“Gratis” er ikke gratis – når markedsføring fører til ugyldige aftaler

Mange virksomheder arbejder aktivt med konkurrencer, prøveperioder og introduktionstilbud som led i deres digitale markedsføring. Men hvis aftalegrundlaget ikke præsenteres klart og loyalt, risikerer man ikke blot kritik – men at selve aftalen erklæres ugyldig.

Et illustrativt eksempel findes i en sag behandlet af Forbrugerombudsmanden (j.nr. 11/05032).

Konkurrence med skjult medlemskab

Sagen angik en erhvervsdrivende, der markedsførte en onlinekonkurrence, hvor forbrugerne kunne vinde en jordomrejse med lommepenge. Samtidig modtog alle deltagere et ”gratis” skrabelod med mulighed for at vinde op til 100.000 kr.

For at deltage skulle forbrugeren indtaste sine kortoplysninger – angiveligt for at betale 5 kr. for det ”gratis” skrabelod.

Problemet var imidlertid, at kortoplysningerne samtidig blev anvendt til at oprette et løbende betalingsmedlemskab, som automatisk blev fornyet til fuld pris efter udløbet af en prøveperiode.

Oplysningen om den automatiske fornyelse fremgik ikke tydeligt i selve tilmeldingsflowet, men alene via et link til handelsbetingelserne – og først helt til sidst i processen. Samtidig var ordet ”gratis” fremhævet flere gange i markedsføringen.

Uklart aftalegrundlag og vildledende markedsføring

Forbrugerombudsmanden vurderede, at aftaleindgåelsen var præsenteret uklart og uhensigtsmæssigt. Efter myndighedens opfattelse var det reelle formål med konkurrencen at få forbrugerne til at afgive deres kortoplysninger og indgå et medlemskab, som de næppe ville have accepteret, hvis sammenhængen havde været tydelig.

Markedsføringen blev anset for at være i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3, og sagen blev politianmeldt.

Ugyldighed efter aftalelovens § 38 c

I en situation som denne vil aftalen i praksis kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, der beskytter forbrugere mod urimelige vilkår og illoyal aftaleindgåelse.

Bestemmelsen giver domstolene adgang til at tilsidesætte eller ændre aftaler, hvis vilkårene – eller måden aftalen er indgået på – er urimelige. Det gælder navnlig, hvis der er sket en skævvridning af aftaleforholdet gennem manglende gennemsigtighed eller bevidst uklar præsentation af væsentlige vilkår.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vurderingen ikke alene knytter sig til vilkårenes indhold, men også til selve aftaleprocessen.

Hvad betyder det for din virksomhed?

Hvis din virksomhed arbejder med:

  • Gratis prøveperioder
  • Abonnementsmodeller med automatisk fornyelse
  • Konkurrencer eller kampagner med betalingselement
  • “Gratis”-tilbud med tilknyttede betalingsforpligtelser

… bør I sikre, at:

  1. Betalingsforpligtelsen fremgår klart og tydeligt.
  2. Automatisk fornyelse ikke “gemmes” i handelsbetingelser.
  3. Væsentlige vilkår præsenteres før forbrugeren afgiver betalingsoplysninger.
  4. Markedsføringen ikke skaber et indtryk, der afviger fra den faktiske aftale.

Digitalt design (”dark patterns”) og skjult abonnementslogik er et stigende fokusområde for både Forbrugerombudsmanden og EU-regulering.

Konsekvenserne kan være:

  • Ugyldige aftaler
  • Krav om tilbagebetaling
  • Politianmeldelse
  • Betydelige omdømmerisici

Skal vilkår være på dansk?

Driver du nethandel til forbrugere vil du helt sikkert have et sæt standardvilkår på din hjemmeside. Men gælder der et krav om, at disse vilkår skal være på dansk? Eller kan man nøjes med eksempelvis at have et sær vilkår på engelsk? Dette vil jo give god mening, hvis ens markedsføring og ens kunder ikke kun har et dansk tilknytning.

Det korte svar er: Ja, du kan godt have vilkår på et andet sprog, selvom du driver virksomhed i Danmark og selvom dine kunder er danske forbrugere. Men der er et men.

Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3 siger nemlig, at oplysninger, som man har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Det betyder med andre ord, at hvis din hjemmeside eller markedsføring i øvrigt er på dansk, ja så går det ikke at have nogle vilkår på engelsk (medmindre forbrugere samtykker i dette).

Er din hjemmeside og markedsføring derimod på engelsk, ja så er det derimod helt i orden, at dine standard vilkår også er på engelsk. Dette er altså ikke i strid med forbrugerlovgivningen.

Man kan som forbruger give et samtykke til at vilkårene er på et fremmed sprog, selvom markedsføring og hjemmeside er på dansk. Men det er vigtigt at dette samtykke er tydeligt og klart og aktivt gives af forbrugeren. Der er altså med andre ord ikke tilstrækkeligt, at samtykket til vilkår på et fremmed sprog er “gemt” væk i netop standard vilkårene.