Kategoriarkiv: Forbrugerombudsmanden

Indsamling af forbrugsmønstre er ulovligt

Udgivet den af

Det er guld værd for erhvervsdrivende at vide, hvorledes en given kunde handler i ens butik. Hvis COOP ved, at hovedparten af de madvarer, jeg køber i deres butikker, er økologiske, ja så vil det være en værdifuld viden at have for COOP i forbindelse med deres markedsføring overfor mig. Eller hvis ELGIGANTEN ved, at jeg typisk køber SAMSUNG-produkter hos dem, vil dette også have en stor værdi i deres markedsføringstiltag overfor mig. Det kan også sagtens tænkes, at oplysningerne kan have så stor værdi, at de, altså oplysningerne om mit købsmønster, kan videresælges til andre erhvervsdrivende.

Derfor kan det være fristende for butikker, webshops, dagligvarekæder og andre handlende at indsamle og lagre oplysninger om, hvorledes jeg bruger mit betalingskort, og hvad jeg køber hos dem. Til brug for deres markedsføring og til videresalg til andre butikker.

Det går ikke, har Forbrugerombudsmanden fastslået.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det i strid med Betalingstjenesteloven at lagre og kortlægge en given kundes forbrugs- og indkøbsmønster ud fra hvorledes kunden bruger sit betalingskort. Dette forbud skyldes at forbrugerne skal beskyttes mod at oplysningerne bliver (mis)brugt til markedsføring og videresalg.

Tidligere var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbuddet kun omfattede banker, men nu er forbuddet altså udvidet til at gælde alle erhvervsdrivende.

Grundlaget for forbuddet findes i Betalingstjenestelovens § 85, stk. 3, som siger, at der kun må ske “høstning” af kunders forbrugsmønstre, hvis det er nødvendigt for at få gennemført betalingen eller for at hindre misbrug, og det kan jo ikke siges at være tilfældet, hvis indsamlingen sker med henblik på at kunne markedsføre sig overfor forbrugeren.

Bestemmelsen er ufravigelig, og en forbruger kan således ikke give eller blive bedt om at give samtykke til at virksomheden indsamler oplysningerne.

Det koster kassen at ringe til folk på Robinson-listen

Udgivet den af

Som altovervejende hovedregel må virksomheder ikke uanmodet ringe til forbrugere for at sælge dets produkter. Der er dog visse (men få) undtagelser til dette forbud. Blandt andet må man godt ringe til en forbruger for at sælge et avisabonnement. Dette gælder dog ikke hvis forbrugeren er optaget på Robinson-listen.

Efter Markedsføringslovens § 6, stk. 3 er det nemlig forbudt for virksomheder at ringe til forbrugere, der er optaget på Robinson-listen, også selv om det er for at sælge et produkt, man godt må sælge over telefonen (eksempelvis telefonabonnement).

Det er dyrt at ignorere disse regler. Nordjyske Medier har måtte betale en bøde på 10.000 kr. for at ringe til een forbruger, der var optaget på Robinson-listen.

Robinson-listen er et offentligt register over de forbrugere, som ikke ønsker at få uanmodede telefonopkald fra sælgere eller reklamer med navn og adresse på.

Man kan tilmelde sig Robinson-listen på borger.dk eller ved at kontakte CPR-registret i ens bopælskommune.

Vildledning om nethastigheder

Udgivet den af

Når man som internetudbyder oplyser om ens nethastigheder, ja så skal det også passe. Det burde egentlig være simpelt og ligetil. En række teleselskaber har dog fået ørene i maskinen hos Forbrugerombudsmanden, fordi de netop ikke har oplyst korrekt om deres nethastigheder.

Det drejer sig om de tre T’er –  TDC, Telia og Telenor.

Det er Forbrugerombudsmandes opfattelse, at de tre selskaber ikke har givet oplysninger om nethastighederne i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af bredbåndforbindelser, og således har overtrådt Markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring.

Her er nogle af det væsentligste punkter fra retningslinjerne:

  • En netudbyder må godt reklamere med bredbånd med ”op til”-hastigheder. Men det skal kunne garanteres, at 80 % af kunderne nu også rent faktisk kan få den lovede hastighed eller i hvert fald en hastighed, som ligger tæt på.
  • En netudbyder skal også på klar og tydelig måde oplyse om minimumshastigheden.
  • Leveres der flere produkter, eksempelvis TV, bredbånd og telefon, via den samme linje skal man også med eksempler vise, hvor meget hastigheden på bredbåndet nedsættes, når nogle af de andre tjenester er i brug (eksempelvis at man ser TV mens en anden bruger bredbåndet til at surfe).
  • Er der nogle begrænsninger i, hvor man kan anvende produktet eller hvor den lovede hastighed kan opnås, ja så skal man – fair nok – også have oplysning om disse begrænsninger, og vel at mærke inden aftalen indgås.

Dealhunter.dk politianmeldt

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har forbrugerombudsmanden et vågent øje til de såkaldte deal-sites, altså hjemmeside, hvor man får et godt tilbud, og hvor man skal slå til hurtigt. Tit er tilbudene jo ikke så gode som de giver indtryk af at være, og så kan der være problemer med Markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt dealhunter.dk for brud på Markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Dealsiden havde annonceret med, at man  kunne købe en sushimenu til en rigtig god pris, hvis man vel at mærke skyndte sig at bestille dealen inden for en bestemt frist.

Det viste sig imidlertid, at dealhunter blot forlængede tilbudsperioden med flere dage, så tilbuddene på sushi startede forfra. Dette var vildledning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det var skærpende, at vildledningen skete på en hjemmeside., hvor der lægges op til, at der skal  træffes en hurtig beslutning for at får fingrene i de “gode” tilbud. Ved siden af de enkelte deals er der nemlig et ur, som tikker ned til dealens udløb.

Szhirley får løftet pegefinger for skjult reklame

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, har forbrugerombudsmanden fokus på den skjulte reklame på de sociale medier, eksempelvis Facebook, Instagram og Youtube. Forbrugerombudsmanden er også kommet med nogle gode råd, så man ikke risikerer at overtræde loven. Læs om disse gode råd her.

Det er dog ikke alle, der har læst disse råd, viser denne sag fra Forbrugerombudsmanden, hvor man har indgivet politianmeldelse for overtrædelse af Markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Den skjulte reklame fandt sted på sangerinden Szhirleys Instagram-profil.

Efter Markedsføringsloven § 4 skal reklamer nemlig fremstå på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, at det er en reklame. Dette gælder uanset reklamens form og uanset på hvilket medium reklamen bringes. Det var ikke tilfældet for den reklame for tandpasta, som var at finde på Szhirleys profil.

Her var der tale om, at tandpastafirmaet Unilever og dets mediebureau havde lavet en mundtlig aftale med Szhirley om, at de kunne lægge en række billeder ud på hendes Instragram-profil og hashtagge billeder med tandpastaen navn. Billeder der vel at mærke reklamerede for tandpastaen, uden at det fremgik, at der var tale om en reklame. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de to firmaer.

Og Szhirley? Ja, hun slap denne gang. Forbrugerombudsmanden indgav ikke nogen politianmeldelse mod hende men indskærpede, at man også som blogger kan ifalde et strafferetligt ansvar for at overtræde forbuddet mod skjult reklame. Det kan vist kaldes et gult kort.

Dealsite politianmeldt

Udgivet den af

Efter Markedsføringsloven er det forbudt at vildlede i ens markedsføring. Dealsiden Dagens Bedste (som nu er under konkursbehandling) og en café er nu blevet politianmeldt for netop vildledning.

Man havde på dealsiden annonceret med en menu på cafeen til en pris på kr. 249 og hvor det var angivet af normalprisen var kr. 498 – altså halv pris. Dette tilbud var imidlertid for godt til at være sandt. Ifølge cafeens eget menukort udgjorde normalprisen nemlig kr. 396, og derfor var der tale om vildledende markedsføring.

Politianmeldelsen kan efter min opfattelse tages som udtryk for, at forbrugerombudsmanden vil have øget fokus på den store mængde dealsider, der efterhånden er, og hvor de annoncerede førpriser ofte forekommer at være opfundet til lejligheden.

Manglende kreditoplysninger koster bøde på 130.000 kr.

Udgivet den af

Efter Markedsføringslovens § 14 a skal virksomheder, når de markedsfører salg af deres produkter med kredit give en række oplysninger, så forbrugeren ved og kan gennemskue hvad den reelle pris for varen er.

Der skal oplyses om:

  • Renter og gebyrer
  • Det samlede kreditbeløb
  • De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
  • Kredittens løbetid
  • Kontantprisen for varen og størrelsen af en eventuel forudbetaling
  • Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren

Oplysningerne skal fremgår klart, tydeligt og på en fremtrædende måde. Hvis virksomheden samarbejder med en kreditgiver (eksempelvis en bank), som er den der yder lånet, skal navnet på denne kreditgiver også oplyses.

I en avisannonce annoncerede Hyundai for lån til forbrugere, der ønskede at købe en Hyundai. Men man oplyste ikke om de lovpligtige kreditoplysninger; renten, det samlede kreditbeløb og det samlede beløb, som forbrugeren skulle betale fremgik således ikke af annoncereingen. Det blev heller ikke oplyst, hvilken kreditgiver, Hyundai samarbejdede med. Endelig fandt Forbrugerombudsmanden at de kreditoplysninger, der trods alt blev oplyst i annoncen (eksempelvis ÅOP) ikke stod på en klar, tydelig og fremtrædende måde. Oplysningerne stod allernederst med meget mindre synlig skrift og efter en række andre oplysninger om fx brændstofforbruget.

Forbrugerombudsmanden takserede overtrædelsen til en bøde på kr. 130.000.

Bindingsperiode for fjernvarme

Udgivet den af

2261065726_a65e362d15_qForbrugerombudsmanden har fastslået, at fjernvarmeselskaber ikke må binde forbrugere i mere end 6 måneder.

Det følger nemlig af Forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1 at man ikke kan binde en forbruger til en aftale i mere end 6 måneder. Der er nogle undtagelser til denne regel, blandt andet at reglen ikke gælder, hvis bindingsperioden skulle være reguleret i anden lov.

I den konkrete sag benyttede fjernvarmeselskabet, E.ON’s, et opsigelsesvarsel på 18 måneder i sin leveringsbetingelser.

E.ON mente, at fordi levering af fjernvarme var reguleret i varmeforsyningsloven var man helt ude af Forbrugeraftalelovens regelsæt. Man argumenterede også, at Energitilsynet ikke havde fundet opsigelsesvarslet på 18 måneder urimeligt eller i strid med Varmeforsyningsloven.

Det købte Forbrugerombudsmanden ikke.

Da varmeforsyningsloven ikke konkret regulerer noget om binding eller om opsigelsesvarslers længde, fandt Forbrugerombudsmanden, at E.ON ikke kunne ignorere Forbrugeraftalelovens bestemmelse om maksimalt 6 måneders binding. I forbindelse med vedtagelsen af Forbrugeraftaleloven var der sågar også udtrykkelig taget stilling til, at forbrugeraftaleloven principielt også omfatter fjernvarmeaftaler.

Sagen var derfor klar: Et 18 måneders opsigelsesvarsel på levering af fjernvarme var i strid med Forbrugeraftaleloven, og dermed tillige i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.

Det er altså kun hvis særloven (eksempelvis Varmeforsyningsloven) konkret har en regulering om opsigelsesvarsel og bindingsperiode, at man kan se bort fra Forbrugeraftaleloven. Er det er særlov, men indeholder denne særlov ikke noget omkring opsigelse og binding, ja så må man som erhvervsdrivende respektere Forbrugeraftaleloven. Egentlig ret logisk.

Herefter rettede E.ON ind.

Gode råd til bloggere

Udgivet den af

For de mest kendte bloggere kan det være en rigtig god forretning mere eller mindre skjult at reklamere for diverse produkter og tjenesteydelser. Får man betaling for dette i form af kontanter eller naturalier skal man naturligvis huske at der også skal betales skat af indtægten.

Derudover skal man som blogger være obs på, at man også efter Markedsføringsloven er forpligtet til at markedsføre produkterne mv. på en sober og ordentlig måde. Forbrugerombudsmanden er nu kommet med en række gode råd til bloggere om,  hvad de skal være opmærksomme på, når de blogger og reklamerer for produkter mv.

Markedsføringslovens § 4 siger nemlig, at en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmanden fremhæver blandt andet:

  • at det skal være tydeligt på bloggen, at der er tale om reklame; der gælder nemlig efter Markedsføringsloven et forbud mod skjult reklame,
  • der er tale om reklame i Marekdsføringslovens forstand, når virksomheden og bloggeren har indgået en aftale om omtale af et produkt. Der skal ikke meget til for, at der foreligger en aftale
  • blogindlæg målrettet voksne skal klart og tydeligt markeres med ”reklame”, ”annonce”, ”betalt indlæg” eller ”sponsoreret indlæg”, hvis bloggeren vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame
  • er der er tale om reklame i blogindlæg rettet mod børn og unge skal det endnu tydeligere fremgå, at der netop er tale om en reklame.

De gode råd findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

“Tip/tag en ven” kan være i strid med spamreglerne

Udgivet den af

Mange virksomheder har på deres hjemmeside eller på deres Facebook-sider og opslag en “tip en ven” eller “tag-en-ven” funktion.

Med “tip/tag-en-ven” funktionen kan kunder, følgere mv. sende mails eller opslag til venner med reklamer for virksomheden og dens produkter. Dette er som sådan ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis kunden har mulighed for at rette eller slette i teksten og ikke får noget for at tippe/tagge vennerne.

Mange virksomheder vil dog gerne belønne kunderne og besøgende for at tippe/tagge venner. Det kan eksempelvis være med deltagelse i en lodtrækning om præmier.

Hvis virksomheden belønner sine kunder for at tippe/tagge venner, vil dette dog højst sandsynligt være i strid med Markedsføringsloven. Tippet/tagget vil nemlig i så fald blive anset for at komme fra virksomheden selv. Og så gælder det efter Markedsføringsloven et forbud mod spam.

En tip/tag-en-ven funktion kan derfor være spam, hvis tipperen kan modtage en belønning for tippet. Kun hvis vennen, der bliver tippet/tagget, har givet virksomheden et samtykke til at blive tippet/tagget, vil tip-en-ven funktionen med belønning være lovlig. Og der er nok langt, langt de færreste der har givet sådant samtykke.