Mange virksomheder har på deres hjemmeside eller på deres Facebook-sider og opslag en “tip en ven” eller “tag-en-ven” funktion.
Med “tip/tag-en-ven” funktionen kan kunder, følgere mv. sende mails eller opslag til venner med reklamer for virksomheden og dens produkter. Dette er som sådan ikke i strid med Markedsføringsloven, hvis kunden har mulighed for at rette eller slette i teksten og ikke får noget for at tippe/tagge vennerne.
Mange virksomheder vil dog gerne belønne kunderne og besøgende for at tippe/tagge venner. Det kan eksempelvis være med deltagelse i en lodtrækning om præmier.
Hvis virksomheden belønner sine kunder for at tippe/tagge venner, vil dette dog højst sandsynligt være i strid med Markedsføringsloven. Tippet/tagget vil nemlig i så fald blive anset for at komme fra virksomheden selv. Og så gælder det efter Markedsføringsloven et forbud mod spam.
En tip/tag-en-ven funktion kan derfor være spam, hvis tipperen kan modtage en belønning for tippet. Kun hvis vennen, der bliver tippet/tagget, har givet virksomheden et samtykke til at blive tippet/tagget, vil tip-en-ven funktionen med belønning være lovlig. Og der er nok langt, langt de færreste der har givet sådant samtykke.
Markedsføringslovens § 12a siger, at erhvervsdrivende skal oplyses deres priser inklusive moms, såfremt markedsføringen er rettet mod forbrugere.
Der skal ikke meget til for at en markedsføring kan anses for rettet mod forbrugere. Hvis en virksomhed både sælger til offentlige institutioner, andre virksomheder og forbrugere, ja så er der tale om en markedsføring, der også er rettet mod forbrugere, også selvom salget til forbrugerne er minimalt. Og så skal der ske prisangivelse inklusiv moms.
En markedsføring, der ikke er rettet mod forbrugere, kan eksempelvis være en hjemmeside eller en butik, hvor det er et krav at man har et CVR nr. for at kunne købe på siden eller i butikken. Det kunne eksempelvis være INCO.
Når vi altså har at gøre med markedsføringen rettet mod forbrugere, så skal prisen altså altid angives med moms. Det er tilladt også at oplyse priserne eksklusive moms, bare man også husker, at prisen inklusiv moms skal fremgå klart og tydeligt, eksempelvis ”100 kr. inkl. moms (80 kr. ekskl. moms)”
Overtrædelse af Markedsføringslovens § 12a kan straffe med bøde.
Bliver strømmen til dit hus afbrudt uden at du er skyld i det, vil du i mange tilfælde kunne rejse et erstatningskrav overfor el-selskabet. Dit tab kan måske være frostvarer, der som følge af strømafbrydelsen er tøet op og derfor må smides ud. El-elskabernes ansvar kan illustreres af denne sag for Forbrugerklagenævnet: Læs resten →
I en tilbudsavis annoncerede Silvan med to dåser træbeskyttelse til 1.299 kroner. Silvan skrev også i annoncen at “normalprisen” var 999,95 kroner pr. dåse.
Silvan havde imidlertid i seks uger op til markedsføringen af tilbuddet på de to dåser træbeskyttelse solgt den helt samme træbeskyttelse til en lavere pris end kr. 999,95. Ugen forinden havde Silvan eksempelvis solgt træbeskyttelsen til kr. 649,95 kroner pr. dåse, uden at der var tale om et tilbud.
Forbrugerombudsmanden konkluderede på denne baggrund, at den annoncerede normalpris på kr. 999,95 ikke var korrekt, og at markedsføringen derfor var vildledende. Den vildledende markedsføring førte til, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte Silvan.
Silvan erkendte, at der var en fejl i tilbudsavisen, og betaler derfor bøden på kr. 100.000.
Det fandtes skærpende, at Silvan i 2011 tidligere havde fået en bøde på 200.000 kroner i en tilsvarende sag om vildledende prismarkedsføring.
Mange virksomheder er i tvivl om, hvornår det er lovligt eller ulovligt at sende mails mv. for at markedsføre sig. Som en hjælp til disse virksomheder har Forbrugerombudsmanden nu samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål og svar. Du finder spørgsmålene på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
Forbrugerombudsmanden har fokus på de såkaldte deal-sites. En deal-site er en hjemmeside, hvor man som forbruger dagligt kan finde en række varer og ydelser til tilbudspriser – også kaldet deals. Disse deals bliver ikke leveret af dealsitet selv, men af de virksomheder, som dealsitet samarbejder med. Og typisk ham man kun kort tid, hvor man kan slå til på tilbuddet.
På deal-siten tilbudibyen.dk købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner. Ifølge deal-sitet var normalprisen 2.550 kroner for dette hotelophold – så der var altså tale om en pæn besparelse.
Forbrugeren fandt dog ud af, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside. Det vil sige at der kun var tale om en besparelse på et par hundrede kroner.
Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, og fik af tilbudibyen.dk oplyst, at man havde en samarbejdsaftale med en rejseudbyder, og at det var denne rejseudbyders – og ikke hotellets – normalpris, der var blev brugt i markedsføringen af dealen.
Den købte Forbrugerombudsmanden ikke: En forbruger må som det mest logiske opfatte en prissammenligning på et deal-site som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.
Det fremgik ikke af tilbudibyen.dk’s markedsføring, hvilken normalpris der blev sammenlignet med, og derfor fandtes markedsføringen vildledende og i strid med markedsføringsloven.
Det korte svar herpå er NEJ. Dørsalg er ikke lovligt. Ved dørsalg forstår man den situation, at den erhvervsdrivende ringer på hjemme hos een selv for at sælge et eller andet produkt. Det kan være en støvsugersælgeren, der står i entreen for at prakke dig en støvsuger på, eller en forsikringssælger, der ringer på for at sælge dig en “fantastisk” forsikring, som du simpelthen ikke kan undvære.
Dørsalg er forbudt. Det følger klart af Forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, som siger, at “Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning herom rette … personlig henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.”
Der er kun een undtagelse til dette forbud mod dørsalg: nemlig hvis man som forbruger selv har bedt om at få besøg af den erhvervsdrivende. Og det er jo fair nok. Men ellers er der ingen undtagelser, og det er en udbredt misforståelse, at det er tilladt at foretage dørsalg af avisabonnementer, bøger og forsikringer (det var det i gamle dage men ikke i dag).
Hvorfor et forbud mod dørsalg? Jo, det er for at beskytte forbrugeren mod agressive, overrumplende og anmasende sælgere. I sit eget hjem bliver man så at sige taget med bukserne nede, hvis en sælger ringer på. Det virker anmasende og man er uforberedt og derfor ofte også lettere til at overtale til et køb. Man er med andre ord et lettere offer i forhold til den situation, hvor man selv har besluttet sig for at gå ind i en butik for at foretage et køb. Den situation vil man fornuftigt nok fra lovgivers side hindre, og derfor har man forbudt erhversdrivende at foretage dørsalg.
Hvad er konsekvensen, hvis man som forbruger alligevel foretage et køb, fordi en sælger ikke har respekteret forbuddet mod dørsalg. Jo, det fremgår klart af Forbrugeraftalelovens § 5, som siger af aftalen ikke er bindende. Du er med andre ord som forbruger ikke bundet af en aftale indgået i forbindelse med ulovligt dørsalg. Har du derfor allerede betalt for varen, kan du kræve at få pengene tilbage mod at tilbagelevere, hvad du har købt. Og har du indgået en løbende aftale om eksempelvis et bladabonnement kan du blot meddele sælgeren, at du ikke vil være bundet op på denne aftale. Husk at gøre det så hurtigt som muligt, da man ellers altid kan risikere at blive mødt med et synspunkt om at have udvist passivitet.
Hvad er konsekvensen for en erhvervsdrivende, der foretager ulovligt dørsalg? Jo, udover at selve aftalen med forbrugeren ikke er bindende, vil konsekvensen også være, at man kan få en bødestraf. Det følger af Forbrugeraftalelovens § 34.
HUSK at forbuddet mod ulovligt dørsalg kun gælder i B2C forholdet, dvs. i forholdet mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. En erhvervsdrivende må således godt i B2B forholdet foretage dørsalg, dvs. møde personligt op hos andre virksomheder for at sælge. Og spejdere, velgørende organisationer o.l. må godt ringe på din dør for at sælge småkager eller samle ind til et godt formål. Heldigvis da.
Kontakt advokat Michael Thiesen for nærmere rådgivning om dørsalg.
Den 1. marts 2015 har cand.jur. Christina Toftegaard Nielsen tiltrådt stillingen som den nye forbrugerombudsmand. Christina Toftegaard Nielsen har tidligere arbejdet i Justitsministeriet og som advokat. Den nye forbrugerombudsmand (som altså er en kvinde) er udpeget for en 6-årig periode, og afløser Henrik Øe.
Forbrugerombudsmandens opgave er at føre tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning. Dette kan ske ved forhandling med virksomheden, og derudover kan Forbrugerombudsmanden udtage stævning eller indgive politianmeldelse overfor en virksomhed, som Forbrugerombudsmanden mener har overtrådt lovgivningen.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med
Markedsføringsloven
E-handelsloven
Tobaksreklameloven
Lov om juridisk rådgivning
En række forbrugerbeskyttelsesregler i betalingstjenesteloven og lov om tjenesteydelser i det indre marked.
Derudover har Forbrugerombudsmanden også beføjelser på det finansielle område, hvor Forbrugerombudsmandnen kan indbringe sager for domstolene om vildledende eller utilstrækkelig rådgivning vedrørende markedsføring og salg af finansielle produkter.
Denne sag fra Pengeinstitutankenævnet er et rigtigt godt eksempel på en kaution, som bliver erklæret ugyldig, fordi banken ikke har opfyldt sin rådgivningspligt.
Sagen drejede sig om en højskole, der var i økonomiske problemer. Nogle ansatte på højskolen kautionerede derfor for et banklån til højskolen. En af kautionisterne underskrev en kautionen uden i denne forbindelse at have haft kontakt til banken og uden at banken ydede kautionisten nogen form for rådgivning.
Pengeinstitutankenævnet fandt på denne baggrund, at bankens rådgivning af kautionisten var utilstrækkelig, og at kautionsforpligtlesen som følge af bankens forsømmelse skulle tilsidesættes efter Aftalelovens § 36, jf. Aftalelovens § 38c.
Dealsitet “Dagens Bedste” havde i sommeren 2014 et godt tilbud, der var lidt for godt til at være sandt. Dagens Bedste reklamerede med, at man kunne spare 52 procent på et håndværkertilbud, hvis man vel at mærke slog til og accepterede tilbuddet inden for en bestemt frist. Man kunne på siden se et ur, som tikkede ned til fristens udløb. Læs resten →
