter næsten altid optræder som formidler og meget sjældent handler i eget navn,
  • at selv om det fremgik at rejsebetingelserne (det med småt), at GoLeif.dk optrådte formidler var der ikke grundlag for at antage, at en almindelig forbruger kunne udlede betydningen heraf,
  • at det af rejsebetingelser også fremgik, at GoLeif.dk var teknisk arrangør uden at dette begreb blev nærmere beskrevet,
  • at det af hjemmesiden tillige fremgik, at der var mulighed for at tilkøbe en “konkursdækning rejsebureau”, hvilket jo indikerer at det er rejsebureauet, og ikke flyselskabet man handler med,

Landsretten konkluderer derfor, at det ikke fremgik tydeligt og udtrykkeligt af hjemmesiden, at kunder ikke handlede med GoLeif.dk men med flyselskabet.  Det generelle indtryk af hjemmesiden GoLeif.dk var nemlig, at kunden med rette kunne gå ud fra, at han handlede med GoLeif.dk og ikke Cimber Sterling. Derfor blev GoLeif.dk dømt til at erstatte kundens tab.

Hvad kan vi så bruge denne dom til?

Jo, for forbrugere er den vigtigt, fordi den fastslår, at der kan være mulighed for at gå efter en formidler (konkret GoLeif.dk) når ens aftalepart (konkret Cimber Sterling) går konkurs. Follow the money, som man siger. Dette kan være ved køb af rejser, men eksempelvis også ved køb af varer gennem en dealsite. Du vil som forbruger have en god sag, hvis det ikke synderligt klart af formidlerens hjemmeside fremgår, at virksomheden netop kun er formidler og det også er beskrevet, hvad dette betyder for dig som kunde.

Og for virksomheder, der agerer som formidlere, vil det omvendt efter dommen nu være vigtigt at få tjekket ens hjemmeside og vilkår for at se, at det nu også er skåret ud i pap, at man kun er formidler. Er dette ikke bøjet i neon, risikerer virksomheden at blive mødt med krav fra forbrugere, når den virksomhed, hvis varer eller tjenesteydelser, man formidler salget af, går konkurs eller hvis varerne har fejl og mangler.

Dommen kan efter min bedste overbevisning på ingen måde læses derhen, at der i forbrugersalg gælder et generelt formidleransvar. Det er der ikke holderpunkter for i dommen.

Læs domsresumeet her.

Og læs meget mere om salg af rejser, ferie, billetter mv. her.

Rejsebureau skal ikke erstatte billetten, når flyselskabet krakker

Retten i Roskilde har nu taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et rejsebureau skal erstatte flybilletter, når flyselskabet går konkurs.

En forbruger købte i april 2012 en flyrejse fra København til Nice tur/retur på et rejsebureaus internetportal. Inden hjemrejsen gik flyselskabet konkurs. Rejsebureauet nægtede at erstatte forbrugerens udgifter til købet af en erstatningsrejse med henvisning til, at rejsebureauet alene var formidler af flyrejsen. Læs resten