Kategoriarkiv: Markedsføringsloven

Miljøtillæg skal have noget med miljø at gøre. Ellers er det vildledning.

Udgivet den af

Forbrugerombudsmanden har netop udskrevet en stak bøder til virksomheder, der har opkrævet “miljøtillæg” i strid med Markedsføringsloven.

Det er nemlig sådan, at markedsføring ikke må indeholde forkerte prisoplysninger og ikke må være vildledende. Det fremgår klart af Markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Nogle dealsites, blandt andet det Berlingske ejede Sweetdeal, havde i strid med Markedsføringsloven markedsført forskellige hotel-og kroophold til nogle skarpe priser. Men det var slet ikke muligt at bestille opholdene til den skarpe pris, da der undervejs i bestillingsprocessen kom diverse tillæg på prisen, herunder et såkaldt “miljøtillæg”.

Dette var en overtrædelse af Markedsføringsloven.

Dels skal prisen ved markedsføring oplyses inklusive tillæg, der ikke kan fravælges.

Dels må et miljøtillæg ikke markedsføres som miljøtillæg, medmindre det rent faktisk var en særlig saglig grund til at opkræve et miljøtillæg. Et “miljøtillæg” kan give forbrugerne en opfattelse af, at det drejer sig om et lovbestemt gebyr, som man er forpligtet til at betale. Og da tillægget i øvrigt ikke var begrundet i særlige miljømæssige hensyn kostede det altså en bøde til Sweetdeal på kr. 120.000.

Vildledende rabatter koster 80.000 i bøde

Udgivet den af

En erhvervsdrivende der markedsfører sine produkter med rabatter skal – naturligvis – gøre det på en måde der ikke er vildledende for forbrugerne.

Det har en producent af vinduer – Energivinduer ApS – fået af mærke i form af en bøde på 80.000 kr. Energivinduer ApS annoncerede sine produkter til salg med tidbegrænsende rabatter.

Altså noget i retning af “Køb vores vinduer i denne uge og du får en rabat på 25 %!” Dette er som sådan i orden. Det bliver dog et alvorligt problem, hvis denne tidsbegrænsende rabat kører hele tiden og altså ikke længere er tidsbegrænset. Og det var der tale om i tilfældet med vinduerne. Man kunne strengt taget hele tiden få rabatten og så er der jo ikke længere tale om en rabat, men derimod en vildledende markedsføring.

Vinduesfirmaet lagde sig fladt ned og accepterede bøde på 80.000 kr.

Det er Markedsføringslovens § 5 der indeholder et forbud mod vildledning.

 

Ny spamvejledning fra Forbrugerombudsmanden

Udgivet den af

Spam er i 2019 meget andet end bare en e-mail med reklamer, som lander i ens indbakke. I dag uanmodet reklame og markedsføring også i høj grad en udfordring på de sociale medier. Forbrugerombudsmanden har opdateret sin spamvejledning så denne følger med tiden. I den nye spamvejledning behandles blandt andet:

  • I hvilket omfang henvendelser på sociale medier som Facebook og Instagram er uanmodet ”elektronisk post” og derfor omfattet af spamforbuddet i Markedsføringsloven
  • Hvordan kan et samtykke lovligt udvides, da en forbruger kan give samtykke til at modtage reklamer
  • Hvad er ”egne tilsvarende produkter”, da det ikke er ulovligt uanmodet at sende reklamer for tilsvarende produkter, som det forbrugeren har købt.

Du kan finde spamvejledningen her.

Tilbud på tilbud af den samme vare

Udgivet den af

Forbrugerombudsmanden har i de seneste opdaterede retningslinjer for prismarkedsføring taget stilling til om – og i givet fald hvorledes – virksomheder må kombinere forskellige tilbud på den samme vare. Det ses nemlig ikke sjældent, at den samme vare uge efter uge sælges “billigt” under forskellige former for tilbud som eksempelvis før/nu priser, mængderabatter, fødselsdagstilbud, kombinationstilbud og kortvarige 2-3 dages tilbud.

Forbrugerombudsmanden siger i retningslinjerne, at hvis de forskellige tilbud mere eller mere mindre afløser hinanden og varen således rent faktisk for det meste er på “tilbud”, ja så det en vildledende markedsføring og prissammenligning i strid med Markedsføringsloven. Fordi varen jo ikke har en reel normalpris, når den for det meste er på tilbud, og derfor må “tilbudsprisen” siges at være den faktiske normalpris.

Det vil også være vildledende prissammenligning, hvis virksomheden vælger kun at markedsføre kortvarige tilbud (”weekendtilbud”) på den samme vare så ofte, at der sjældent er en normalpris på varen.

Hvornår må man kalde sin forretning “outlet”?

Udgivet den af

Du har sikkert set det i bybilledet – flere og flere forretninger kalder deres butikker outlet for at signalere at der her kan fås billige mærkevarer. Men hvornår må man egentlig kalde sin butik et outlet?

Det svarer Forbrugerombudsmanden på i den seneste opdatering af retningslinjerne for prismarkedsføring.

Hvornår må man så kalde sin forretning “outlet”? Forbrugerombudsmanden siger, at varer i outlets er at sidestille med restvarer og restpartier og må derfor markedsføres med en nedsat pris, indtil de er solgt.

Så den første betingelse er altså, at et rigtigt outlet skal sælge restvarer og restpartier.

Den anden betingelse for lovligt at kunne bruge betegnelsen outlet er at varerne skal sælges til en nedsat pris.

Den erhvrvsdrivende skal kunne dokumentere besparelsen i forhold til det, varerne kostede, da de blev solgt i hovedbutikken. Hvis varerne i outlettet nedsættes yderligere undervejs, må den nye pris og besparelse kun sammenlignes med varens pris umiddelbart inden den ekstra nedsættelse. Man må altså ikke sammenligne med den oprindelig pris.

Canal Digital skyldig i vildledende markedsføring

Udgivet den af

En gammel sag tilbage fra 2010 har nu fundet sin foreløbige afslutning ved Retten i Glostrup.

I 2010 annoncerede Canal Digital for nogle tv-pakker til henholdsvis 99 kroner og 149 kroner om måneden. Eneste problem var “blot”, at Canal Digital ikke samtidig oplyste klart og tydeligt om, at der lige var et halvårligt kortservicegebyr på 389 kroner oveni. Og så er prisen jo en helt anden.

Dette mente Forbrugerombudsmanden var vildledende markedsføring, og indbragte derfor sagen for retten. At det så har taget så lang tid med en afgørelse skyldes, at sagen lige skulle forbi en tur forbi EU-domstolen, der skulle udtale sig om, hvorledes juraen skulle forstås.

På baggrund af blandt andet EU-domstolens udtalelse fandt Retten i Glostrup, at der var tale om vildledende markedsføring og takserede dette til en bøde på kr. 250.000.

Bøde på 140.000 kr. til Profil Optik for vildledning

Udgivet den af

Profil Optik har netop acceptere en bøde på 140.000 for vildledning, og derved overtrædelse af Markedsføringsloven.

Profil Optik kørte en kampagne, hvor det på store vinduesplakater og i flyers stod, at man kunne få 50 % rabat på en række stel. Eneste aber dabei var “blot”, at man kun fik rabatten, hvis man vel at mærke samtidigt købte glas til brillestellene. Og dette fremgik på ingen måde klart. Tværimod var det skrevet med meget, meget lille skrift, så man dårligt kunne se eller læse dette særlige vilkår for rabatten.

Forestil dig, at du har brugt rigtig lang tid på at finde det helt rigtige stel, som du tror du kan få til halv pris, og så få at vide at det altså kun gælder hvis man lige køber et par hundedyre brilleglas oveni. Det er ikke OK.

Forbrugerombudsmanden fandt da derfor også annonceringen i strid med Markedsføringslovens § 3 om forbud mod vildledende annoncering, og det koster altså en bøde til Profil Optik på 140.000 kr.

Tvungen opdatering til Windows 10 var i strid med loven

Udgivet den af

Det vakte en del furore, da Microsoft i 2016 lod Windows 10 installere på flere brugeres PC’ere, selv om de via Windows Update havde afvist installationen.

Opdateringen medførte blandt andet, at nogle brugere fik problemer med at bruge andre installerede programmer. Andre mistede data. Og en del erhvervsdrivende mistede en hel eller halv arbejdsdag, fordi deres PC’er var sat ud af kraft, mens opdateringen stod på.

Forbrugerombudsmanden har nu undersøgt sagen og udtaler kritik af Microsofts ageren. Helt konkret finder Forbrugerombudsmanden, at det var i strid med Markedsføringslovens § 1 at foretage en tvungen installation, når brugeren havde sagt nej tak til installationen.

Markedsføringslovens § 1 siger, at det er forbudt at foretage handlinger, der er i strid med god markedsføringsskik.

PhoneTrade anmeldt for vildledning

Udgivet den af

En af de helt vigtige bestemmelser i Markedsføringsloven er § 3, som forbyder virksomheder at benytte vildledende eller urigtig markedsføring.

Telefonbutikken PhoneTrade har netop fået at mærke, at Forbrugerombudsmanden tager bestemmelsen alvorligt.

PhoneTrade har reklameret med salg af nye Iphones. Man skrev blandt andet:

“Spar 800 kr. på en helt ny iPhone 5 (16GB) i dag!”

HELT NY 16GB iPhone 5S – fra 1.949,-

Problemet var “bare” at der ikke var tale om nye Iphones, men derimod såkaldt preowned Iphones, dvs. telefon som har været ejet og benyttet af andre i kortere eller længere tid, og som så er blevet “renset” og klargjort til salg til en ny forbruger.

Det var altså udenfor enhver tvivl, at der ikke var tale om salg af fabriksnye telefoner. Og så er der tale om en klokkeklar overtrædelse af vildledningsforbuddet, når man markedsfører telefonerne som var det nye telefoner.

Havde man skrevet noget ala “ligeså god som en ny Iphone” ville det næppe kunne kritiseres af Forbrugerombudsmanden, fordi man i så fald ikke giver køberen indtryk af, at man køber en ny Iphone.

Derudover bliver PhoneTrade også politianmeldt, fordi man reklamerede med, at man havde “Danmarks billigste iPhones”. Der var dog det aber dabei, at PhoneTrade sammenlignende deres priser på brugte telefoner med priserne på spritnye telefoner fra konkurrenterne. Og det er jo helt klart en vildledende prissammenligning. En lovlig prissammenligning må nemlig kun . ske mellem identiske produkter.

Det er nu op til domstolene at afgøre, hvor stor bøden til PhoneTrade skal blive.

Ford politianmeldt for skjult reklame på Instagram

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen er det ikke tilladt for virksomheder at bruge skjult reklame. Hverken i de traditionelle medier (avis, TV, radio mv.) eller i de nye medier, som eksempelvis Facebook, Instagram, YouTube mv.

Og det er særligt de nye medier, der volder problemer for virksomhederne.

Skjult reklame på de sociale medier består typisk i en kendt persons positive omtale af et produkt – gerne krydret med nogle lækre billeder. Dette er som sådan ikke i strid med nogen lovgivning, men bliver den kendte person belønnet for omtalen uden at det klart fremgår, at der nu er tale om en reklame, ja så har vi med ulovlig skjult reklame at gøre. Seneste fik den kendte danske sangerinde, Szhirley, et rap over fingrene af Forbrugerombudsmanden, fordi hun annoncerede for tandpasta på sin Instagram-profil.

Nu er også Ford blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for skjult reklame på Instagram. Ford havde nemlig fået 11 kendte personer til at poste rigtig mange billeder af sig selv og lækre biler fra Ford på Instagram uden at det tydeligt fremgik, at der var tale om reklame for Ford. De kendte personer havde mellem 1.52 og 70.600 følgere på deres respektive Instagram-profiler, og derfor er det jo guf for enhver reklamemand at kunne få sådanne kendisser til at være ambassadører for et givent produkt.

Opslagene fra de kendte personer var hashtagget med #forddanmark, #ford, @forddanmark og lignende. Men dette er altså ikke efter Forbrugerombudsmandens opfattelse nok til, at man som forbruger skulle kunne gennemskue, at der i så fald er tale om decideret reklame. Der skal det klart fremgå med eksempelvis ordene “reklame”, ’’annonce” eller ’’sponsoreret indlæg” at det er en reklame, vi har med at gøre.

Ford afviser, at de har gjort noget forkert, da de i Ford mener, at det for en gennemsnitsbruger af Instagram skulle være helt indlysende, at et opslag fra en kendt person, som er Ford ambassadør, er reklame, fordi opslaget er hashtaget med Ford varemærket. Hvordan man så  skulle kunne vide at en given kendis er Ford-ambassdør melder historien ikke noget om, ligesom det er noget fluffy, hvad der ligger i at være Ford-ambassadør; for mig at se er det bare et pænere ord for at få betaling for at reklamer for et produkt.

De 11 kendte personer slipper for politianmeldelse, men er blevet indskærpet, at det kan være strafbart at overtræde eller medvirke til overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame.

Bestemmelsen som Forbrugerombudsmanden mener Ford har overtrådt er Markedsføringslovens § 4, som siger:

“En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”