Kategoriarkiv: Markedsføringsloven

Normal vildledte i sin markedsføring

Udgivet den af

Efter markedsføringsloven skal en virksomhed kunne dokumentere sin markedsføring, hvis det er mere end blot “blær”. Eller som vi siger på jura-sprog; mere end blot anprisninger.

Man må altså godt markedsføre sig som “Byens bedste bager” uden at skulle dokumentere at dette passer. Dette skyldes, at det jo i høj grad er en subjektiv og personlig vurdering, hvem der vitterlig er byens bedste bager.

Omvendt skal man kunne dokumentere markedsføring, der fremtræder som objektive facts. Reklamerer jeg med, at jeg er “Byens billigste bager” skal jeg kunne dokumentere, at dette er sandt og ikke blot et postulat grebet ud af luften.

Disse regler havde butikskæden Normal ikke læst op på, men mon ikke de kender dem nu?

Normal sagde nemlig i deres markedsføring, at priserne i deres Normal-butikker var lavere end “markedsprisen”. Problemet var bare, at Normal ikke kunne dokumentere, at de priser, de postulerede var markedspriser, og derved dyrere end Normals produkter, nu også rent faktisk var markedspriser.

Sammenligningen og markedsføringen var derfor vildledende.

Forbrugerombudsmanden indskærpede derfor over for Normal, at man kun må lave sådanne sammenligninger, hvis det også kan dokumentere, at Normals pris på et givent produkt er lavere end prisen for samme produkt på det marked, som det vil være rimeligt og relevant at sammenligne sig med.

Forbrugerombudsmanden sagde i samme omgang, at Normal ej heller må bruge vendingen ”fast lav underpris”, når man ikke har styr på dokumentationen for markedsprisen. Og det havde Normal altså ikke. Fy fy skamme skamme.

Klagen over Normal var indgivet af MATAS.

Prisannoncering uden moms er “no go”

Udgivet den af

Annoncerer du som virksomhed overfor forbrugere skal du huske altid at oplyse prisen inkl. moms. Det fremgår udtrykkeligt af Markedsføringslovens § 13, så der er ikke så meget at diskutere.

Overtrædelse kan straffes med bøde. Dette fik et gulvservicefirma at føle forleden ved Retten i Hillerød, hvor firmaet blev idømt en bøde på 10.000 kr., fordi firmaet havde “glemt” at oplyse prisen inkl. moms, selv om man også markedsførte sig overfor forbrugere. Virksomheden havde ikke tidligere været i Forbrugerombudsmandens søgelys, og virksomheden stoppede da også med annonceringen uden moms straks, da man fik henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden. Dette har nok været medvirkende til den – trods alt – beskedne bøde.

Så husk det nu!! Ingen prisannoncering overfor forbrugeren uden angivelse af prisen inklusiv moms.

Det er ikke kun momsen, der skal med. Også andre gebyrer, omkostninger, afgifter mv. skal oplyses, hvis de kræves betalt af forbrugeren. Det kan du også læse af Markedsføringslovens § 13.

Er du i tvivl har forbrugerombudsmanden udgivet en kvikguide – Priser med eller uden moms?

Og vil du endnu dybere ned i jura kan du læse Forbrugerombudsmandens notat om blandt andet prisannoncering.

Og så kan du selvfølgelig også kontakte advokat Michael Thiesen for yderligere rådgivning.

Positiv omtale må ikke belønnes

Udgivet den af

Vi kender efterhånden alle de forskellige sider, hvor man kan se positiv og negativ omtale af et givent produkt eller tjenesteydelse. Eksempelvis Trustpilot eller Trip-advisor. Også eksempelvis Google har funktioner, hvor alt fra hårshampoo til advokater kan bedømmes og gives karakterer.

Positive brugeranmeldelser er således blevet et vigtigt redskab i kampen om kunderne.

Derfor kan firmaerne også blive fristet til at belønne de personer, der giver positiv omtale af et givent produkt eller firma på en bedømmelsesside.

Det går bare ikke.

Man må godt opfordre ens kunder til at give ens firma eller produkt en god karakter og en positiv bedømmelse. Men man må ikke belønne kunderne for en god karakter eller bedømmelse.

Dette er illustreret med en sag, som Forbrugerombudsmanden lige har afgjort. Der var tale om et rejsebureau, Northlander Ski Tours, der opfordrede sine kunder til at lave positive brugeranmeldelser af rejsebureauet på Trustpilot (dette er helt OK og ikke i strid med nogen lovgivning).

Men problemet var, at Nortlander skrev i sine mails til dets kunder, at de kunne vinde en skirejse med alt betalt, hvis de skrev ”den bedste brugeranmeldelse”. Og her gik Nordlander over stregen. Det er nemlig Forbrugerombudsmanden opfattelse, at en præmie til den bedste anmeldelse vil gøre, at kunderne skriver overdrevent positivt om firmaet, hvilket i sidste instans vil kunne vildlede andre forbrugere. Derfor var adfærden i strid med god markedsføringsskik, og det kan der ikke sige noget imod.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis alle, der skriver en anmeldelse (god som dårlig) har lige adgang til en belønning (eksempelvis deltagelse i en konkurrence om en skiferie). Men også her maner Forbrugerombudsmanden til tilbageholdenhed, da man som forbruger nok – alt andet lige – vil skrive mere positivt om en virksomhed, hvis der er mulighed for at vinde et eller andet end hvis der ikke er denne mulighed. Det er nemlig nok vanskeligt at forestille sig, at en virksomhed vil udtrække en vinder, som har skrevet den ringeste anmeldelse af virksomheden i mands minde.

Forbrugerombudmanden har udgivet en vejledning, hvor du kan læse meget mere om brugeranmeldelser og hvad der er lovligt og ulovligt.

 

Må netbutikken hæve pengene inden varen er afsendt?

Udgivet den af

Du har bestilt en vare over nettet. Varen er ikke sendt til dig endnu af virksomheden, men alligevel blive beløbet for dit køb hævet på din konto. Er det i orden?

Nej, det er ikke i orden! I hvert fald ikke som hovedregel. Den erhvervsdrivende må først hæve pengene, når varen er afsendt.

Derfor vil  et standardvilkår om, at der skal ske forudbetaling kunne anses for urimeligt og i strid med god markedsføringsskik. Forbrugerombudsmanden er nemlig af den opfattelse, at forudbetaling som hovedhovedregel ikke skal anvendes i B2C-handel, altså i forbrugerkøbet.

Dette fremgår af en retningslinje fra 2014 om Betalingsmodtagers håndtering af betalinger ved fjernsalg.

Saglig og rimelig grund

Er der en saglig og rimelig grund for at virksomheden kræver forudbetaling, accepterer forbrugerombudsmanden dog, at det er i orden. Det kan for eksempel være, fordi det drejer sig om levering af varer, som skal fremstilles efter nogle individuelle specifikationer fra forbrugeren eller at varen på anden vis har fået et tydeligt personligt præg. Det kan også være tilfælde, hvor der er en fast praksis for forudbetaling, eksempelvis ved abonnementer på aviser o.l. Hvis ønsket om forudbetaling derimod er motiveret at et likviditetsbehov for virksomheden, er dette naturligvis ikke en rimelig og saglig grund.

Udtrykkelig aftale

For at kunne kræve forudbetaling, er det derudover et krav, at der med forbrugeren er indgået en udtrykkelig aftale herom inden betalingen sker. Henvisning i stadardvilkårene opfylder ikke dette krav. Forbrugeren skal altså med andre ord aktivt acceptere en forudbetaling – eksempelvis ved at sætte kryds til dette under bestillingen eller ved at sende en mail til virksomheden, hvor det bekræftes, at man er indforstået med at pengene hæves, selvom varen endnu ikke er afsendt.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse skal det endvidere overfor forbrugeren oplyses, at forudbetalingen indebærer en risiko for forbrugeren i tilfælde af virksomhedens konkurs o.l. Har man som forbruger foretaget en forudbetaling (i henhold til en udtrykkelig aftale) har man nemlig ikke krav på tilbagebetaling fra ens bank, hvis virksomheden går konkurs. Dette fremgår af Betalingstjenestelovens § 74.

Husk mindstepris

Udgivet den af

Markedsfører du som virksomhed et produkt eller en tjenesteydelse, skal du efter Markedsføringslovens § 12 a blandt andet give oplysning om prisen. Er der tale om en pris, der kan variere afhængig af, hvor meget ydelsen bruges eller hvor lang tid, man har bundet sig som forbruger, skal man som virksomhed give oplysning om den såkaldte mindstepris. Det vil sige forbrugeren skal vide, hvad det minimum vil koste at købe produktet eller ydelsen. Mindsteprisen skal blandt andet gives ved tegning af mobilabonnementer og lignende, hvor prisen jo for det meste afhænger af, hvor meget man bruger abonnementet og hvor lang tid abonnementet er uopsigeligt.

Mindsteprisen skal oplyses for hele bindingsperioden (typisk 6 måneder).

Giver man ikke oplysning om mindsteprisen, vil der kunne være tale om vildledende markedsføring i strid med Markedsføringslovens § 4.

At disse regler skal tages seriøst, er illustreret med denne case, hvor Forbrugerombudsmanden har indgivet en politianmeldelse mod Telenor for manglende oplysning om mindsteprisen.

Telenor reklamerede for en mobiltelefon med tilhørende abonnement, og man gav følgende oplysninger:

  • prisen på mobiltelefonen
  • gebyret for oprettelse af abonnementet
  • udbetalingen
  • det månedlige abonnement

Telenor havde imidlertid glemt at give oplysning om den samlede pris (mindsteprisen) for hele bindingsperioden, og det kostede altså en politianmeldelse for vildledende markedsføring.

Anders And og Den Blå Planet politianmeldt for skjult reklame

Udgivet den af

Den blaa planetEfter Markedsføringslovens § 4 skal en reklame altid fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame, uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Med andre ord skal man som forbruger ikke være i tvivl om, at der er tale om en reklame. Skjulte reklamer er således forbudt efter Markedsføringsloven. Der vil altid være et grå område, hvor det kan diskuteres, om der er tale om skjult reklame eller ej. Er der tale om medier rettet mod børn og unge vil tolerancegrænsen for dette grå område dog være mindre, end hvis der er tale om medier rettet mod voksne.

Dette er illustreret i denne sag, hvor der i et Anders And blad var en reklame for den Den Blå Planet.

Forsiden viste Rip, Rap og Rup på en hammerhaj oppe i luften, mens Anders And holdt fast i hajens hale. Nederst på forsiden var der en tegning af bygningen til Den Blå Planet. På forsiden var der også et smalt blåt fel med et billede af en haj og teksten ”Vind med Den Blå Planet” og Den Blå Planets logo.

Der var ikke skrevet “Annonce” eller “Reklame”, som ellers ville kunne vise, at der netop var tale om en reklame for Den Blå Planet.

Derfor var det Forbrugerombudsmandens opfattele, at Den Blå Planet overtrådte markedsføringslovens forbud mod skjult reklame, og man politianmeldte Den Blå Planet. Det samme gælder for Egmont (der udgiver Anders And) samt chefredaktøren, da de kan gøres ansvarlige efter Medieansvarsloven for krænkelser af Markedsføringsloven.

Det koster kassen at ringe til folk på Robinson-listen

Udgivet den af

Som altovervejende hovedregel må virksomheder ikke uanmodet ringe til forbrugere for at sælge dets produkter. Der er dog visse (men få) undtagelser til dette forbud. Blandt andet må man godt ringe til en forbruger for at sælge et avisabonnement. Dette gælder dog ikke hvis forbrugeren er optaget på Robinson-listen.

Efter Markedsføringslovens § 6, stk. 3 er det nemlig forbudt for virksomheder at ringe til forbrugere, der er optaget på Robinson-listen, også selv om det er for at sælge et produkt, man godt må sælge over telefonen (eksempelvis telefonabonnement).

Det er dyrt at ignorere disse regler. Nordjyske Medier har måtte betale en bøde på 10.000 kr. for at ringe til een forbruger, der var optaget på Robinson-listen.

Robinson-listen er et offentligt register over de forbrugere, som ikke ønsker at få uanmodede telefonopkald fra sælgere eller reklamer med navn og adresse på.

Man kan tilmelde sig Robinson-listen på borger.dk eller ved at kontakte CPR-registret i ens bopælskommune.

Hvem bærer risikoen for forsendelsen til forbrugeren?

Udgivet den af

Du har som forbruger bestilt en vare over nettet, som skal sendes til din adresse. Det sker jo tusindvis af gange hver dag. Og det hænder også at varen aldrig kommer frem. Hvem har så risikoen for dette? Er det forbrugeren, som må betale for varen selvom den ikke er modtaget? Eller er det den erhvervsdrivende, som skal sende en ny vare til forbrugeren.

Svaret findes i Købeloven.

Der fremgår nemlig af Købelovens § 73, stk. 1, at såfremt sælgeren skal sende varen til forbrugeren, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.

Med andre ord går risikoen først over, når varen er modtaget af forbrugeren.

Bestemmelsen i Købeloven om at sælger bærer risikoen for forsendelsen kan IKKE fraviges ved aftale. En erhvervsdrivende må altså ikke i sine almindelige vilkår skrive, at det er forbrugeren, der har forsendelsesrisikoen. Dette vil være i strid med Købeloven. En klausul om at forbrugeren har forsendelsesrisikoen vil altså være ugyldig og uden virkning, og kan også være i strid med Markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Dealhunter.dk politianmeldt

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen har forbrugerombudsmanden et vågent øje til de såkaldte deal-sites, altså hjemmeside, hvor man får et godt tilbud, og hvor man skal slå til hurtigt. Tit er tilbudene jo ikke så gode som de giver indtryk af at være, og så kan der være problemer med Markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt dealhunter.dk for brud på Markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Dealsiden havde annonceret med, at man  kunne købe en sushimenu til en rigtig god pris, hvis man vel at mærke skyndte sig at bestille dealen inden for en bestemt frist.

Det viste sig imidlertid, at dealhunter blot forlængede tilbudsperioden med flere dage, så tilbuddene på sushi startede forfra. Dette var vildledning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det var skærpende, at vildledningen skete på en hjemmeside., hvor der lægges op til, at der skal  træffes en hurtig beslutning for at får fingrene i de “gode” tilbud. Ved siden af de enkelte deals er der nemlig et ur, som tikker ned til dealens udløb.

Szhirley får løftet pegefinger for skjult reklame

Udgivet den af

Som jeg tidligere har skrevet om på denne blog, har forbrugerombudsmanden fokus på den skjulte reklame på de sociale medier, eksempelvis Facebook, Instagram og Youtube. Forbrugerombudsmanden er også kommet med nogle gode råd, så man ikke risikerer at overtræde loven. Læs om disse gode råd her.

Det er dog ikke alle, der har læst disse råd, viser denne sag fra Forbrugerombudsmanden, hvor man har indgivet politianmeldelse for overtrædelse af Markedsføringslovens forbud mod skjult reklame. Den skjulte reklame fandt sted på sangerinden Szhirleys Instagram-profil.

Efter Markedsføringsloven § 4 skal reklamer nemlig fremstå på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, at det er en reklame. Dette gælder uanset reklamens form og uanset på hvilket medium reklamen bringes. Det var ikke tilfældet for den reklame for tandpasta, som var at finde på Szhirleys profil.

Her var der tale om, at tandpastafirmaet Unilever og dets mediebureau havde lavet en mundtlig aftale med Szhirley om, at de kunne lægge en række billeder ud på hendes Instragram-profil og hashtagge billeder med tandpastaen navn. Billeder der vel at mærke reklamerede for tandpastaen, uden at det fremgik, at der var tale om en reklame. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de to firmaer.

Og Szhirley? Ja, hun slap denne gang. Forbrugerombudsmanden indgav ikke nogen politianmeldelse mod hende men indskærpede, at man også som blogger kan ifalde et strafferetligt ansvar for at overtræde forbuddet mod skjult reklame. Det kan vist kaldes et gult kort.