Ny spamvejledning fra Forbrugerombudsmanden

Spam er i 2019 meget andet end bare en e-mail med reklamer, som lander i ens indbakke. I dag uanmodet reklame og markedsføring også i høj grad en udfordring på de sociale medier. Forbrugerombudsmanden har opdateret sin spamvejledning så denne følger med tiden. I den nye spamvejledning behandles blandt andet:

  • I hvilket omfang henvendelser på sociale medier som Facebook og Instagram er uanmodet ”elektronisk post” og derfor omfattet af spamforbuddet i Markedsføringsloven
  • Hvordan kan et samtykke lovligt udvides, da en forbruger kan give samtykke til at modtage reklamer
  • Hvad er ”egne tilsvarende produkter”, da det ikke er ulovligt uanmodet at sende reklamer for tilsvarende produkter, som det forbrugeren har købt.

Du kan finde spamvejledningen her.

Betænkningstid på 48 timer ved kviklån

Folketinget har den 26. maj 2016 vedtaget nye regler om kviklån. Formålet med reglerne er øget forbrugerbeskyttelse. Som bekendt er kviklån dyre i renter og gebyrer, og dette sammenholdt med at de er meget lette at optage har medført at del forbrugere kommer i økonomisk uføre gennem optagelse af kviklån, som de ikke efterfølgende kan tilbagebetale.

Med de nye regler indføres en betænkningstid på 48 timer samt et forbud for kreditgiveren mod at kontakte forbrugeren.

Betænkningstid på 48 timer

Der skal med andre ord været gået mindst 48 timer fra afgivelsen af kreditgiverens tilbud om et kvikån til at dette kan accepteres af forbrugeren.

Inden for de første 48 timer kan forbrugeren altså ikke gyldigt acceptere et tilbud om et kviklån.

Der er tale om en obligatorisk betænkningsperiode, som ikke kan fraviges ved aftale eller i de almindelige vilkår

Et kviklån, som er indgået tidligere end 48 timer efter tilbuddets afgivelse, er ikke bindende. Det vil sige at hverken forbrugeren eller kreditgiveren kan gøre nogle krav gældende, såfremt aftalen om kviklån er indgået tidligere en 48 timer efter tilbuddets afgivelse. Ingen af parterne skal dermed opfylde kviklånsaftalen, og er der allerede sket udbetaling af lånet, skal forbrugeren tilbagebetale det lånebeløb, som vedkommende har fået udbetalt. Långiver har i denne forbindelse ikke krav på eventuelle renter og gebyrer i anledning af kviklånet.

Betænkningstid skal ikke forveksles med en fortrydelsesret. En betænkningstid er i juridisk forstand karakteriseret ved at der trykkes på pauseknappen i 48 timer, hvor alt frezees, og efter de 48 timer kan der så indgås en aftale, som ikke kan fortrydes. Omvendt er fortrydelsesretten karakteriseret ved, at der indgås en aftale med det samme, hvor man så efterfølgende har en frist (typisk 14 dage) til at fortryde aftalen.

Forbud mod at kontakte forbrugeren

Som noget nyt indføres også et ubetinget forbud mod at rette henvendelse til en forbruger vedrørende et allerede fremsendt tilbud om kviklån. Långiver må altså ikke maile, SMS’e, ringe eller på anden vis kontakte forbrugeren for at høre, hvorfor tilbuddet om kviklån ikke er blevet accepteret af forbrugeren.

Forbuddet omfatter også andre henvendelser fra kreditgiver til forbrugeren, såfremt disse henvendelser kan føres tilbage til forbrugerens ansøgning om et kviklån. Dette kan eksempelvis være markedsføring af enslydende eller tilsvarende kviklån. Det er altså med andre ord forbrugeren, som efter de 48 timer skal kontakte kreditgiveren med henblik på at acceptere tilbuddet om et kviklån. Hvis aftalen efter udløbet af de 48 timer kommer på plads på baggrund af en henvendelse fra långiveren til forbrugeren, er der ikke indgået nogen bindende låneaftale.

Hvis du vil vide mere

De ny regler findes i Kreditaftaleloven, og gælder fra og med 1. januar 2017.

Lovteksten med forarbejder, betænkning mv. finder du her.

Det koster kassen at ringe til folk på Robinson-listen

Som altovervejende hovedregel må virksomheder ikke uanmodet ringe til forbrugere for at sælge dets produkter. Der er dog visse (men få) undtagelser til dette forbud. Blandt andet må man godt ringe til en forbruger for at sælge et avisabonnement. Dette gælder dog ikke hvis forbrugeren er optaget på Robinson-listen.

Efter Markedsføringslovens § 6, stk. 3 er det nemlig forbudt for virksomheder at ringe til forbrugere, der er optaget på Robinson-listen, også selv om det er for at sælge et produkt, man godt må sælge over telefonen (eksempelvis telefonabonnement).

Det er dyrt at ignorere disse regler. Nordjyske Medier har måtte betale en bøde på 10.000 kr. for at ringe til een forbruger, der var optaget på Robinson-listen.

Robinson-listen er et offentligt register over de forbrugere, som ikke ønsker at få uanmodede telefonopkald fra sælgere eller reklamer med navn og adresse på.

Man kan tilmelde sig Robinson-listen på borger.dk eller ved at kontakte CPR-registret i ens bopælskommune.

“Tip/tag en ven” kan være i strid med spamreglerne

Mange virksomheder har på deres hjemmeside eller på deres Facebook-sider og opslag en “tip en ven” eller “tag-en-ven” funktion.

Med “tip/tag-en-ven” funktionen kan kunder, følgere mv. sende mails eller opslag til venner med reklamer for virksomheden og dens produkter. Dette er som sådan ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis kunden har mulighed for at rette eller slette i teksten og ikke får noget for at tippe/tagge vennerne.

Mange virksomheder vil dog gerne belønne kunderne og besøgende for at tippe/tagge venner. Det kan eksempelvis være med deltagelse i en lodtrækning om præmier.

Hvis virksomheden belønner sine kunder for at tippe/tagge venner, vil dette dog højst sandsynligt være i strid med Markedsføringsloven. Tippet/tagget vil nemlig i så fald blive anset for at komme fra virksomheden selv. Og så gælder det efter Markedsføringsloven et forbud mod spam.

En tip/tag-en-ven funktion kan derfor være spam, hvis tipperen kan modtage en belønning for tippet. Kun hvis vennen, der bliver tippet/tagget, har givet virksomheden et samtykke til at blive tippet/tagget, vil tip-en-ven funktionen med belønning være lovlig. Og der er nok langt, langt de færreste der har givet sådant samtykke.

Udsendelse af “servicemail” var spam

Det er ikke lovligt at sende en “servicemail” til en forbruger, der har afbrudt et bestillingsforløb. Forbrugeren er nemlig ikke derved blevet kunde hos den erhvervsdrivende, og der er derfor heller ikke tale om et løbende kundeforhold, hvor udsendelse af mails kan være tilladt.

Det må derimod antages at være i overensstemmelse med Markedsføringsloven at udsende en servicemail, såfremt forbrugeren i forbindelse med bestillingens påbegyndelse aktivt siger ja tak til at modtage sådan erindringsmail.

Kontakt advokat Michael Thiesen for yderligere rådgivning. Læs resten