Betænkningstid på 48 timer ved kviklån

Folketinget har den 26. maj 2016 vedtaget nye regler om kviklån. Formålet med reglerne er øget forbrugerbeskyttelse. Som bekendt er kviklån dyre i renter og gebyrer, og dette sammenholdt med at de er meget lette at optage har medført at del forbrugere kommer i økonomisk uføre gennem optagelse af kviklån, som de ikke efterfølgende kan tilbagebetale.

Med de nye regler indføres en betænkningstid på 48 timer samt et forbud for kreditgiveren mod at kontakte forbrugeren.

Betænkningstid på 48 timer

Der skal med andre ord været gået mindst 48 timer fra afgivelsen af kreditgiverens tilbud om et kvikån til at dette kan accepteres af forbrugeren.

Inden for de første 48 timer kan forbrugeren altså ikke gyldigt acceptere et tilbud om et kviklån.

Der er tale om en obligatorisk betænkningsperiode, som ikke kan fraviges ved aftale eller i de almindelige vilkår

Et kviklån, som er indgået tidligere end 48 timer efter tilbuddets afgivelse, er ikke bindende. Det vil sige at hverken forbrugeren eller kreditgiveren kan gøre nogle krav gældende, såfremt aftalen om kviklån er indgået tidligere en 48 timer efter tilbuddets afgivelse. Ingen af parterne skal dermed opfylde kviklånsaftalen, og er der allerede sket udbetaling af lånet, skal forbrugeren tilbagebetale det lånebeløb, som vedkommende har fået udbetalt. Långiver har i denne forbindelse ikke krav på eventuelle renter og gebyrer i anledning af kviklånet.

Betænkningstid skal ikke forveksles med en fortrydelsesret. En betænkningstid er i juridisk forstand karakteriseret ved at der trykkes på pauseknappen i 48 timer, hvor alt frezees, og efter de 48 timer kan der så indgås en aftale, som ikke kan fortrydes. Omvendt er fortrydelsesretten karakteriseret ved, at der indgås en aftale med det samme, hvor man så efterfølgende har en frist (typisk 14 dage) til at fortryde aftalen.

Forbud mod at kontakte forbrugeren

Som noget nyt indføres også et ubetinget forbud mod at rette henvendelse til en forbruger vedrørende et allerede fremsendt tilbud om kviklån. Långiver må altså ikke maile, SMS’e, ringe eller på anden vis kontakte forbrugeren for at høre, hvorfor tilbuddet om kviklån ikke er blevet accepteret af forbrugeren.

Forbuddet omfatter også andre henvendelser fra kreditgiver til forbrugeren, såfremt disse henvendelser kan føres tilbage til forbrugerens ansøgning om et kviklån. Dette kan eksempelvis være markedsføring af enslydende eller tilsvarende kviklån. Det er altså med andre ord forbrugeren, som efter de 48 timer skal kontakte kreditgiveren med henblik på at acceptere tilbuddet om et kviklån. Hvis aftalen efter udløbet af de 48 timer kommer på plads på baggrund af en henvendelse fra långiveren til forbrugeren, er der ikke indgået nogen bindende låneaftale.

Hvis du vil vide mere

De ny regler findes i Kreditaftaleloven, og gælder fra og med 1. januar 2017.

Lovteksten med forarbejder, betænkning mv. finder du her.

Indsamling af forbrugsmønstre er ulovligt

Det er guld værd for erhvervsdrivende at vide, hvorledes en given kunde handler i ens butik. Hvis COOP ved, at hovedparten af de madvarer, jeg køber i deres butikker, er økologiske, ja så vil det være en værdifuld viden at have for COOP i forbindelse med deres markedsføring overfor mig. Eller hvis ELGIGANTEN ved, at jeg typisk køber SAMSUNG-produkter hos dem, vil dette også have en stor værdi i deres markedsføringstiltag overfor mig. Det kan også sagtens tænkes, at oplysningerne kan have så stor værdi, at de, altså oplysningerne om mit købsmønster, kan videresælges til andre erhvervsdrivende.

Derfor kan det være fristende for butikker, webshops, dagligvarekæder og andre handlende at indsamle og lagre oplysninger om, hvorledes jeg bruger mit betalingskort, og hvad jeg køber hos dem. Til brug for deres markedsføring og til videresalg til andre butikker.

Det går ikke, har Forbrugerombudsmanden fastslået.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det i strid med Betalingstjenesteloven at lagre og kortlægge en given kundes forbrugs- og indkøbsmønster ud fra hvorledes kunden bruger sit betalingskort. Dette forbud skyldes at forbrugerne skal beskyttes mod at oplysningerne bliver (mis)brugt til markedsføring og videresalg.

Tidligere var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbuddet kun omfattede banker, men nu er forbuddet altså udvidet til at gælde alle erhvervsdrivende.

Grundlaget for forbuddet findes i Betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, som siger, at der kun må ske “høstning” af kunders forbrugsmønstre, hvis det er nødvendigt for at få gennemført betalingen eller for at hindre misbrug, og det kan jo ikke siges at være tilfældet, hvis indsamlingen sker med henblik på at kunne markedsføre sig overfor forbrugeren.

Bestemmelsen er ufravigelig, og en forbruger kan således ikke give eller blive bedt om at give samtykke til at virksomheden indsamler oplysningerne.

Manglende kreditoplysninger koster bøde på 130.000 kr.

Efter Markedsføringslovens § 14 a skal virksomheder, når de markedsfører salg af deres produkter med kredit give en række oplysninger, så forbrugeren ved og kan gennemskue hvad den reelle pris for varen er.

Der skal oplyses om:

  • Renter og gebyrer
  • Det samlede kreditbeløb
  • De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
  • Kredittens løbetid
  • Kontantprisen for varen og størrelsen af en eventuel forudbetaling
  • Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren

Oplysningerne skal fremgår klart, tydeligt og på en fremtrædende måde. Hvis virksomheden samarbejder med en kreditgiver (eksempelvis en bank), som er den der yder lånet, skal navnet på denne kreditgiver også oplyses.

I en avisannonce annoncerede Hyundai for lån til forbrugere, der ønskede at købe en Hyundai. Men man oplyste ikke om de lovpligtige kreditoplysninger; renten, det samlede kreditbeløb og det samlede beløb, som forbrugeren skulle betale fremgik således ikke af annoncereingen. Det blev heller ikke oplyst, hvilken kreditgiver, Hyundai samarbejdede med. Endelig fandt Forbrugerombudsmanden at de kreditoplysninger, der trods alt blev oplyst i annoncen (eksempelvis ÅOP) ikke stod på en klar, tydelig og fremtrædende måde. Oplysningerne stod allernederst med meget mindre synlig skrift og efter en række andre oplysninger om fx brændstofforbruget.

Forbrugerombudsmanden takserede overtrædelsen til en bøde på kr. 130.000.