Kategoriarkiv: leasing

Ugyldigt vilkår i leasingaftale: Når forbrugeren pålægges at finde en køber

Udgivet den af

Leasing af biler er populært blandt forbrugere, men engang imellem kan man som forbruger bliver overrasket over vilkårene ved aftalens udløb og hvor det kan vise sig ganske dyrt at afslutte en leasingaftale, fordi der i det “med småt” står at forbrugeren skal anvise en køber med CVR til en given minimumspris.

Sagen kort: Forbruger pålagt at finde køber til restværdi

En forbruger indgik en leasingaftale på 12 måneder om en brugt elbil. Ifølge aftalen havde forbrugeren ingen køberet ved leasingens udløb – men til gengæld pligt til at anvise en tredjemand med CVR-nummer, som skulle købe bilen til en på forhånd fastsat minimum restværdi. Hvis denne tredjemand ikke kunne findes eller hvis bilen ikke kunne sælge til minimumsprisen, ville forbrugeren selv hæfte for differencen mellem den fastsatte restværdi og den faktiske salgspris.

Restværdien var ensidigt fastsat af leasingselskabet og lå væsentligt over bilens reelle markedsværdi ved leasingperiodens udløb – især i lyset af de betydelige prisfald på elbiler i løbet af perioden.

Hvorfor kan vilkåret være ugyldigt?

Denne type aftaler udgør typisk en forbrugeraftale og er derfor underlagt reglerne i aftalelovens kapitel om forbrugeraftaler (§§ 38 a–c). Det rejser flere alvorlige juridiske problemer:

Manglende klarhed og forståelighed

Ifølge aftalelovens § 38 b, stk. 2, skal et forbrugervilkår være klart og forståeligt. I sagen her var det uklart, hvilken økonomisk risiko forbrugeren faktisk påtog sig. Vilkåret fremstod som en administrativ anvisningspligt, men medførte reelt et økonomisk hæftelsesansvar i tilfælde af prisfald.

Skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser

Efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, er et vilkår ugyldigt, hvis det medfører en betydelig skævhed i forpligtelserne til skade for forbrugeren. Det er netop, hvad der er tilfældet her: Leasingselskabet fastsætter ensidigt en restværdi – og forbrugeren pålægges hele risikoen for markedsudsving. Dette kan være i strid med loven.

Manglende forhandling og rådgivning

Leasingaftalen var standardvilkår uden forhandling og uden nogen form for juridisk rådgivning. Dette svækker leasingselskabets muligheder for at fastholde vilkåret over for en forbruger, især når det kommer til økonomisk byrdefulde forpligtelser.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du som forbruger får oplyst, at du selv skal finde en CVR-registreret køber til bilen ved leasingens udløb – eller hæfte for restværdien, hvis det ikke lykkes – bør du søge juridisk rådgivning. Det kan argumenteres med en vis styrke for, at sådant vilkår være ugyldigt. Særligt hvis restværdien er urealistisk høj, og hvis vilkåret ikke er formuleret klart eller tydeligt. Der ligger dog endnu ingen domspraksis som har taget stilling til spørgsmålet.

Konklusion: Forbrugeren har ikke altid det sidste ansvar

📌 Har du også fået en leasingaftale med anvisningspligt?

Har dit leasingselskab krævet, at du finder en køber til bilen – eller at du hæfter for en urealistisk restværdi? Så er det vigtigt at kende dine rettigheder.

Hos b2claw.dk hjælper vi forbrugere med at forstå og håndhæve deres rettigheder i leasing- og købsaftaler.

📞 Kontakt advokat Michael Thiesen for en vurdering af din sag – det koster ikke noget at spørge.

👉 Læs mere eller skriv til os her

Mangler ved privat leaset bil

Udgivet den af

Købeloven gælder for køb. Køber du som forbruger en bil, er du derfor beskyttet af de særlige forbrugerbeskyttende regler, der findes i Købeloven. Det vil typisk være fordi bilen lider af fejl og mangler at du kan få brug for at gøre brug af Købeloven.

Men hvad gælder så, hvis man ikke køber men leaser sin bil som forbruger? Ja, her er du udenfor Købelovens anvendelsesområde. For der er jo ikke tale om et køb, men om leje. Man kan godt i leasingaftalen aftale, at Købeloven skal finde anvendelse, men er det ikke sket, så er vi udenfor Købeloven. I stedet skal fejl, mangler, forsinkelse og anden misligholdelse afgøres efter den såkaldte almindelige obligationsret.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man som forbruger af en leaset bil med mangler er helt på herrens mark. Men alt andet lige, har man ikke som forbruger den samme detaljerede beskyttelse som hvis man var omfattet af Købeloven.

Forbrugerklagenævnet har fornyligt [marts 2021] taget stilling til forbrugerens rettigheder i en sag, hvor en brugt leaset bil havde mangler. Der var betalt ca. 40.000 kr. i udbetaling og den månedlige leasingydelse udgjorde ca. 4.000 kr.

Efter at have brugt bilen i en måned blev den undersøgt af FDM, fordi der allerede skulle fyldes olie på, det røg voldsomt ud af udstødningen, og der lugtede kraftigt af brændstof i kabinen, når man brugte bilens airconditionanlæg. Der var også fejljusterede lygter og en defekt tandstangsmanchet.

Forbrugerklagenævnet fandt, at bilen led af væsentlige mangler, fordi bilens stand i den grad afveg fra, hvad man måtte forvente af en bil af det pågældende mærke, udstyrsmodel, årgang og prisniveau.

Og når der er væsentlige mangler kan man som forbruger ophæve aftalen. Det følger af den såkaldte almindelige obligationsret. Forbrugeren kunne derfor blive frigjort fra aftalen og kræve at få udbetalingen tilbage samt erstattet de udgifter, som forbrugeren havde haft til test af bilen.

Frifundet for kaution

Udgivet den af

Det er mere reglen end undtagelsen, at en virksomhedsejer skal kautionere for virksomhedens kassekredit i banken. Og der er jo også fair nok. Hvis banken skal tage en risiko på at låne et beløb ud til virksomheden, hvorfor skal virksomhedsejeren så ikke også tage en risiko? Ejes virksomheden gennem et holdingselskab (hvilket ofte er tilfældet), vil holdingselskabet også typisk blive afkrævet en kaution for virksomhedens kassekredit eller andre banklån.

Et typisk kautions set-up er således at virksomheden låner nogle penge af banken, og at holdingselskabet og virksomhedsejeren kautionerer for dette lån.

Når banken får underskrifterne på kautionen er det dog vigtigt, at det ikke er den mindste tvivl om, hvem der kautionerer.

Dette er illustreret med denne sag, som jeg vandt for en kautionist.

Der var tale om et firma (ApS), som indgik en leasingaftale med et leasingselskab. Lad os kalde firmaet Søren Hansen ApS og virksomhedens direktør Søren Hansen. På leasingaftalen underskrev Søren Hansen på vegne Søren Hansen ApS på den den underskriftsrubrik der hed “leasinggiver”. Derudover var der en underskriftsrubrik, der hed “kautionist”. Denne rubrik underskrev Søren Hansen også og tilføjede i hånden Søren Hansen ApS.

Leasinggiver reagerede ikke på denne tilføjelse.

Søren Hansen ApS var ikke i stand til at opfylde leasingforpligtelserne, og spørgsmålet var herefter om leasingselskabet kunne gøre kravet gældende overfor Søren Hansen personligt som kautionist.

Det gik ikke.

Retten lagde til grund, at Søren Hansen havde underskrevet leasingaftalen på vegne Søren Hansen ApS både som leasingtager og kautionist. Søren Hansen havde for retten forklaret, at baggrunden herfor var, at han ikke ønskede at hæfte personligt for leasingengagementet, og at han netop derfor stiftede et selskab til den nye virksomhed. Leasingselskabet foretog sig ved modtagelsen af leasingkontrakten i underskrevet stand ikke noget for at få afklaret dette spørgsmål. Henset heritl og til, at leasingaftalen er konciperet af leasingselskabet som den profesionelle part, fandt retten, at det ikke kunne anses for bevist, at Søren Hansen havde påtaget sig en personlig kautionsforpligtelse.

Som følge heraf blev Søren Hansen frifundet.

Læs meget mere om kaution her på siden.