Kategoriarkiv: Markedsføringsloven

Manglende kreditoplysninger koster bøde på 130.000 kr.

Udgivet den af

Efter Markedsføringslovens § 14 a skal virksomheder, når de markedsfører salg af deres produkter med kredit give en række oplysninger, så forbrugeren ved og kan gennemskue hvad den reelle pris for varen er.

Der skal oplyses om:

  • Renter og gebyrer
  • Det samlede kreditbeløb
  • De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
  • Kredittens løbetid
  • Kontantprisen for varen og størrelsen af en eventuel forudbetaling
  • Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren

Oplysningerne skal fremgår klart, tydeligt og på en fremtrædende måde. Hvis virksomheden samarbejder med en kreditgiver (eksempelvis en bank), som er den der yder lånet, skal navnet på denne kreditgiver også oplyses.

I en avisannonce annoncerede Hyundai for lån til forbrugere, der ønskede at købe en Hyundai. Men man oplyste ikke om de lovpligtige kreditoplysninger; renten, det samlede kreditbeløb og det samlede beløb, som forbrugeren skulle betale fremgik således ikke af annoncereingen. Det blev heller ikke oplyst, hvilken kreditgiver, Hyundai samarbejdede med. Endelig fandt Forbrugerombudsmanden at de kreditoplysninger, der trods alt blev oplyst i annoncen (eksempelvis ÅOP) ikke stod på en klar, tydelig og fremtrædende måde. Oplysningerne stod allernederst med meget mindre synlig skrift og efter en række andre oplysninger om fx brændstofforbruget.

Forbrugerombudsmanden takserede overtrædelsen til en bøde på kr. 130.000.

Bindingsperiode for fjernvarme

Udgivet den af

2261065726_a65e362d15_qForbrugerombudsmanden har fastslået, at fjernvarmeselskaber ikke må binde forbrugere i mere end 6 måneder.

Det følger nemlig af Forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1 at man ikke kan binde en forbruger til en aftale i mere end 6 måneder. Der er nogle undtagelser til denne regel, blandt andet at reglen ikke gælder, hvis bindingsperioden skulle være reguleret i anden lov.

I den konkrete sag benyttede fjernvarmeselskabet, E.ON’s, et opsigelsesvarsel på 18 måneder i sin leveringsbetingelser.

E.ON mente, at fordi levering af fjernvarme var reguleret i varmeforsyningsloven var man helt ude af Forbrugeraftalelovens regelsæt. Man argumenterede også, at Energitilsynet ikke havde fundet opsigelsesvarslet på 18 måneder urimeligt eller i strid med Varmeforsyningsloven.

Det købte Forbrugerombudsmanden ikke.

Da varmeforsyningsloven ikke konkret regulerer noget om binding eller om opsigelsesvarslers længde, fandt Forbrugerombudsmanden, at E.ON ikke kunne ignorere Forbrugeraftalelovens bestemmelse om maksimalt 6 måneders binding. I forbindelse med vedtagelsen af Forbrugeraftaleloven var der sågar også udtrykkelig taget stilling til, at forbrugeraftaleloven principielt også omfatter fjernvarmeaftaler.

Sagen var derfor klar: Et 18 måneders opsigelsesvarsel på levering af fjernvarme var i strid med Forbrugeraftaleloven, og dermed tillige i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Det er altså kun hvis særloven (eksempelvis Varmeforsyningsloven) konkret har en regulering om opsigelsesvarsel og bindingsperiode, at man kan se bort fra Forbrugeraftaleloven. Er det er særlov, men indeholder denne særlov ikke noget omkring opsigelse og binding, ja så må man som erhvervsdrivende respektere Forbrugeraftaleloven. Egentlig ret logisk.

Herefter rettede E.ON ind.

Gode råd til bloggere

Udgivet den af

For de mest kendte bloggere kan det være en rigtig god forretning mere eller mindre skjult at reklamere for diverse produkter og tjenesteydelser. Får man betaling for dette i form af kontanter eller naturalier skal man naturligvis huske at der også skal betales skat af indtægten.

Derudover skal man som blogger være obs på, at man også efter Markedsføringsloven er forpligtet til at markedsføre produkterne mv. på en sober og ordentlig måde. Forbrugerombudsmanden er nu kommet med en række gode råd til bloggere om,  hvad de skal være opmærksomme på, når de blogger og reklamerer for produkter mv.

Markedsføringslovens § 4 siger nemlig, at en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmanden fremhæver blandt andet:

  • at det skal være tydeligt på bloggen, at der er tale om reklame; der gælder nemlig efter Markedsføringsloven et forbud mod skjult reklame,
  • der er tale om reklame i Marekdsføringslovens forstand, når virksomheden og bloggeren har indgået en aftale om omtale af et produkt. Der skal ikke meget til for, at der foreligger en aftale
  • blogindlæg målrettet voksne skal klart og tydeligt markeres med ”reklame”, ”annonce”, ”betalt indlæg” eller ”sponsoreret indlæg”, hvis bloggeren vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame
  • er der er tale om reklame i blogindlæg rettet mod børn og unge skal det endnu tydeligere fremgå, at der netop er tale om en reklame.

De gode råd findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

“Tip/tag en ven” kan være i strid med spamreglerne

Udgivet den af

Mange virksomheder har på deres hjemmeside eller på deres Facebook-sider og opslag en “tip en ven” eller “tag-en-ven” funktion.

Med “tip/tag-en-ven” funktionen kan kunder, følgere mv. sende mails eller opslag til venner med reklamer for virksomheden og dens produkter. Dette er som sådan ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis kunden har mulighed for at rette eller slette i teksten og ikke får noget for at tippe/tagge vennerne.

Mange virksomheder vil dog gerne belønne kunderne og besøgende for at tippe/tagge venner. Det kan eksempelvis være med deltagelse i en lodtrækning om præmier.

Hvis virksomheden belønner sine kunder for at tippe/tagge venner, vil dette dog højst sandsynligt være i strid med Markedsføringsloven. Tippet/tagget vil nemlig i så fald blive anset for at komme fra virksomheden selv. Og så gælder det efter Markedsføringsloven et forbud mod spam.

En tip/tag-en-ven funktion kan derfor være spam, hvis tipperen kan modtage en belønning for tippet. Kun hvis vennen, der bliver tippet/tagget, har givet virksomheden et samtykke til at blive tippet/tagget, vil tip-en-ven funktionen med belønning være lovlig. Og der er nok langt, langt de færreste der har givet sådant samtykke.

Pris uden moms kan koste politianmeldelse og bøde

Udgivet den af

Markedsføringslovens § 12a siger, at erhvervsdrivende skal oplyses deres priser inklusive moms, såfremt markedsføringen er rettet mod forbrugere.

Der skal ikke meget til for at en markedsføring kan anses for rettet mod forbrugere. Hvis en virksomhed både sælger til offentlige institutioner, andre virksomheder og forbrugere, ja så er der tale om en markedsføring, der også er rettet mod forbrugere, også selvom salget til forbrugerne er minimalt. Og så skal der ske prisangivelse inklusiv moms.

En markedsføring, der ikke er rettet mod forbrugere, kan eksempelvis være en hjemmeside eller en butik, hvor det er et krav at man har et CVR nr. for at kunne købe på siden eller i butikken. Det kunne eksempelvis være INCO.

Når vi altså har at gøre med markedsføringen rettet mod forbrugere, så skal prisen altså altid angives med moms. Det er tilladt også at oplyse priserne eksklusive moms, bare man også husker, at prisen inklusiv moms skal fremgå klart og tydeligt, eksempelvis ”100 kr. inkl. moms (80 kr. ekskl. moms)”

Overtrædelse af Markedsføringslovens § 12a kan straffe med bøde.

Silvan får bøde på 100.000 kr.

Udgivet den af

I en tilbudsavis annoncerede Silvan med to dåser træbeskyttelse til 1.299 kroner. Silvan skrev også i annoncen at “normalprisen” var 999,95 kroner pr. dåse.

Silvan havde imidlertid i seks uger op til markedsføringen af tilbuddet på de to dåser træbeskyttelse solgt den helt samme træbeskyttelse til en lavere pris end kr. 999,95. Ugen forinden havde Silvan eksempelvis solgt træbeskyttelsen til kr. 649,95 kroner pr. dåse, uden at der var tale om et tilbud.

Forbrugerombudsmanden konkluderede på denne baggrund, at den annoncerede normalpris på kr. 999,95 ikke var korrekt, og at markedsføringen derfor var vildledende. Den vildledende markedsføring førte til, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte Silvan.

Silvan erkendte, at der var en fejl i tilbudsavisen, og betaler derfor bøden på kr. 100.000.

Det fandtes skærpende, at Silvan i 2011 tidligere havde fået en bøde på 200.000 kroner i en tilsvarende sag om vildledende prismarkedsføring.

Deal-site vildleder om prisen

Udgivet den af

Forbrugerombudsmanden har fokus på de såkaldte deal-sites. En deal-site er en hjemmeside, hvor man som forbruger dagligt kan finde en række varer og ydelser til tilbudspriser – også kaldet deals. Disse deals bliver ikke leveret af dealsitet selv, men af de virksomheder, som dealsitet samarbejder med. Og typisk ham man kun kort tid, hvor man kan slå til på tilbuddet.

På deal-siten tilbudibyen.dk købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner. Ifølge deal-sitet var normalprisen 2.550 kroner for dette hotelophold – så der var altså tale om en pæn besparelse.

Forbrugeren fandt dog ud af, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside. Det vil sige at der kun var tale om en besparelse på et par hundrede kroner.

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, og fik af tilbudibyen.dk oplyst, at man havde en samarbejdsaftale med en rejseudbyder, og at det var denne rejseudbyders – og ikke hotellets – normalpris, der var blev brugt i markedsføringen af dealen.

Den købte Forbrugerombudsmanden ikke: En forbruger må som det mest logiske opfatte en prissammenligning på et deal-site som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.

Det fremgik ikke af tilbudibyen.dk’s markedsføring, hvilken normalpris der blev sammenlignet med, og derfor fandtes markedsføringen vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Dealsite “Dagens bedste” vildleder

Udgivet den af

Dealsitet “Dagens Bedste” havde i sommeren 2014 et godt tilbud, der var lidt for godt til at være sandt. Dagens Bedste reklamerede med, at man kunne spare 52 procent på et håndværkertilbud, hvis man vel at mærke slog til og accepterede tilbuddet inden for en bestemt frist. Man kunne på siden se et ur, som tikkede ned til fristens udløb. Læs resten →

City2 anmeldt for overtrædelse af Markedsføringsloven

Udgivet den af

Det er forbudt for en virksomhed i sin markedføring at anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer. Det fremgår af Markedsføringslovens § 3, og er en af grundpillerne i sikringen af ordentlig markedsføring overfor forbrugerne.

Skjuler en virksomhed væsentlige oplysninger eller præsenterer dem på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, anses det som en ”udeladelse af væsentlig information”. Dette vil være i strid med Markedsføringslovens § 3. Læs resten →